Christiansborg Slot

I 1735 blev der taget fat på slottets indretning, og den franskfødte billedhugger og interiørkunstner Louis-Augustin Le Clerc blev kaldt til Danmark for at forestå den skulpturelle udsmykning. I 1736 blev arkitekterne Niels Eigtved og Lauritz de Thurah ansat til at indrette de to fornemste af slottets fem etager, kongens og kronprinsens, mens Häusser tog sig af de tre underordnede etager samt kælderen. Både kongens og kronprinsens etage rummede ud imod forpladsen kongeparrets private lejligheder, officielt delt i en mands- og en kvindeside, og ud imod ridebanen repræsentationslokaler. Eigtved tog sig generelt af mandssiden og Thurah af kvindesiden, mens Eigtved tillige fuldførte ridebaneanlægget med Marmorbroen og de to pavilloner, samt indrettede slotskirken.

Le Clerc udførte alt fra vaserne på marmorsøjlerne i staldene til hele rum som eksempelvis den gyldne spisesal, og fik en afgørende indflydelse på, at det indre af det tyske barokslot kom til at stå i fransk rokoko. Le Clerc tegnede også fire idealiserede prospekter af slottet.

Året før hoffets indflytning på slottet blev der bestilt i alt 139 skræddersyede malerier til slottet hos 35 franske kunstnere. De ankom i løbet af 1741. I 1744 blev slotskirken færdig, men flere væsentlige rum stod fortsat ufuldførte. Riddersalen, der havde et areal på knap 800 kvadratmeter og var 15 meter høj, fik en interimistisk festdekoration i anledning af kronprins Frederik (5).s bryllup i 1743, men blev først færdigindrettet af N.-H. Jardin i 1765-1766 i anledning af Christian 7.s bryllup. Dens midlertidige maleriudsmykning blev fra og med 1779 erstattet med billeder af de oldenborgske kongers historie, udført af Nicolai Abildgaard. Fra 1766 til 1767 indrettede Jardin Hofteatret i det oprindelige rustkammer.

Den ene af slottets to mægtige hovedtrapper stod dog stadig som et stort tomt rum, og det var med til at forværre situationen, da der den 26. februar 1794 gik ild i et skorstensrør i kronprinsens etage.

Branden var sørgeligt selvforskyldt. Skønt bygningsmyndighederne flere gange havde påpeget problemerne med at rense de mange kilometer snoede skorstensrør, var der blevet skåret ned på udgifterne til skorstensfejning. Dertil kom, at det store, gennemgående loft var udlejet til tømmerlager. Resultatet blev, at slottet, slotskirken samt en del af staldbygningerne forsvandt, mens næsten hele ridebaneanlægget blev skånet. Trods en ihærdig indsats fra matroser, soldater og frivillige gik også uerstattelige værdier tabt.

Efterfølgende flyttede kongefamilien til Amalienborg, mens Højesteret frem til 1854 var placeret i Prinsens Palæ.

C.F. Hansen stod også for slottets interiører. De blev udført i romerskinspireret empirestil med enkle former og med skulpturel udsmykning samt malerier af hovedsageligt danskuddannede kunstnere.

Den dekorative indramning blev i høj grad overladt til Hansens svigersøn G.F. Hetsch. Ligesom på det første Christiansborg fik kongeparret hver deres lejlighed med både trongemak, daglige gemakker og sovekammer, samt for kongens vedkommende statsrådsværelse og appartements- eller modtagelsessal. Rummene var dog kun under Frederik 7. i brug som egentlig bolig.

Den nye riddersal, som først var færdig i 1841, blev lige så lang som riddersalen på det første Christiansborg, men både smallere og lavere. Ligesom forgængeren fik den søjler og et omløbende galleri, der i dette tilfælde blev udsmykket med en gipsfrise udført af H.V. Bissen med billeder af de olympiske guder Ceres og Bacchus’ betydning for menneskeheden.

En sal beregnet til Højesteret blev i 1848 stillet til rådighed for den grundlovgivende Rigsforsamling og siden taget i brug af Folketinget. Bygningen husede også flere kulturelle samlinger, hvoraf Det kongelige Museum for de nordiske Oldsager og Christian 8.s samlinger efter en kundgørelse i 1849 blev flyttet til Prinsens Palæ.

Det første Christiansborgs skæbne havde skærpet opmærksomheden omkring det andet Christiansborgs brændbarhed. Men da der 3. oktober 1884 udbrød brand i et lokale umiddelbart under riddersalen, viste det sig, at slottets konstruktion rummede talrige hulrum, der gav ilden gode spredningsmuligheder.

Hovedslottet måtte opgives og alle kræfter sættes ind på at redde slotskirken og Thorvaldsens Museum. Ud over disse to bygninger lykkedes det at bevare sideportalen fra den indre slotsgård (nu på Højesteretsbygningen), Bertel Thorvaldsens Alexanderfrise, statuer af Bissen (bl.a. i Prins Jørgens Gård) samt malerier af C.W. Eckersberg og J.L. Lund, genopsat i det tredje Christiansborg. Også det meste af den kongelige malerisamling, som havde været offentlig tilgængelig siden 1824, blev reddet og har fra 1896 kunnet ses i Statens Museum for Kunst.

Ligesom det havde været tilfældet i 1794, blev branden 1884 beskrevet af en række øjenvidner, bl.a. Herman Bang. Begivenheden inspirerede endvidere den dengang 19-årige Sophus Falck til etableringen af Falcks Redningskorps.

Af de hjemløse institutioner fik Rigsdagen til huse i Landkadetakademiet og Højesteret i Bernstorffs Palæ.

I det nye slots indre blev der gennemført en klar opdeling mellem den kongelige del og folkestyrets.

• De kongelige rum udfylder fløjen ud imod Prins Jørgens Gård og strækker sig til og med tronsalen med balkonen ud til Slotspladsen i midterfløjen.
• Folkestyrets rum begynder på den anden side af tronsalen og udfylder fløjen ud imod Rigsdagsgården.

Således tolkes også i det tredje Christiansborg idéen om den forenede magt fra enevoldsmonarkens slot overført til det parlamentariske kongedømmes rigsborg. Statsministeriet (tidligere også Udenrigsministeriet) har fortsat til huse i slottet.

Indretningen af de kongelige rum, Repræsentationslokalerne, blev kompliceret af såvel kunstpolitiske som økonomiske årsager. Suiten blev slutteligt indrettet i historicerende stilarter, en del efter tegninger af Hans Tegner, og udsmykket af forskellige kunstnere. Billedhuggeren Axel Hansen stod således for de hvælvbærende giganter i for- eller drabantsalen, mens August Jerndorff malede vægbilledet i Christian 9.s gemak og Joakim Skovgaard loftet i et af de rum, der var gået igen fra slot til slot, nemlig Håndbiblioteket.

I riddersalen, der er i nybarok af Thorvald Jørgensen med loftsmalerier af Kræsten Iversen (fra 1927-1931), er der siden 2000 ophængt 17 gobeliner, fremstillet efter udkast af Bjørn Nørgaard og med motiver fra Danmarks- og verdenshistorien. Den tidligere vægudsmykning, Christian 5.s Rosenborgtapeter, er fra 1999 ophængt i Den Lange Sal på Rosenborg Slot. Repræsentationslokalerne blev taget i brug i januar 1928.

Folkestyrets rum med folketingssalen i midterfløjen ud imod Slotspladsen som det største, er indrettet i rigt dekoreret nationalromantisk stil og udsmykket af danske billedkunstnere. Fællessalens store vægmaleri af den grundlovgivende rigsdag 1915 er udført af Oscar Matthiesen, mens Rasmus Larsen malede en 268 meter lang vægfrise med fyndord og symbolske dyrebilleder i vandrehallen.

I Folketingssalen er der bag talerstolen ophængt en billedvævning af Berit Hjelholt, Som en rejselysten flåde (1987).

I 1922 blev Hofteatret, der havde stået lukket i over 40 år, indrettet til Teatermuseet. Staldene og ridebanen anvendes stadig af den kongelige staldetat, og bygningerne rummer bl.a. en samling af vogne og kareter.

På Slotspladsen foran Christiansborg Slot står H.V. Bissens og Vilhelm Bissens rytterstatue af Frederik 7., opstillet i 1873; Christian 9.s rytterstatue på ridebanen er udført 1908-1927 af Anne Marie Carl Nielsen.