Forsvarsaftale for Grønland af 1951

Forenede Nationer (FN) blev grundlagt den 24. oktober 1945, og Danmark var med som et af de oprindelige 51 medlemmer. Danmark var fra begyndelsen under pres fra FN for at ændre Grønlands status som dansk koloni.

Den kolde krig var en realitet allerede umiddelbart efter 2. Verdenskrig, og Danmark kunne ikke fastholde sin udenrigspolitiske neutralitet. Danmark måtte vælge side, og det blev mod vest, så da NATO blev grundlagt den 4. april 1949, var Danmark med som et af de oprindelige 12 lande.

Det ene led i denne dobbelte strategi var, at Grønland skulle knyttes tættere til Danmark. Det blev sikret i en intern dansk proces med en forfatningskommission, som resulterede i grundlovsændringen i 1953. Hermed blev Grønland indlemmet i det danske kongerige.

Det andet led i strategien var, at en fornyet forsvarsaftale med USA skulle give Danmark mere indflydelse på forsvaret af Grønland. For at sikre det, var Danmark nødt til at forhandle med USA. Det danske mål om mere indflydelse på forsvaret af Grønland blev i 1951 sikret ved, at den nye forsvarsaftale for Grønland kom til at bygge på samarbejdet i NATO.

Den danske medindflydelse blev i aftalens artikel II sikret ved, at USA skal "bistå Kongeriget Danmarks regering ved oprettelsen og/eller driften af de forsvarsområder, om hvis nødvendighed for udbygningen af forsvaret af Grønland og den øvrige del af det nordatlantiske traktatområde de to regeringer på grundlag af NATO's forsvarsplaner fra tid til anden måtte blive enige".

Samtidig sikres USA i Artikel V ret til "fri adgang til og færden mellem forsvarsområderne overalt i Grønland, herunder territorialfarvandene, til lands, til søs og i luften".

To dage før forsvarsaftalen af 1951 trådte i kraft, sejlede flere end 100 skibe fra USA. De ankom til området for Thulebasen den 9. juli 1951, og man gik straks i gang med at anlægge Thulebasen. Det var et hemmeligt projekt under kodenavnet Operation Blue Jay. Først i september 1952 blev projektet offentliggjort. Basen fik navnet Thule Air Base.

I forbindelse med færdiggørelse af basen i 1953 anmodede USA de danske myndigheder om at flytte indbyggerne fra det nærliggende bosted Uummannaq. De danske myndigheder gav i slutningen af maj 1953 de 116 inughuit i Uummannaq blot fire dage til at flytte 150 km nordpå til det nuværende Qaanaaq. Det var få uger inden, alle borgere i Grønland den 5. juni 1953 blev omfattet af den nye grundlov. Denne tvangsflytning er senere blevet kendt som Thulesagen.

USA anlagde i oktober 1941 en base i bunden af fjorden Kangerlussuaq på Grønlands vestkyst under navnet Bluie West 8. Under den anden verdenskrig var basen et vigtigt bindeled mellem USA og Europa. Efter krigen reducerede USA sine aktiviteter, og den 9. oktober 1950 overtog Danmark hele basen. Kort efter Forsvarsaftalen af 1951 trådte i kraft, overtog USA den 20. juli 1951 basen igen under navnet Sondrestrom Air Base.

Efter indgåelse af forsvarsaftalen af 1941 etablerede USA Bluie West 7, Naval Base Groennedal i Arsuk fjorden. Hovedformålet var at forsvare kryolitminen i Ivittuut og beskytte udskibningen af kryolit fra mine.

Som en del af Forsvarsaftalen af 1951 overtog Danmark den 10. august 1951 basen. Den nyetablerede treværnskommando, Grønlands Kommando, flyttede sit hovedkvarter fra Nuuk til Kangilinnguit. Stedet fik navnet Flådestation Grønnedal.

Camp Century er USA's militære forskningsstation, der var bemandet i perioden 1958-1965. Det meget store anlæg, som bl.a. husede en hemmelig atomreaktor, blev anlagt under Indlandsisen. Også her diskuteres det stadig, hvordan og i hvilket omgang, der skal ryddes op.