Jyllands-Postens Fond

Jyllands-Postens Fond er en erhvervsdrivende fond, der blev stiftet i 1971. Fonden ejer via Jyllands-Posten Holding A/S halvdelen af JP/Politikens Hus A/S, med den primære opgave at støtte udgivelse af Jyllands-Posten ”som et af private, erhvervsmæssige, organisationsmæssige og partipolitiske interesser uafhængigt liberalt dagblad” samt at drive anden medierelateret virksomhed. Fonden udpeger Jyllands-Postens chefredaktører.

Fondens sekundære opgave er at ”yde støtte til løsning af sociale, kulturelle eller andre samfundsmæssige opgaver, der tjener til opretholdelse af en liberaldemokratisk samfundsorden i Danmark.”

Bevillingspraksis og markante projekter

Jyllands-Postens Fond uddeler en række hæderspriser: Jyllands-Postens litteraturpriser, Ytringsfrihedsprisen og Laust Jensen-Prisen. Fonden bidrager desuden til European Press Prize, der belønner fremragende journalistik, understøtter udviklingen af kvalitetsjournalistik og støtter journalister, der arbejder under pres og trusler. Herudover støttes sociale og kulturelle formål, bl.a. ved at stille en atelierlejlighed i det centrale Berlin til rådighed for danske kunstnere, forfattere og forskere, der ønsker arbejdsro og ny inspiration.

Fondsbevillingerne uddeles en gang årligt og søges via fondens hjemmeside.

Fondens oprindelse

I 1953 blev det familieejede bladhus omdannet til aktieselskabet Jyllands-Posten. Fra midten af 1960'erne forøgedes både den redaktionelle bemanding og avisens oplagstal. Ekspansionen satte bladhusets økonomi under pres og gav anledning til overvejelser om at ændre organisationsform fra aktieselskab med snæver ejerkreds til erhvervsdrivende fond.

En reorganisering blev presserende i efteråret 1970, da den ene af de to hovedaktionærer, Kirk-koncernen, trådte i likvidation. Formand for likvidatorudvalget var højesteretssagfører Bernard Helmer Nielsen, der samtidig var formand for A/S Politikens bestyrelse. I samspil med Jyllands-Postens chefredaktør, Gunnar Henriksen, lykkedes det med stort besvær at få kreditorernes accept af henlæggelse af aktierne til en fond under dannelse. På det grundlag kunne Jyllands-Postens Fond lanceres i forbindelse med avisens 100 års jubilæum den 2. oktober 1971. Den første fondsformand blev den Gunnar Henriksen, der havde været avisens chefredaktør siden 1960.

I 2003 fusionerede Jyllands-Posten med Politikens Hus, der i ligeledes var blevet organiseret som erhvervsdrivende fond. Den nyetablerede virksomhed, JP/Politikens Hus A/S, ejes ligeligt af de to fonde, og har desuden en ejerandel på 49,9 procent af bladhuset Børsen A/S.

Bestyrelsen for Jyllands-Postens Fond

Politiken-Fondens bestyrelse består af fem medlemmer, og har med henvisning til redaktionel frihed fået fondsmyndighedernes tilladelse til ikke at rumme medarbejderrepræsentanter.

Den nuværende fondsformand er magasindirektør Tina Nikolajsen, der i 1924 afløste Jørgen Ejbøl, der havde været chefredaktør for Jyllands-Posten siden 1999-2002 og formand for JP/Politikens Hus A/S 2003-2014.

Fonden udpeger Jyllands-Postens chefredaktører og halvdelen af bestyrelsen for koncernledelsen ved JP/Politikens Hus. Den anden halvdel udpeges af Politiken Fonden.

Debat om størrelsen af vederlag

Det gav anledning til omfattende pressedækning, også i de fondsejede dagblade Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten, da Erhvervsstyrelsen den 21. august 2024 udtalte alvorlig kritik af ledelsen i Jyllands-Postens Fond, bl.a. for overtrædelser af erhvervsfondslovens inhabilitetsregler og lovens grundlæggende regler om bestyrelsens arbejde som kollegialt organ. Erhvervsstyrelsen bemærkede, at de problematiske forhold og uhensigtsmæssigheder i fonden efter styrelsens opfattelse i et betydeligt omfang kan forklares med, at den tidligere formand Jørgen Ejbøl fyldte meget i bestyrelseslokalet, og at denne uheldige magtkoncentration havde medført, at bestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde fungeret som et kollektivt organ, der traf beslutninger på fondens vegne på bestyrelsesmøderne, som den skal i henhold til erhvervsfondsloven. Bestyrelsesformanden Jørgen Ejbøl fratrådte derefter fondsbestyrelsen. Allerede inden da havde han tilbagebetalt et eftervederlag på 2,1 mio. kr. Erhvervsstyrelsen fører indtil videre et skærpet tilsyn med fonden med henblik på at sikre, at der aktivt arbejdes med en bedre ledelse af fonden.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Fonde

Anker Brink Lund
Professor, Copenhagen Business School

Forstå aktuelle begivenheder

Grønland

Grønland er et selvstyrende land i et rigsfællesskab med Danmark og Færøerne. Det er verdens største ø med et areal på 2.486.000 km2, en afstand fra nord til syd på ca. 2.670 km og en samlet kystlinje på over 44.000 km.

Forsvarsaftale for Grønland af 1951

Forsvarsaftale for Grønland af 1951 blev indgået mellem Danmark og USA den 27. april 1951. Den indebærer, at USA i regi af NATO skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland, og at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland.

Thule Air Base

Thule Air Base et forsvarsanlæg på Grønland, anlagt af USA under den kolde krig. Basen stod klar i 1952. Siden 2023 har anlægget været kendt under navnet Pituffik Space Base.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet