tælle

A variant of talg (“tallow”).

tælle c (singular definite tællen, not used in plural form)

1. tallow

• talg

• tællelys

From Old Norse telja (“to count”), from Proto-Germanic *taljaną, cognate with English tell, German zählen.

tælle (imperative tæl, infinitive at tælle, present tense tæller, past tense talte, perfect tense har talt)

1. to count
2. to number