Hvide monokline krystaller af mineralet kryolit; fra Ivittuut, Grønland. Kantlængden på den største krystal er 2,5 cm. Der er kun fundet to kryolitkrystaller i denne størrelse. De findes på Geologisk Museum, København.
Kryolit er et mineral, der først blev beskrevet fra Ivittuut (Ivigtut) i Sydgrønland. Forekomsten af kryolit i Ivittuut er globalt unik, og det blev brudt i Ivittuut fra 1854 til 1962. Efter lukningen af minen i Ivittuut anvendes syntetisk fremstillet kryolit.
Mineralet kryolit er normalt hvidt til farveløts, men brune eller sorte typer findes også. Det har massefylden 3 g/cm3 og hårdheden 2,5–3. Kryolit krystalliserer i det monokline system, typisk med flader der tilsammen danner en slags terning. Den kemiske sammensætning er Na3AlF6.
Forekomsten i Ivittuut er globalt unik. Kryolitten er dannet nært tilknyttet til en granitintrusion fra Gardarperioden for ca. 1300 millioner år siden. Kryolit blev brudt i Ivittuut fra 1854 til 1962. Udskibning af kryolitmalm fortsatte dog frem til 1987. Kryolit er fundet en del steder på Jorden, fx i Pikes Peak i Colorado, USA, Miask i Uralbjergene og på Kolahalvøen, i Rusland, i Nigeria samt i det nordlige Brasilien, men i så ringe mængde, at udvinding ikke har været mulig. Kryolit anvendes især som en katalysator ved udvinding af aluminium. Efter lukningen af minen i Ivittuut anvendes syntetisk fremstillet kryolit.
Kryolitselskabet Øresund, oprindelig Kryolith Mine og Handelsselskabet, blev oprettet i 1865 og overtog rettighederne til brydning af kryolitten ved Ivittuut, der var sat i gang af C.F. Tietgen, Julius Thomsen mfl. en halv snes år tidligere. Selskabet drev minen ved hjælp af udsendte danske funktionærer og arbejdere, og kryolitten blev dels sejlet til København på egne og chartrede skibe, dels eksporteret til især USA.
I København blev råstoffet oparbejdet på Kryolithfabriken Øresund, en selvstændig virksomhed, der i 1940, samtidig med at staten indtrådte som aktionær, blev slået sammen med kryolitselskabet under navnet Kryolitselskabet Øresund.
Fra 1854 til 1987 blev der i Ivittuut brudt ca. 3,5 mio. ton kryolit. Produktionen toppede i 1943, da der blev brudt 80.000 ton kryolitmalm.
Da minen var blevet tømt for kryolit, og den sidste ladning var blevet udskibet, overgik selskabet til anden virksomhed.
Det hvide guld er en betegnelse, der er knyttet til udnyttelsen af kryolit i Grønland. Adgang til kryolit var bedre end en guldåre, da pengene strømmede ind, og omkostningerne i forbindelse med brydning og produktion var lave.
Grønland er et selvstyrende land i et rigsfællesskab med Danmark og Færøerne. Det er verdens største ø med et areal på 2.486.000 km2, en afstand fra nord til syd på ca. 2.670 km og en samlet kystlinje på over 44.000 km.
Forsvarsaftale for Grønland af 1951 blev indgået mellem Danmark og USA den 27. april 1951. Den indebærer, at USA i regi af NATO skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland, og at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland.
Thule Air Base et forsvarsanlæg på Grønland, anlagt af USA under den kolde krig. Basen stod klar i 1952. Siden 2023 har anlægget været kendt under navnet Pituffik Space Base.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.