Spring til indhold

Mexico

Redigér links
Koordinater: 23°N 102°V / 23°N 102°V / 23; -102
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Mexico (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Mexico)
De Forenede Mexicanske Stater

Estados Unidos Mexicanos (spansk)
Nationalmelodi: "Himno Nacional Mexicano"
spansk: Mexicanske Nationalmelodi
Mexicos placering
Hovedstad
og største by		Mexico City
19°03′N 99°22′V / 19.050°N 99.367°V / 19.050; -99.367
Officielle sprogIngen på føderalt niveau.
Spansk (de facto)
NationalsprogSpansk, samt 62 oprindelige indfødte sprog[1]
DemonymMexicaner
RegeringsformFøderal præsidentiel republik
Claudia Sheinbaum
(MORENA)
Lovgivende forsamlingKongressen
• Overhus
Senatet
De deputeredes kammer
Uafhængighed 
• Erklæret
16. september 1810
• Anerkendt
27. september 1821
Areal
• Total
 1.972.550 km2  (nr. 15) 
• Vand (%)
2,5
Befolkning
• Anslået 2010
112,322,757[2] (nr. 11)
• Folketælling 2005
103.263.388
• Tæthed
57/km2  (nr. 142)
BNP (KKP)Anslået 2008
• Total
1,563 bio. USD[3] (nr. 11)
• Pr. indbygger
14.534 USD[4] (nr. 55)
BNP (nominelt)Anslået 2008
• Total
1,143 bio. USD[5] (nr. 13)
• Pr. indbygger
10,211 USD[6] (nr. 56)
Gini (2008)Fald 46.1[7] (høj)
HDI (2007)Stigning 0,854[8] (høj) (nr. 53)
ValutaPeso (MXN)
TidszoneUTC-8 til -6 (Officielle mexicanske tidszoner)
UTC-7 til -5 (skiftende)
Kører ihøjre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)		MEX
Luftfartøjs-
registreringskode		XA
Internetdomæne.mx
Telefonkode+52
ISO 3166-kodeMX, MEX, 484

Mexico (spansk: México; nahuatl: Mēxihco), officielt De Forenede Mexicanske Stater (spansk: Estados Unidos Mexicanos, EUM), er et land i det sydlige Nordamerika.[9][10][11] Det grænser op til USA mod nord, Stillehavet mod syd og vest, Guatemala, Belize og Det Caribiske Hav mod sydøst, og Den Mexicanske Golf mod øst.[12] Mexico er med sine knap 2.000.000 km2 det femtestørste land i Amerika og det 13. største land i verden.[11] Med et indbyggertal på ca. 126 millioner er Mexico det tiende folkerigeste land i verden og det næstfolkerigeste land i Latinamerika.[13] Det er desuden det største spansktalende land i verden. Mexico er en forbundsstat bestående af 31 delstater og et føderalt territorium. Sidstnævnte udgøres af landets hovedstad og største by, Mexico By. Af andre vigtige byer bør Guadalajara, León, Monterrey, Puebla, Toluca og Tijuana nævnes.[14]

Mexico regnes for en af civilisationens seks vugger.[15] Området har været beboet siden 8000 f.Kr. og var i præcolumbiansk tid hjemsted for mange højtudviklede mesoamerikanske samfund, bl.a. olmekerne, toltekerne, Teotihuacán, zapotekerne, mayaerne og aztekerne. I 1521 erobrede og koloniserede spanierne det nuværende Mexico fra deres magtfulde base i byen Tenochtitlán. Mexico var i de næste tre århundreder underlagt Vicekongedømmet Ny Spanien. Den romersk-katolske kirke spillede en afgørende politisk rolle i kolonitiden, hvor millioner af mennesker konverterede til kristendommen, selvom Karl 3. forviste jesuitterne i 1770'erne.[16] I 1821 rev Mexico sig løs i forbindelse med Mexicos uafhængighedskrig.[16] Tiden umiddelbart efter uafhængigheden var præget af økonomisk ulighed og politisk uro. Under den mexicansk-amerikanske krig (1846-48) mistede Mexico store dele af sit nordlige territorium til USA. Det 19. århundrede var præget af to krige mod Frankrig, en borgerkrig, to kejserriger og et diktatur.[16] Diktaturet blev væltet under den mexicanske revolution i 1910, der førte til vedtagelsen af en demokratisk forfatning i 1917. Senere vendte diktaturet tilbage med oprettelsen af en autoritær etpartistat.[17][18][19][20] Dette såkaldt "perfekte diktatur" sad på magten en stor del af det 20. århundrede, indtil det omsider lykkedes oppositionen at gennemtvinge en demokratiseringsproces i 1990'erne.[21][22][23][24][25][26][27]

Mexico er verdens 15. største økonomi (2019).[28] Landet er økonomisk set stærkt knyttet til de andre NAFTA-lande, primært USA.[29][30] I 1994 blev Mexico som det første land i Latinamerika optaget i OECD. Mexico regnes for et såkaldt øvre middelindkomstland såvel som et NIC-land.[31][32][33][34][35] Det kan med stor sandsynlig blive verdens femte eller syvende største økonomi i 2050.[36] Mexico er en latinamerikansk regionalmagt og en international mellemmagt, og ifølge flere analytikere en potentiel stormagt.[37][38][39][40] På grund af landets rige kulturhistorie, er Mexico det land i Amerika, som har flest lokaliteter optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. På verdensplan ligger det på en syvendeplads.[41][42] Mexico er et af kun 17 lande, der har en ekstremt høj grad af naturlig biodiversitet. I 2018 var det med ca. 39 millioner internationale gæster det ottende mest besøgte land i verden.[43] Mexico er bl.a. medlem af FN, WTO, G8+5, G20 og Stillehavsalliancen. 

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel Mexicos historie
"El Castillo", Chichen Itza, Yucatán

Mexico var hjemsted for flere avancerede indianske civilisationer som mayaerne og aztekerne. Spaniernes ankomst i det tidlige 16. århundrede og deres sejr over aztekerne i 1521 var begyndelsen til Mexicos kolonitid. Et ønske om uafhængighed fra Spanien førte til en lang krig, der endte med uafhængighed i 1821. Efter uafhængigheden blev territoriet langsomt mindre. Landområder i det nordlige Mexico tabtes eller solgtes til USA (se den mexicansk-amerikanske krig). I 1860'erne led landet under Frankrigs besættelse. Den blev nedkæmpet af den mexicanske patriot Benito Juárez.

Porfirio Diaz' lange diktatur førte til den mexicanske revolution i 1910. Revolutionære styrker besejrede den føderale hær, men på grund af interne stridigheder var landet i konflikt i yderligere to årtier. Fra slutningen af revolutionen til udgangen af det 20. århundrede kontrollerede P.R.I. (Det Institutionelle Revolutionære Parti) landet


Politik

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel Mexicos politik
Cámara de Senadores.

Forfatningen fra 1917 beskriver en føderal republik regeret af tre uafhængige dele: den udøvende, lovgivende og dømmende. Historisk er den udøvende del den dominerende, med beføjelser tildelt præsidentembedet, der bekendtgør og udfører lovene vedtaget af parlamentet, Unionskongressen eller Congreso de la Unión.

Siden 1997 har parlamentet spillet en stigende rolle, da oppositionspartierne for første gang fik mange stemmer. Præsidenten lovgiver også efter beføjelse inden for visse økonomiske og finansielle områder med magt uddelegeret fra kongressen. Præsidenten vælges ved flertalsafstemning blandt den voksne befolkning i en seksårig periode og kan ikke genvælges. Der er ingen vicepræsident; hvis præsidenten afsættes eller afgår ved døden, vælger kongressen en provisorisk præsident.

Unionskongressen består af to kamre: senatet (Cámara de Senadores) og de deputeredes kammer (Cámara de Diputados). Fortløbende genvalg er på nuværende tidspunkt ikke tilladt, men politikerne valgt til Unionskongressen i 2018 bliver de første med mulighed for fremtidigt genvalg. Senatorer vælges for seks år, og deputerede for tre år. Senatets 128 pladser besættes ved en kombination af direkte valgte og proportionelle repræsentanter. I de deputeredes kammer (andenkammeret) vælges 300 af de i alt 500 deputerede direkte som de eneste repræsentanter for deres distrikter, mens de 200 andre vælges ved en tilpasset form for proportional repræsentation fra fem valgregioner. De 200 proportionelle repræsentanters pladser blev oprettet for at hjælpe mindre partier med at blive valgt ind i kammeret.

Stater

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel Mexicos stater

Mexico er opdelt i 31 stater (estados) og et føderalt distrikt (Distrito Federal), som er hjemsted for hovedstaden Mexico City.

Geografi

[redigér | rediger kildetekst]
Vulkan Pico de Orizaba.
Uddybende artikel Mexicos geografi

Mexico grænser op til to store have, Stillehavet (med Cortezhavet mellem hovedlandet og den Californiske Halvø) i vest og i øst den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav der fører til Atlanterhavet. Her er der kystnære stepper, mens resten af Mexico består af højdedrag og barske bjerge, blandt andre vulkaner, hvoraf den højeste er Pico de Orizaba på 5.700 meter.

Terrænet og klimaet varierer fra ørken mod nord til tropisk regnskov mod syd. Mexicos største floder er Rio Grande (der blandt mexicanerne er kendt som Rio Bravo), Grijalva, Balsas og Yaqui.

Økonomi

[redigér | rediger kildetekst]

Mexico har en fri markedsøkonomi med en blanding af moderne og forældet industri og landbrug, i stigende grad domineret af den private sektor. Antallet af statsejede virksomheder i Mexico er faldet fra mere end 1.000 i 1982 til færre end 200 i 1999. Præsident Ernesto Zedillo Ponce de Leóns administration fortsatte med at privatisere og udvide konkurrencen inden for havne, jernbaner, telekommunikation, elektricitet, distribution af naturgas og lufthavne, som blev iværksat af hans forgængere Miguel de la Madrid og Carlos Salinas de Gortari.

En stærk eksportsektor fungerede som stødpude for den økonomiske nedtur i 1995 og førte til reetableringen i 1996-1999. Privatforbrug blev vækstens største drivkraft, fulgt af stigende beskæftigelse og højere lønninger. Mexico har stadig behov for at løse mange strukturelle problemer, mens landet kæmper for at modernisere sin økonomi og højne levestandarden. Indtægtsfordelingen er meget ujævn, idet de 20 procent, der tjener mest, står for 55 procent af indtægterne.

Efter en 6,9 procents vækst i 2000, faldt bruttonationalproduktet 0,3 procent i 2001, med USA's faldende vækst som den primære årsag. Positiv udvikling i 2001 var blandt andet et fald i inflationen til 6,5 procent, et stort fald i renteindtægter og en stærk peso, som vandt fem procent mod USA's dollar. Handlen med USA og Canada er tredoblet siden NAFTA blev oprettet i 1994. Mexico prøver at få lignende handelsaftaler med de fleste latinamerikanske lande, og har underskrevet en frihandelsaftale med EU, der placerer 90 procent af handlen under frihandelsaftaler og mindsker landets afhængighed af USA.

Mexicos valuta er Peso. Landets største bank mht. indskud er BBVA Bancomer, der blev stiftet i 1932.

Demografi

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel Mexicos demografi

Mexico er det spansk-talende land i verden, som har flest indbyggere og har den næststørste befolkning i Latinamerika efter det portugisisk-talende Brasilien. Landet er overvejende romersk-katolsk (89 procent), med omkring 6 % tilhørende forskellige protestantiske trosretninger, mens de resterende fem procent enten tilhører andre mindre religioner eller ikke er tilknyttet en religion.

Offentligt Embedsvæsen

[redigér | rediger kildetekst]

Sundhedsvæsen

[redigér | rediger kildetekst]

De almindeligste dødsårsager er hjerte-kar-sygdomme, drab og ulykker samt kræft. Malaria findes udbredt i dele af landet. Sundhedsvæsenet er bedst udbygget i byområderne. Luftforureningen i Mexico City udgør et betydeligt helbredsproblem.[44]

Sygdomme og vaccination

[redigér | rediger kildetekst]

Inden man rejser til Mexico anbefales det at få en vaccination mod Difteri-Stivkrampe og Hepatitis A. Malaria er en risiko i områder i Chihuahua, Chiapas, Durango, Nayarit, Oaxaca og Sinaloa. I disse områder anbefales det at tage Malaria-forebyggende piller.[45]

Kultur

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Mexicos kultur
Uddybende Se også: Mexicansk mad
Uddybende Se også: Mexicansk kunst

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Mexicos litteratur har navne som som nobelpristageren Octavio Paz og Laura Esquivel, som har haft succes med bogen Como agua para chocolate (Hjerter i chili). Der findes bevaret litteratur fra førcolumbiansk tid.

Førkolonitid

[redigér | rediger kildetekst]

Kolonitid

[redigér | rediger kildetekst]

19. århundrede

[redigér | rediger kildetekst]

20. århundrede

[redigér | rediger kildetekst]

Danske forfattere om Mexico

[redigér | rediger kildetekst]
Helligdage
Dato Dansk navn Lokalt navn Bemærkninger
1. januar Nytår Año Nuevo
6. januar Hellig tre konger Día de los Reyes Magos
5. februar Forfatningsdag Día de la Constitución
24. februar Flagets dag Día de la Bandera
21. marts Benito Juárez' fødselsdag Día de Nacimiento de Benito Juárez
Marts/april Påskeugen Semana Santa
1. maj Arbejdernes internationale kampdag Día del Trabajo
5. maj Årsdagen for slaget ved Puebla Cinco de Mayo Sejr over franske styrker i 1862
10. maj Mors dag Día de la Madre
1. september Præsidentens årlige meddelelsesdag Informe Presidencial Skiftende dage
16. september Uafhængighedsdag Día de la Independencia Uafhængighed fra Spanien, 1810 (se også Fiestas Patrias)
12. oktober Dagen for Amerikas opdagelse Día de la Raza
1. november Allehelgensdag Todos los Santos
2. november De dødes dag Día de los Muertos
20. november Revolutionsdag Día de la Revolución
12. december Vor Frue af Guadeloupe Día de Nuestra Señora de Guadalupe Uofficiel
25.-26. december Jul Navidad

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Der er ingen officielle sprog, der er fastsat i forfatningen. Men den almindelige lov om sproglige rettigheder for de oprindelige folk genkender alle indfødte mindretalssprog, sammen med det spanske, som nationale sprog og er lige gyldige i områder, hvor det tales. Regeringen erkender de 62 oprindelige sprog, og flere varianter, som er indbyrdes uforståelige. [https://web.archive.org/web/20110501151457/http://www.cdi.gob.mx/index.php?id_seccion=90 Arkiveret 1. maj 2011 hos Wayback Machine Arkiveret 1. maj 2011 hos Wayback Machine Arkiveret 1. maj 2011 hos Wayback Machine Arkiveret 1. maj 2011 hos Wayback Machine Arkiveret 1. maj 2011 hos Wayback Machine (spansk) Comision Nacional para el Desarrollo de los Pueblos Indigenas. CDI. México] Arkiveret 1. maj 2011 hos Wayback Machine
  2. ^ "CIA - The World Factbook - Mexico". Cia.gov. Arkiveret fra originalen 29. januar 2018. Hentet 4. november 2009.
  3. ^ C.I.A. World Factbook
  4. ^ "Mexico". International Monetary Fund. Hentet 1. oktober 2009.
  5. ^ "CIA - The World Factbook - Field Listing :: GDP (official exchange rate)". Cia.gov. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2008. Hentet 1. oktober 2009.
  6. ^ Error - System Unavailable
  7. ^ Human Development Report 2007/2008
  8. ^ "Human Development Report 2009" (PDF). FN. Hentet 5. oktober 2009.
  9. ^ Romo, Rafael. "After nearly 200 years, Mexico may make the name official". CNN, 23. november 2012.
  10. ^ Den mexicanske ambassade i Washington, D.C. "Acerca de México", 3. december 2012. Hentet 23. december 2019.
  11. ^ a b CIA. "Mexico" Arkiveret 29. januar 2018 hos Wayback Machine. The World Factbook. Hentet 23. december 2019.
  12. ^ Merriam-Webster's Geographical Dictionary. 3. udgave. Springfield, Massachusetts: Merriam-Webster. Side. 733.
  13. ^ Consejo Nacional de Población. "Indicadores demográficos de México de 1950 a 2050." Arkiveret 3. januar 2019 hos Wayback Machine gob.mx/conapo. Hentet 23. december 2019.
  14. ^ City Population. "MEXICO: Metropolitan Areas." citypopulation.de. Hentet 23. december 2019.
  15. ^ Mapscaping. "MAPPED: THE 6 CRADLES OF CIVILIZATION." mapscaping.com, 30. maj, 2018.
  16. ^ a b c History Channel. "History of Mexico." history.com, 21. august 2018. Hentet 23. december 2019.
  17. ^ Rama, Anahi og Gabriel Stargardter. "Chronology: Checkered history of the PRI's rule in Mexico." Reuters, 28. juni 2012.
  18. ^ The Washington Post. "Mexico's history of one-party rule." washingtonpost.com, 5. januar 2012.
  19. ^ Padgett, L. Vincent. "Mexico's One-Party System: A Re-Evaluation." The American Political Science Review 51, 4, 1957. Side 995–1008.
  20. ^ Whitehead, Laurence. "An elusive transition: The slow motion demise of authoritarian dominant party rule in Mexico." Democratization 2, 3, 2007. Side 246–269.
  21. ^ Gomez Romero, Luis. "Massacres, disappearances and 1968: Mexicans remember the victims of a 'perfect dictatorship'." The Conversation, 5. oktober 2018.
  22. ^ El País. "Vargas Llosa: "México es la dictadura perfecta."" elpais.com, 1. september 1990.
  23. ^ Reding, Andrew. "Mexico: The Crumbling of the "Perfect Dictatorship"." World Policy Journal 8, 2, 1991. Side 255–284.
  24. ^ CNN. "Chronology of Mexico's transition to democracy." cnn.com, 29. november 2000.
  25. ^ The New York Times. "Mexico's Democratic Breakthrough." nytimes.com, 4. juli 2000.
  26. ^ Greste, Peter. "End of era for all-powerful party." BBC News, 2. juli 2000.
  27. ^ Wise, Carol. "Mexico's Democratic Transition: The Search for New Reform Coalitions." Law and Business Review of the Americas 9, 2, 2003. Side 283–318.
  28. ^ Verdensbanken. "GDP Ranking." worldbank.org, 2019. Hentet 23. december 2019.
  29. ^ U.S. Department of State. "U.S. Relations With Mexico." state.gov. Hentet 23. december 2019.
  30. ^ Villarreal, M. Angeles. "NAFTA and the Mexican Economy. ". Congressional Research Service, 3. juni 2010. Hentet 23. december 2019.
  31. ^ Verdensbanken. "Country and Lending Groups." worldbank.org, 2018.
  32. ^ Bożyk, Paweł. Globalization and the Transformation of Foreign Economic Policy. Farnham: Ashgate Publishing, 2006. Side 164.
  33. ^ Guillén, Mauro F. The Limits of Convergence. Princeton: Princeton University Press, 2003. Side 126.
  34. ^ Waugh, David. Geography: An Integrated Approach. Cheltenham: Nelson Thornes, 2000. Side 563, 576–579, 633 og 640.
  35. ^ Mankiw, N. Gregory. Principles of Economics. Mason: Thomson/South-Western, 2007.
  36. ^ PwC. "World in 2050. The BRICs and beyond: prospects, challenges and opportunities." PwC Economics, januar 2013. Hentet 23. december 2019.
  37. ^ Scott, James, Matthias vom Hau og David Hulme. "Beyond the BICs: Strategies of influence." Arkiveret 25. maj 2017 hos Wayback Machine The University of Manchester, 17. maj 2011.
  38. ^ Nolte, Detlef. "How to compare regional powers: analytical concepts and research topics." Review of International Studies 36, 2010. Side 881–901.
  39. ^ Oxford Analytica. "LATIN AMERICA: Region is losing ground to competitors." oxan.com, 17. november 2006.
  40. ^ Cevallos, Diego. "G8: Despite Differences, Mexico Comfortable as Emerging Power." ipsnews.net, 5. juni 2007.
  41. ^ UNESCO. "UNESCO World Heritage Centre — World Heritage List." whc.unesco.org. Hentet 23. december 2019.
  42. ^ UNESCO. "Mexico's World Heritage Sites Photographic Exhibition at UN Headquarters." whc.unesco.org. Hentet 23. december 2019.
  43. ^ Expansión. "México ocupa el sexto lugar en turismo a nivel mundial." expansion.mx, 27. august 2018.
  44. ^ Mexico - sundhedsforhold | Gyldendal - Den Store Danske (Webside ikke længere tilgængelig)
  45. ^ Statens Serum Institut - REJSER OG SMITSOMME SYGDOMME (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:

23°N 102°V / 23°N 102°V / 23; -102

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Mexico&oldid=11889505"