Spring til indhold

Berylliumhydroxid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Berylliumhydroxid
IUPAC-navn
Berylliumhydroxid
Generelt
Andre navneHydreret beryllia
MolekylformelBe(OH)2
FremtrædenKraftigt hvide, opakke krystaller
CAS-nummer13327-32-7
PubChem25879
SMILESO[Be]O
InChI1/Be.2H2O/h;2*1H2/q+2;;/p-2
Kemiske egenskaber
Massefylde1,92 g cm3
Opløselighed i vandlet opløselig
Smeltepunkt1000
Struktur
Molekylær formLineær
Termokemi
DeltaHf-904 kJ mol−1[2]
Std. molar entropi So29847 J·mol−1·K−1[3]
Std. molar
varmekapacitet
, cpo
1,443 J K−1
Sikkerhed
Største risiciCarcinogen
LD504 mg kg−1 (intravenøst, rotte)
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Berylliumhydroxid, Be(OH)2, er en amfoterisk hydroxid, der er opløselig i både syrer og alkalier. Det produceres industrielt som et biprodukt i udvindelsen af berylliummetal fra malmen af beryl og bertrandit.[1] Naturlig ren berylliumhydroxid er sjældent (i form af mineralet behoit, orthorhombisk) eller meget sjældent (clinobehoit, monoklin).[2][3] Når alkali føjes til en berylliumsaltopløsning dannes α-formen (en gel). Hvis dette lades stå eller koges bundfælder den rombiske β-form sig.[4] Denne har den samme struktur som zinkhydroxid, Zn(OH)2, med tetraedriske berylliumcentre.[5]

  1. ^ Jessica Elzea Kogel, Nikhil C. Trivedi, James M. Barker and Stanley T. Krukowski, 2006, Industrial Minerals & Rocks: Commodities, Markets, and Uses, 7th edition, SME, ISBN 0-87335-233-5
  2. ^ Mindat, http://www.mindat.org/min-603.html
  3. ^ Mindat, http://www.mindat.org/min-1066.html
  4. ^ Mary Eagleson, 1994, Concise encyclopedia chemistry, Walter de Gruyter, ISBN 3-11-011451-8
  5. ^ Greenwood, Norman N.; Earnshaw, A. (1997), Chemistry of the Elements (engelsk) (2nd udgave), Oxford: Butterworth-Heinemann, ISBN 0-7506-3365-4{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Spire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.