Komotini
Komotini Κομοτηνή | |
---|---|
Overblik | |
Land | Grækenland |
Postnr. | 69100, 69131, 69132, 69133 |
Telefonkode | 2531Χ |
Demografi | |
Indbyggere | 51.732 (2021) |
- Areal | 385 km² |
- Befolkningstæthed | 134 pr. km² |
Andet | |
Tidszone | EET |
Højde m.o.h. | 45 m |
Hjemmeside | www.komotini.gr |
Oversigtskort | |
Komotini (græsk: Κομοτηνή; bulgarsk: Гюмюрджжина (Gyumyurdjina)}; tyrkisk: Gümülcine) er en by i periferien Østmakedonien og Thrakien i det nordøstlige Grækenland. Den er hovedstad i Rhodope. Det var det administrative centrum for Rhodope-Evros superpræfekturet indtil det blev afskaffet i 2010 ved Kallikratis-planen.[1] Byen er hjemsted for Demokritus Universitetet i Thrakien, som blev grundlagt i 1973. Komotini er hjemsted for et betydeligt tyrkisktalende muslimsk mindretal af tyrkisk afstamning. De blev udelukket fra befolkningsudvekslingen i 1923.
Komotini er bygget på den nordlige del af sletten af samme navn og er et af de vigtigste administrative, finansielle og kulturelle centre i det nordøstlige Grækenland og også et vigtigt landbrugs- og avlscenter i området.[2] Det er også en vigtigt trafikknudepunkt, beliggende 795 km nordøst for Athen og 281 km nordøst for Thessaloniki. Demokritus-universitetet gør Komotini til hjemsted for tusindvis af græske og internationale studerende, og dette, kombineret med en eklektisk blanding af vestlige og orientalske elementer i byens dagligdag, har gjort den til en attraktiv turistdestination.[2]
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Byen ligger i en højde på 32-38 m på den thrakiske slette nær foden af Rhodope-bjergene. Den ligger mellem to floder, Boklutzas i vest og Trelohimaros i øst (som sammen med Karidia-bækken danner Bosbozis-floden). Der er kun lidt byplanlægning i de ældre dele af byen, i modsætning til de nyere udviklede kvarterer. Ifølge folketællingen i 2011 udgør kommunens befolkning 66.919 indbyggere, et tal, der ikke omfatter ca. 12.000 herboende studerende, praktikanter og soldater. Der er to lufthavne i nærheden af Komotini. Den nærmeste er i Alexandroupoli (65 km), og den anden er i Kavala (80 km). Der er tog- og busforbindelser til alle byer på det græske fastland samt Istanbul, og det gode vejnet i provinsen er blevet suppleret med den nye Egnatia Odos-motorvej.
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "GESETZ NR. 3852 Neue Architektur der Selbstverwaltung und der dezentralisierten Verwaltung – Programm Kallikratis" (PDF) (tysk). Arkiveret fra originalen (PDF) 2014-02-02.
- ^ a b "Visit Greece - ΚΟΜΟΤΗΝΗ". www.visitgreece.gr.