Edel

Edel og Knud den Hellige fik to døtre, Ingerid og Cæcilie smt sønnen Karl den Danske. Efter drabet på Knud den Hellige i 1086 flygtede Edel med sin søn til Flandern, mens Erik 1. Ejegod bragte de to døtre med i asyl i Sverige.

Edel blev i 1092 gift med hertug Roger Bursa af Apulien, søn af longobardiske Sikelgaita af Salerno og Robert Guiscard. Sidstnævnte var en normannisk ridder af beskeden herkomst, som havde erobret Syditalien og var blevet indsat som hertug i 1059 af pave Nicolaus 2. Roger Bursa blev hertug efter faderens død i 1085, men måtte længe kæmpe med sin halvbror Bohemond om magten.

I efteråret 1096 fik Edel besøg af sin bror Robert 2. af Flandern, sin fætter Robert 3. Courtehose af Normandiet (Vilhelm Erobrerens ældste søn) og Steffen af Blois, der var gift med hendes kusine. Det var tre af lederne af det 1. korstog, som gjorde ophold hos hertugfamilien i Apulien på vej til Konstantinopel; Edels svoger Bohemond var allerede draget af sted med en syditaliensk normannerhær.

Edel sendte rige gaver til udsmykning af Knud den Helliges skrin i Sankt Knuds Kirke i Odense, bl.a. det berømte Ørnetæppe. Det skete formentlig via Erik Ejegod, der i 1098 deltog i et koncil i Bari, arrangeret af pave Urban 2. og Roger Bursa.

Da Roger Bursa døde i 1111, blev Edel til 1115 regent for deres søn Vilhelm (1095-1127), der efterfulgte sin far som hertug af Apulien. Edels søn med Knud den Hellige, Karl den Danske, blev greve af Flandern; han blev som sin far myrdet i en kirke (Sankt Donatian i Brugge i 1127) og senere saligkåret.

Edel og Knuds ene datter, Ingerid, blev gift med Folke den Tykke og blev stammoder til den svenske kongeslægt Folkungar; den anden datter, Cæcilie, blev – måske – mormor til Absalon og Esbern Snare.

• Danmarks historie i middelalderen