Wikisource:Fraktur

Ældre bøger er ofte skrevet med Fraktur (gotisk skrift). Denne og lignende skrifttyper var i brug i Danmark gennem hele 1800-tallet, selv om den efterhånden blev fortrængt af antikva. Siden Wikisource hovedsageligt indeholder tekster, som blev udgivet før 1954, vil en stor del af disse tekster være skrevet med fraktur. Hvis man har tænkt sig at korrekturlæse sådan en tekst, kan det derfor være en fordel at gøre sig lidt bekendt med frakturskriften.

Forstå fraktur

Alfabetet fra A til Aa. Bogstavet «Ö» er her taget med.	Den øverste tabel viser dansk fraktur- og antikva-skrift side ved side. Klik for at forstørre billedet.
	Læsehjælp for fraktur. Tabellen mangler symbolerne for «æ» og «ø».

Specielt

Langt s (ſ)

I fraktur findes der tre forskellige tegn for bogstavet «s»: stor «S», langt «s» («ſ») og almindeligt, lille «s». Almindeligt «s» bruges bl. a. i enden af et ord. Inde i et ord bruges almindeligt «s» i enden af et sammensætningsled, for eksempel «Vis-» i «Visdom». Dobbelt-s skrives med et almindeligt «s» og et langt «s», som i «Presſe». Alle andre steder bruges langt s, som i «ſidſt».

Langt s («ſ») kan ofte være vanskeligt at skelne fra bogstavet «f» i fraktur. På Wikisource gengives både langt s og almindeligt s med et almindeligt s.

I og J

Symbolerne for stort «I» og «J» er ens. I tekster fra 1800-tallet er det dog normalt ikke noget problem at konkludere fra sammenhængen, om man skal skrive «I» eller «J».

Vanskelige tegn

Tegn, som ofte blandes sammen. Øverst: ſ, f, k, t, x, r, y, h, v. Nederst: B, V, R, N, E, G.

Specialtegn

Kan gengives med «&c», det vil sige et cetera.

Forklaringstegnet, dvs. «ɔ:», et roteret c efterfulgt af et kolon, kan gengives med unicodesymboler.

Der findes også andre specialtegn.

OCR

Ikke alle OCR-programmer kan håndtere frakturskrift. Tesseract 3 har indbygget understøttelse af dansk frakturskrift. ABBYY FineReader fås i en version der kan læse dansk fraktur.