Widescreen er en gruppe af 35mm-filmformater, der har et formatforhold, der er bredere end 1,33:1 og 1,37:1. Der er to hovedgrupper af brede filmformater. Widescreen hører til gruppen af flade (flat) filmformater, i modsætning til anamorfotiske filmformater som fx CinemaScope (scope). Ordet "widescreen" blev defineret som udtryk af Hollywoods filmselskaber i 1953.
Engelsk af wide, "bred" og screen, "lærred"
16:9 widescreen er i dag en global standard, der anvendes i filmkamerarer, på computerskærme og i smartphones. På smartphones er det populært at filme i det lodrette "tall screen" format (1:2), der er det modsatte af widescreen. 1:2 passer ikke til biografens lærreder eller tv's 16:9 format.
En metode til at sikre at det oprindelige visuelle udtryk bevares i widescreen og for at tilpasse de forskellige formater til hinanden på fx tv-skærme, anvendes en kombination af letterboxing (sorte bjælker over og under billedet), pillarboxing (sorte bjælker på hver side af billedet) og windowboxing (sorte bjælker på alle fire sider).
Widescreen ses også i populærkultur i fx popkoncerter, hvor en "storskærm" præsenterer en dynamisk visuel baggrund, der passer til musikken.
De klassiske flade widescreenformater fra 1953 anvendes stadig i filmproduktion, endda i flere formater og variationer end nogensinde tidligere. Academy-formatet til biografbrug blev erstattet af widescreen i 1953, men blev fortsat anvendt til tv-produktioner indtil HDTV-formatet 16:9 (1,78:1) blev introduceret. Der er eksempler på moderne film, der er produceret i Academy-formatet 1,37:1 som f.eks Ida (2014), hvor det næsten kvadratiske billede understreger filmens udtryk i sort-hvide billeder.
Oppenheimer (2023) er optaget i en kombination af 65mm widescreen-systemerne IMAX (1,43:1) og Panavision System 65 (2,21:1). I IMAX 70mm-versionen er 2,21:1 optagelserne "letterboxed" inde i IMAX-billedet, hvilket betyder at filmen har samme bredde, men højden skifter fra scene til scene. Ændringen af formatet undervejs i en film er instruktørens værktøj til at fortælle historien. I 70mm-versionen, som blev vist i Danmark, er hele filmen formateret i 2,21:1, hvilket betyder at IMAX-scenerne er beskåret i toppen og bunden. Skiftende formater i samme film stiller store krav til fotografens blik på matskiven. Fotografen skal sikre, at historie kan fortælles i flere formater.
Film fotograferet i formatforhold større end 1,37:1 har været anvendt, siden de første film så dagens lys. Et eksempel fra 1897 er The Corbett-Fitzsimmons Fight, der blev fotograferet i 1,65:1 på 63mm film. Abel Gances Napoleon fra 1927 indeholdt 20 minutter i Triptych formatet på 3:1. Grandeur 70mm fra 1930 havde et formatforhold på 2:1.
35mm-film med 4 perforationer pr. billede, 1,33:1 (stumfilm) blev standardiseret i 1909. 35mm-standarden blev ændret til 1,37:1 (Academy) i 1932, da der blev gjort plads til et optisk lydspor ved siden af billedet.
Filmsystemet Cineramas panoramalærred i 1952 markerede et vendepunkt for præsentation af film i biografen med større filmformat, stereolyd og et bredt formatforhold. 20th Century Fox demonstrerede filmsystemet CinemaScope i april 1953, imens andre studier besluttede sig for et billigere alternativ, der blev døbt "widescreen". Filmproduktioner under optagelse i det daværende Academy-format 1,37:1, blev konverteret, så de passede til de nye widescreenformater, og anvendelsen af Academy-formatet til biograffilm blev udfaset på mindre end fire måneder i første halvdel af 1953.
De nye widescreenformater fungerede alle sammen på samme måde. Ved at reducere højden på 35mm-billedet med nogle millimeter og dernæst projicere billedet med et objektiv med en kortere brændevidde kunne billedet forstørres til widescreens nye proportioner på 2:1, 1,85:1, 1,75:1 og 1,66:1 osv. Et 35mm-billede i Academy-formatet er 20,9 mm i bredden og 15,2 mm i højden, og den tilsvarende billedhøjde i 1,85:1 er 11,3 mm. Forskellen er 3,9 mm og betyder, at lærredets højde/breddeproportioner ændrer sig fra 6 x 8 meter i Academy formatet til 6 x 11 meter i widescreen.
Cineramas realistiske illusion af virkelighed var kun muligt takket være 3x35mm film med 6 perforationer pr. billede, som blev vist med 26 billeder i sekundet på et stort, buet biograflærred. Altså et stort billede med en høj billedfrekvens. Med widescreen søgte filmproducenterne at opnå en tilsvarende effekt ved at beskære et enkelt 35mm-filmbillede i højden og vise filmen på et panoramalærred. Her ses forskellen i billedarealet. Øverst Cinerama og nederst et enkelt 35mm-billede med lydspor og 4 perforationer pr. billede. Når det nederste billede forstørres til et panoramalærred, forstørres også ridser og filmkorn, der forringer illusionen af virkelighed.
Studiernes konvertering til widescreenproduktion skete, uden at de blev enige om en fast standard. Således lagde MGM sig op ad 1,75:1, Universal brugte 2:1 og 1,85, Columbia Pictures 1,85:1, Paramount Pictures producerede i 1,66:1. I Europa blev 1,66:1 fremherskende. I maj 1953 havde en af de første widescreen-produktioner premiere i USA. Det var Universal Pictures' Thunder Bay, der var optaget i Academy-formatet og konverteret til 1,85:1. Den første film fotograferet i 1,85:1 var The Stranger Wore a Gun, der havde premiere i juli 1953 i USA. Widescreen blev demonstreret første gang i Danmark ved et arrangement på Fanø den 10. august 1953.
Der var grundlæggende to måder at konvertere en film til widescreen. Laboratoriet kunne dække toppen og bunden af billedet med en bredere sort billedstreg på filmen (hård afmaskning), eller biografen kunne lade fremstille en smallere maskeplade, der passede til de nye panoramaformater. Konvertering af 1,37:1 til fx 1,85:1 betød, at den originale billedkomposition, som fotografen og instruktøren havde forestillet sig, blev beskåret i højden, og dermed fik filmen et andet udtryk end oprindeligt tiltænkt.
Produktionsomlægning til widescreen og manglende standardisering af formater betød at biograferne skulle bygges om, udskifte lærredet, installerer flere højttalere og forstærkere, og indkøbe et sæt objektiver og et sæt maskeplader til hvert enkelt widescreenformat til hver maskine i operatørrummet. En betragtelig udgift, der ikke var lige populær blandt alle biografejerne.
I modsætning til Cinerama var widescreen ikke noget arealmæssigt stort filmformat. Den store forstørrelse af et 35mm widescreenbillede til biografens panoramalærred skete på bekostning af billedkvaliteten. Et kornet og uskarpt billede gjorde det nødvendigt at udvikle større negativer for at kunne fremstille bedre biografkopier. Inden for en kort årrække blev der udviklet nye filmsystemer som fx CinemaScope (1953), VistaVision (1954), Todd-AO (1955), Technirama (1956) og MGM Camera 65/Ultra Panavision 70 (1957), IMAX (1970) og Super 35 i starten af 1980'erne. Sideløbende med kameraudvikling har Eastman Kodak m.fl. også forbedret kvaliteten og lanceret finkornede negativ- og positivfilm.
Grønland er et selvstyrende land i et rigsfællesskab med Danmark og Færøerne. Det er verdens største ø med et areal på 2.486.000 km2, en afstand fra nord til syd på ca. 2.670 km og en samlet kystlinje på over 44.000 km. Omkring 80 % af landet er dækket af Indlandsisen.
Forsvarsaftale for Grønland af 1951 blev indgået mellem Danmark og USA den 27. april 1951. Den indebærer, at USA i regi af NATO skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland, og at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland.
Thule Air Base et forsvarsanlæg på Grønland, anlagt af USA under den kolde krig. Basen stod klar i 1952. Siden 2023 har anlægget været kendt under navnet Pituffik Space Base.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.