Ekstra Bladet

Ekstra Bladets metoder er dog ikke noget, som historisk har afskrækket danskerne fra at købe Ekstra Bladet eller i en nutidig medievirkelighed bruge onlineudgaven på EB.dk. Ved avisens storhedstid i 1970’erne og 1980’erne lå det daglige oplag på mere end 200.000 eksemplarer, mens EB.dk i dag er Danmarks mest besøgte onlinemedie.

Ekstra Bladet blev lanceret i 1904 som et ”Ekstrablad” til avisen Politiken under Den Russisk-Japanske Krig i 1904-1905 for netop at dække den. Det udviklede sig til, at Ekstra Bladet allerede i 1905 blev et eftermiddagsblad med nyheder og meninger. Hurtigt blev Ekstra Bladet til Danmarks første eksempel på boulevardpressen, der leverede lettere fordøjelige historier med stor underholdningsværdi, sensationelt indhold og store fotos. Alt det blev styret af Ekstra Bladets første chefredaktør, Frejlif Olsen. Dengang kostede avisen to øre og var Danmarks billigste dagblad. Dette er noget, avisen har holdt fast i. Både som løssalgsavis og dag i dag på EB.dk, som hovedsageligt er tilgængelige for kunderne uden brugerbetaling og leverer opdateringer og nyheder i et meget højt tempo.

Fra 1916 fik Ekstra Bladet konkurrence fra B.T., som siden da har været Ekstra Bladets største konkurrent på markedet for hurtigt reagerende tabloidjournalistik. Redaktionen opprioriterede fra 1924 bladets reportager og øgede bredden i bladets emnekreds. Under krisen i 1930'erne vandt Ekstra Bladet yderligere frem som rebelsk fortaler for den jævne mand

Den kompromisløse tilgang til journalistikken blev udfordret udfordret under 2. Verdenskrig. Ligesom alle andre, danske medier blev Ekstra Bladet mødt af udpræget censur og selvcensur under tyskernes besættelse af Danmark. Her måtte Ekstra Bladet navigere mellem hensynet til den frie presse på den ene side og samtidig undgå at fornærme og skabe konflikt med den tyske besættelsesmagt og overtræde reglerne for censur. Man forsøgte dog også at lave kritisk journalistik under 2. Verdenskrig.

Ekstra Bladet var i årene frem mod 1960 ikke stort massemedie i Danmark, og avisen var udfordret på sin eksistens. Bladet tabte terræn til B.T., og et forsøg med en blidere tone i stil med konkurrentens blev ingen succes. Både kommercielt og i forhold til at finde sin retning i journalistikken. Det ændrede sig dog med ansættelsen af den daværende departementschef i Statsministeriet, Victor Andreasen, som chefredaktør i 1963.

Andreasen havde været tilknyttet arbejdsgiversiden som højt placeret embedsmand og ved siden af det været redaktør på branchebladet, ”Arbejdsgiveren.” Det var åbenbart yderst foreneligt med at være chefredaktør på en bidsk udgivelse som Ekstra Bladet, for under Victor Andreasen genfandt avisen sin rolle som samfundsrevser, magtkritiker og mediernes vagthund. Sloganet blev lavet om til ”Tør – hvor andre tier,” hvilket stadigvæk er kendetegnet for Ekstra Bladet i en lettere omskrevet form med nutidens slogan ”Når ingen andre tør.”

Dette gjaldt også Ekstra Bladets forhold til at udfordre tidens kropsidealer og trykke fotos af upåklædte kvinder i avisen. I 1964 læste Victor Andreasen en notits i en amerikansk avis om, at en amerikansk kvinde var blevet anholdt på en strand i Californien, fordi hun var topløs. Det blev Andreasens påskud til at hylde vovemodet, og han sendte en fotograf af sted for at finde en dansk kvinde på en strand, som Ekstra Bladet kunne bringe fotos af uden tøj på overkroppen. Fotomodellen Lotte Tarp skulle blive den første topløse kvinde i Ekstra. Hun skulle senere få en flot karriere som manuskriptforfatter og Bodil-vindende skuespillerinde. Avisen med de topløse billeder blev revet væk, og Ekstra Bladet havde manifesteret sig som medieklassens frække dreng. Succesen blev gentaget, og senere standardiseret som ”Side 9 pigen.” Ekstra Bladet stoppede ikke her, og i midten af 70’erne begyndte avisen at bringe såkaldte massageannoncer, der var dårligt skjulte kontaktannoncer for prostitution. Dette fortsatte indtil chefredaktør Poul Madsens sidste dag på jobbet i 2021.

Under Victor Andreasens ledelse vandt Ekstra Bladet dansk journalistiks fineste pris, Cavling Prisen, to gange. En pris man har vundet fem gange i alt og senest i 2021. Ekstra Bladet opkaldte også en pris efter Andreasen, ”Victor Prisen,” som årligt blev uddelt fra 1980 – 2021 til en fræk og anarkistisk journalist, forfatter eller fotograf. Ekstra Bladet stoppede dog prisen, da Victor Andreasens eftermæle ramt i 2023.

Andreasen, som døde i 2000, var gift med forfatter Tove Ditlevsen, som havde datteren Helle Munk med en anden mand. I 2023 debuterede Munks datter, Lise Munk Thygesen, som altså var Tove Ditlevsens barnebarn som forfatter. Bogen udsprang af en mappe, som Helle Munk havde efterladt til sin datter ved sin død i 2008. De personlige breve og notater i mappen indeholdt beskrivelser af tilsyneladende seksuelle overgreb, som Victor Andreasens havde begået på sin steddatter, Helle Munk, over en årrække. Beviserne var så fældende, at Ekstra Bladet valgte at stoppede uddelingen af ”Victor Prisen” i et offentligt opgør med Victor Andreasens angivelige forbrydelser.

I 1980’erne fortsatte Ekstra Bladets storhedstid med Sven Ove Gade som chefredaktør. Antallet af trykte aviser var fortsat på over 200.000 dagligt, og Ekstra Bladet begyndte tilmed at udkomme om søndagen. I 1990’erne begyndte oplaget dog at falde i takt med avislæsernes forandrede forbrug af nyheder og medier, og da den tidligere minister og formand for Det Konservative Folkeparti Hans Engell kom til i år 2000 var Ekstra Bladets oplag halveret i forhold til de bedste tider.

Under Engell kunne Ekstra Bladet ikke vende tendensen, og det stod klart, at man måtte satse på den digitale journalistik. Mediemarkedet var i slutningen af 00’erne præget af de såkaldte gratisaviser, som blev uddelt på togstationer og endda til husstande. Alle store mediehuse skulle være med på moden. Således også fondsejede JP/Politikens Hus, som etablerede gratisavisen 24timer.

Herfra kom Ekstra Bladets nye chefredaktør, Poul Madsen, som var en erfaren mediemand og ikke var bange for at genopfinde Ekstra Bladets aktivistiske kampagnejournalistik. Det skete blandt andet i sagen om de to, danske sømænd Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez, som blev kidnappet af somaliske pirater i 2010. Efter mere end 500 dage i fangenskab gik Ekstra Bladet aktivt ind i sagen ved blandt andet at hænge et 86 kvadratmeter stort banner op på JP/Politikens Hus. Det var designet som en af Ekstra Bladets forsider med overskriften ”Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?” Da de to gidsler blev frigivet, sagsøgte de Ekstra Bladet for krænkelse af deres privatliv og vandt retssagen og en erstatning på 300.000 kr. hver fra Ekstra Bladet.

I den tid igangsatte Ekstra Bladet en bevægelse mod en digital virkelighed samt store besparelser og afskedigelser af medarbejdere. Det fik man selvsyn for i instruktør Mikala Kroghs dokumentfilm ”Ekstra Bladet: Uden for citat.” Heri stod det klart, at Ekstra Bladet skulle bevæge sig mod at være drevet af læsertrafikken på EB.dk og ikke længere den gamle papiravis.

Efter Poul Madsens afsked i 2021 var tidligere spindoktor og redaktør Henrik Qvortrup chefredaktør i en kortere periode, indtil han blev erstattet af Knud Brix, som også hurtigt udfordrede konventionerne. Det skete blandt andet ved at hyre et fly i 2022, der i luften over Christiansborg trak et banner bag sig med inskriptionen ”Gå nu hjem – Barbara.” Beskeden var møntet mod Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen efter havde modtaget kritik af den såkaldte Minkkommission, som skulle undersøge processen og forholdene omkring masseaflivningen af mink i Danmark under Corona pandemien i 2020.

EB.dk er i 2023 Danmarks største digitale medie målt på antal sidevisninger. Samtidig har Ekstra Bladet købt fodboldmediet Bold.dk, som leverer fodboldjournalistik til Ekstra Bladet, og man har igangsat en række podcasts om især underholdning, kriminalstof og sport, mens man endnu ikke er tilfreds antallet af brugere på det digitale indhold bag betalingsmur i Ekstra Bladet+.

• boulevardpresse
• Henrik Cavling
• Victor Andreasen

• JP/Politikens Hus

• Ekstra Bladet – EB.dk