Fodbold under sommer-OL 2012

Fodbold under sommer-OL 2012 Football at the 2012 Summer Olympics
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er)	Storbritannien[1]
Dato(er)	25. juli – 11. august, 2012[2]
Antal hold	28 (fra 6 forbund)
Stadion(er)	6 (i 6 værtsbyer)
Endelige placeringer
Vinder	Mexico (mænd)  USA (kvinder)
Andenplads	Brasilien (mænd)  Japan (kvinder)
Tredjeplads	Sydkorea (mænd)  Canada (kvinder)
Fjerdeplads	Japan (mænd)  Frankrig (kvinder)
Turneringsstatistik
Antal kampe	58
Antal scoringer	146  (2.52 pr. kamp)
v d r

Fodbold under Sommer-OL 2012 fra den 25. juli-11. august blev spillet i London og flere andre byer i Storbritannien.^[2] Finalerne blev spillet på Wembley Stadium. Forbund tilknyttet FIFA blev opfordret til at lade deres kvindelandshold og mændenes U/23-landshold deltage. Mændenes hold fik lov til at have tre spillere over 23. 504 fodboldspillere deltog i konkurrencen om de to guldmedaljer.^[3][4]

Mændenes konkurrence var en 16-holds turnering og kvindernes i en 12-holds turnering. De første kampe startede to dage før åbningsceremonien den 27. juli. Lodtrækningen til turneringen fandt sted den 24. aprilm2012.^[5]

Af de 2,3 millioner billetter til fodboldturneringen var 800.000 allerede solgt 6. februar 2012.^[6]

Seks stadions var vært for kampene:^[7][3] Stadionerne ligger i London, og i South East England, English Midlands, Northwest England, Northeast England, Skotland og Wales.

London	Manchester	Cardiff	Newcastle	Glasgow	Coventry
Wembley Stadium	Old Trafford	Millennium Stadium	St James' Park	Hampden Park	City of Coventry Stadium
Kapacitet: 90,000	Kapacitet: 76,212	Kapacitet: 74,500	Kapacitet: 52,387	Kapacitet: 52,103	Kapacitet: 32,500

Det britiske herrehold spillede på Old Trafford (26. juli), Wembley (29. juli) og Cardiff (1. august). Kvindernes spillede spille på Cardiff (25. og 28. juli) og Wembley (31. juli).^[5]

Stadionerne var være vært for følgende kampe:^[8]

• Wembley Stadium, London, fire puljekampe, alle kvartfinaler, to semifinaler og finalen for mænd og kvinder
• Old Trafford, Manchester, seks indledende kampe, en kvartfinale og to semifinaler
• St James' Park, Newcastle upon Tyne, syv indledende kampe og to kvartfinaler
• Millennium Stadium, Cardiff, det otte første runder, to kvartfinaler, og to finaler for mændene
• Hampden Park, Glasgow, syv indledende kampe og en kvartfinale
• City of Coventry Stadium, Coventry, otte indledende kampe, alle kvartfinaler og finalen for kvinder

P

Indledende

¼

Kvartfinale

½

Semifinale

B

3. plads play-off

F

Finale

Begivenhed↓/Dato →	Ons 25	Tor 26	Fre 27	Lør 28	Søn 29	Man 30	Tue 31	Ons 1	Tor 2	Fre 3	Lør 4	Søn 5	Man 6	Tir 7	Ons 8	Tor 9		Fre 10	Lør 11
Mænd		P			P			P			¼			½				B	F
Kvinder	P			P			P			¼			½			B	F

Kvalifikations-turnering	Forventet dato for afslutning	Spillested1	Pladser[9]	Kvalificeret	FIFA-rangering3
Værtsnation	6. juli, 20052	—	1	Storbritannien[1]	4
AFC	29. marts, 2012	Forskelligt (ude og hjemme)	3	Sydkorea  Japan  Forenede Arabiske Emirater	28 20 116
CAF	10. december, 2011	Marokko	3	Gabon  Marokko  Egypten	45 71 42
CONCACAF	2. april, 2012[10]	USA[11]	2	Mexico Honduras	19 63
CONMEBOL	12. februar, 2011	Peru	2	Brasilien Uruguay	11 3
OFC	25. marts, 2012	New Zealand	1	New Zealand	95
UEFA	25. juni, 2011	Danmark	3	Spanien Schweiz  Hviderusland	1 21 77
AFC–CAF play-off	23. april, 2012	Coventry, Storbritannien[12]	1	Senegal	614
Total			16

Kvalifikations-turnering	Forventet dato for afslutning	Spillested1	Pladser	Kvalificeret	FIFA-rangering
Værtsnation	6. juli, 20052	—	1	Storbritannien	93
AFC	11. september, 2011	Kina[13]	2	Japan  Nordkorea	3 8
CAF	22. oktober 2011[14]	—	2	Sydafrika  Cameroun[15]	61 50
CONCACAF	29. januar, 2012	Canada[16]	2	USA  Canada	1 7
CONMEBOL	21. november, 2010	Ecuador	2	Brasilien  Colombia	5 28
OFC	4. april, 2012	Tonga	1	New Zealand	23
(UEFA) VM 2011	17. juli, 2011	Tyskland	2	Sverige  Frankrig	4 6
Total			12

Et herrelandshold der repræsenterede Storbritannien deltog i OL indtil 1972, men kvalificerede sig ikke i 1960. Storbritannien deltog ikke med et fodboldhold under OL i resten af 1970'erne, plus samt 1980'erne, 1990'erne og 2000'erne.

Den 24. august 2008 forårsagede den britiske premierminister Gordon Brown en kontrovers, da han foreslog, at der både skulle være et britiske mande- og kvindefodboldlandshold ved OL 2012. Han kaldte begges tilstedeværelse for "afgørende".^[17] Han sagde at han havde kontaktet Manchester United's træner Alex Ferguson, til at træne et sådant hold.^[17] De skotske, walisiske og nordirske fodboldforbund, var imod sådant et tiltag, hvis det ville påvirke deres status, i det styrende organ for fodbold, FIFA.^[17][18][19]

Den 29. maj 2009 var der møde på opfordring fra FIFA, om deadline for beslutningen om, de skotske, walisiske, og nordirske vil gå med til at deltage i et samlet britiske mande- og kvindefodboldlandshold under sommer-OL, selv om et eventuelt afslag ikke ville kunne forhindre England i at deltage under eget et flag.^[20][21]

Alle fire forbund var dog enige om ikke at forhindre England i at deltage under eget flag.^[22]

Men storbritanniens FIFA-viceformand Jim Boyce erklærede, at Gareth Bale, Aaron Ramsey, Craig Bellamy, Charlie Adam og andre ikke-engelske fodboldspillede, stadig ville have juridisk mulighed for at deltage for Storbritannien ved sommer-OL 2012 i London. Aftalen mellem de fire lande, bliver udfordret af Storbritanniens Olympiske Komité. Boyce sagde, at der ikke var nogen lovmæssig forhindring, for at en spiller fra Wales, Skotland eller Nordirland kunne stoppes fra at spille.^[23]

Den engelske fodboldspiller David Beckham, som har været med til at fremme London som vært for Sommer-OL, havde udtrykt interesse i at spille på holdet, som en af de tre spillere over 23-år.^[24]

I sidste ende blev 4 walisiske spillere inkluderet i Storbritanniens, herunder Ryan Giggs, som indgik som en af de tre spillere over 23, som holdkaptajn.^[25] Giggs scorede i turneringen, mod Forenede Arabiske Emirater på Wembley Stadion, hvilket endte med en sejr på 3-1 over landet.^[26] Ingen af spillerne på holdet kom fra Skotland, eller Nordirland.

Placering	Land	Guld	Sølv	Bronze	Total
1	Mexico (MEX)	1	0	0	1
	USA (USA)	1	0	0	1
3	Brasilien (BRA)	0	1	0	1
	Japan (JPN)	0	1	0	1
5	Sydkorea (KOR)	0	0	1	1
	Canada (CAN)	0	0	1	1
Total		2	2	2	6

Mesterskaber	Guld	Sølv	Bronze
Mændene	Mexico (MEX) José Corona (kaptajn) Israel Jiménez Carlos Salcido Hiram Mier Dárvin Chávez Héctor Herrera Javier Cortés Marco Fabián Oribe Peralta Giovani dos Santos Javier Aquino Raúl Jiménez Diego Reyes Jorge Enríquez Néstor Vidrio Miguel Ponce Néstor Araujo José Antonio Rodríguez	Brasilien (BRA) Gabriel Rafael Thiago Silva (captain) Juan Jesus Sandro Marcelo Lucas Rômulo Leandro Damião Oscar Neymar Hulk Bruno Uvini Danilo Alex Sandro Ganso Alexandre Pato Neto	Sydkorea (KOR) Jung Sung-Ryong Oh Jae-Suk Yun Suk-Young Kim Young-gwon Kim Kee-Hee Ki Sung-Yueng Kim Bo-Kyung Baek Sung-Dong Ji Dong-Won Park Chu-Young Nam Tae-Hee Hwang Seok-Ho Koo Ja-Cheol (captain) Kim Chang-Soo Park Jong-Woo Jung Woo-Young Kim Hyun-Sung Lee Beom-Young
Kvinderne	USA (USA) Hope Solo Heather Mitts Christie Rampone (captain) Becky Sauerbrunn Kelley O'Hara Amy LePeilbet Shannon Boxx Amy Rodriguez Heather O'Reilly Carli Lloyd Sydney Leroux Lauren Cheney Alex Morgan Abby Wambach Megan Rapinoe Rachel Buehler Tobin Heath Nicole Barnhart	Japan (JPN) Miho Fukumoto Yukari Kinga Azusa Iwashimizu Saki Kumagai Aya Sameshima Mizuho Sakaguchi Kozue Ando Aya Miyama (captain) Nahomi Kawasumi Homare Sawa Shinobu Ohno Kyoko Yano Karina Maruyama Asuna Tanaka Megumi Takase Mana Iwabuchi Yūki Ōgimi Ayumi Kaihori	Canada (CAN) Karina LeBlanc Chelsea Stewart Carmelina Moscato Robyn Gayle Kaylyn Kyle Rhian Wilkinson Diana Matheson Candace Chapman Lauren Sesselmann Desiree Scott Christine Sinclair (captain) Sophie Schmidt Melissa Tancredi Kelly Parker Jonelle Filigno Brittany Timko Erin McLeod Marie-Eve Nault

Gruppe A	Gruppe B	Gruppe C	Gruppe D
Storbritannien  Senegal  Forenede Arabiske Emirater Uruguay	Mexico  Sydkorea  Gabon Schweiz	Brasilien  Egypten  Hviderusland  New Zealand	Spanien  Japan Honduras  Marokko

De samme regler som blev anvendt i de seneste moderne Olympiader blev også her, hvor hvert hold skal bestå af atten spillere, hvoraf ikke mere end tre af dem må være mere end 23^[27] eller ældre før begyndelsen på næste år. Dvs. at under dette OL må spillerne ikke være født før den 1. januar, 1989.^[2]

Gruppe E	Gruppe F	Gruppe G
Storbritannien  New Zealand  Cameroun  Brasilien	Japan  Canada  Sverige  Sydafrika	USA  Frankrig  Colombia  Nordkorea

Der var ingen alders-restriktioner i kvindernes turnering.^[2]

Irans kvindefodboldlandshold^[28]og tre jordanske spillere, fik forbud mod at deltage i anden runde af den asiatiske kvalifikationsturnering, fordi at de ikke overholdte FIFA's dresscode; hvilket de dog gjorde i den første runde. FIFA forbød hijab tilbage i 2007,^[29] men tillod det efterfølgende.^[30]

Efter at det sydkoreanske flag blev vist på storskærm i Hampden Park ved kampen mellem Colombia og Nordkorea blev annonceret, protesterede det nordkoreanske hold mod fejlen ved at nægte at gå på banen. Så kampen blev forsinket.^[31]

• Den olympiske turnering på Sommer-Ol 2012's hjemmeside (engelsk)
• Mændenes olympiske turnering på FIFA's hjemmeside Arkiveret 1. august 2016 hos Wayback Machine (engelsk)
• Kvindernes olympiske turnering på FIFA's hjemmeside Arkiveret 8. august 2016 hos Wayback Machine (engelsk)
• Den olympiske turnering på kibicownik.pl Arkiveret 25. januar 2012 hos Wayback Machine (polsk)
• Mændenes og kvindernes turneringsplan på FIFA.com Arkiveret 2. juni 2010 hos Wayback Machine (engelsk)
• Officielle hjemmeside for Sommer-OL 2012 Arkiveret 28. februar 2013 hos hos UK Government Web Archive (engelsk)

51°33′21″N 0°16′47″V / 51.55583°N 0.27972°V / 51.55583; -0.27972