Spring til indhold

Donau

Redigér links
Koordinater: 45°13′19″N 29°44′36″Ø / 45.2219°N 29.7433°Ø / 45.2219; 29.7433
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Donau
Donau i Wien.
Overblik
LandeTyskland, Ukraine, Slovakiet, Moldova, Rumænien, Bulgarien, Kroatien, Ungarn, Østrig, Serbien Rediger på Wikidata
Geografi
HovedudspringBreg
- sted
Martinskapelle, Black Forest, Germany
- højde
1078 m.o.h.
- længde
2860 km
48°05′44″N 08°09′18″Ø / 48.09556°N 8.15500°Ø / 48.09556; 8.15500 (udspring)
2. udspringBrigach
- sted
St. Georgen, Black Forest, Germany
- højde
940 m.o.h.
48°06′24″N 08°16′51″Ø / 48.10667°N 8.28083°Ø / 48.10667; 8.28083
Kildekonfluens
- sted
Donaueschingen
47°57′03″N 08°31′13″Ø / 47.95083°N 8.52028°Ø / 47.95083; 8.52028
UdmundingDonau-deltaet
- sted
Rumænien, Bulgarien
45°13′3″N 29°45′41″Ø / 45.21750°N 29.76139°Ø / 45.21750; 29.76139
ByerUlm, Ingolstadt, Regensburg, Linz, Wien, Bratislava, Győr, Budapest, Dunaújváros, Vukovar, Novi Sad, Zemun, Beograd, Pančevo, Smederevo, Drobeta Turnu-Severin
Fysiske kendetegn
Længde2860 km
Middelvandføring7000 m³/s
- målested
før delta
Middelvandføring
- målested
Passau
30km før byen
- middel
580
Middelvandføring
(2. sted)
- målested
Wien
- middel
1900
Middelvandføring
(3. sted)
- målested
Budapest
- middel
2350
Middelvandføring
(4. sted)
- målested
Beograd
- middel
4000
Afvandingsareal817000 km²
Donaus løb, markeret med rødt
Oversigtskort
Donau er placeret i Vesteuropa
Hovedudspring
Hovedudspring
2. udspring
2. udspring
Kildekonfluensring
Kildekonfluensring
Udspring
Udspring
Udmunding
Udmunding
Donaus udspring og udmunding

Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.

Den er 2.850 km lang og den næstlængste flod i Europa, efter Volga. Donau løber ud i Sortehavet og passerer ti lande: Tyskland, Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien, Serbien, Bulgarien, Rumænien, Moldova og Ukraine (Odessa oblast)[1][2].

I eocæn-tiden for 20-60 millioner år siden mundede Rhinen, Neckar og Main ud i Donau, der mundede ud – omtrent hvor Wien ligger i dag – i urhavet Tethys, der dækkede hele Sydøsteuropa.[3]

Etymologi

[redigér | rediger kildetekst]
Donau ved Jernporten

Donau hedder floden på tysk. Den hedder Donava på slovensk, Dunav på kroatisk, Дунав på serbisk og bulgarsk. Langs den venstre bred kaldes den på slovakisk for Dunaj og på ungarsk Duna. På rumænsk Dunărea og på ukrainsk Dunaj. En teori knytter alle disse variationer til det keltiske ord dānu i betydningen "at flyde".[4] Det skal så igen stamme fra proto-indoeuropæisk *danu- (= flod), som også har påvirket navnene på flere andre store floder, der løber ud i Sortehavet: Don, Dnepr og Dnjestr.[5]

Donaus gammelgræske navn, Istros, er et lån fra trakisk, og betød "stærk" eller "hurtig".[6] Det græske navn på Donau bliver af Hesiod benyttet som navn på Okeanos' og Tethys' søn. Istros føres også tilbage til de keltiske ord ys (= rask) og ura (= vand, flod). Donau og Istros har også angivet flodens øvre og nedre løb, men hverken Plinius den Ældre, Strabo eller Ptolemaios kunne blive enige om, hvor Donau ophørte og Istros begyndte. Ovid kaldte derfor Donau Bisnominis (= den med to navne).[7]

Det latinske navn på Donau er Danubius eller Danuvius. Flodens nedre løb (en almindelig betegnelse på strækningen nedenfor Jernporten) blev også kaldet Hister eller Ister. Enkelte romerske byer langs nedre Donau bar tillægsbetegnelsen ad Istrum, fx Nicopolis ad Istrum. Nostradamus påstås at have forudset Hitlers komme, fordi han i et af sine vers skriver om "Rhinen og Ister",[8] hvor Ister tolkes som en omskrivning af Hitler. Men verset remser kun de største tyske floder op, altså Rhinen og Donau.

Johann Strauss-valsen An der schönen blauen Donau omtaler Donau som "blå", men Donau er ikke blå. Ungarerne kalder den a szöke Duna (= den blonde Donau), mens Jules Verne kaldte en af sine romaner Le beau Danube jaune (= Den skønne, gule Donau).[9]

Kulturel betydning

[redigér | rediger kildetekst]

Det mest kendte musikstykke med tilknytning til Donau er formodentlig valsen An der schönen blauen Donau af Johann Strauss. Den siges at være komponeret, mens Strauss færdedes langs Donau. Den fremføres ofte som rent orkesterstykke for symfoniorkester, men kan også synges med tekst.

En anden kendt vals om Donau er Valurile Dunării (Donaubølger) af den rumænske komposit Iosif Ivanovici. Stykket tog publikum med storm, da det opførtes ved verdensudstillningen i Paris i 1889.

Den tyske landskabsmalningstraditionen Donauskolen udvikledes i Donaudalen i 1500-talet.

  • An der schönen, blauen Donau af Johann Strauss
  • Valurile Dunării (Donaubølger) af Iosif Ivanovici

Vigtige byer langs Donau

[redigér | rediger kildetekst]
Donau ved Bratislava

Bifloder

[redigér | rediger kildetekst]

Vigtige bifloder til Donau er i rækkefølge i udspring til udløb:

  1. Iller (udløber ved Ulm)
  2. Lech
  3. Altmühl (udløber ved Kelheim)
  4. Naab (udløber ved Regensburg)
  5. Regen (udløber ved Regensburg)
  6. Isar
  7. Inn (udløber ved Passau)
  8. Ilz (udløber ved Passau)
  9. Enns
  10. Morava (udløber nær Devín Slot)
  11. Rába (udløber ved Győr)
  12. Váh (udløber ved Komárno)
  13. Hron (udløber ved Štúrovo)
  14. Ipeľ
  15. Sió
  16. Drava
  17. Vuka (udløber ved Vukovar)
  18. Tisza
  19. Sava (entering at Beograd)
  20. Timiş (udløber ved Pančevo)
  21. Velika Morava
  22. Mlava
  23. Karaş
  24. Jiu (udløber ved Bechet)
  25. Iskar (udløber nær Gigen)
  26. Olt (udløber ved Turnu Măgurele)
  27. Osam (udløber ved Nikopol)
  28. Jantra (udløber ved Svisjtov)
  29. Argeș (udløber ved Olteniţa)
  30. Ialomița
  31. Siret (udløber ved Galați)
  32. Prut (udløber ved Galați)

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Biosphere Reserves in Ukraine, UNESCO. [Retrieved 2 June 2019].
  2. ^ Biosphere Reserves: Danube Delta, UNESCO. [Retrieved 2 June 2019].
  3. ^ Claudio Magris: Donau (s. 22), forlaget Press, Oslo 1991, ISBN 978-82-7547-324-8
  4. ^ Mallory, J.P. and D.Q. Adams. The Encyclopedia of Indo-European Culture. London: Fitzroy and Dearborn, 1997: 486.
  5. ^ "Online Etymology Dictionary". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2012. Hentet 25. august 2010.
  6. ^ Katičic', Radislav. Ancient Languages of the Balkans, Part One. Paris: Mouton, 1976: 144.
  7. ^ Claudio Magris: Donau (s. 20)
  8. ^ "Light For Last Days : Did Nostradamus Prophecy Our Time?". Arkiveret fra originalen 9. oktober 2007. Hentet 25. august 2010.
  9. ^ Claudio Magris: Donau (s. 221)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
VandløbSpire
Denne artikel om et vandløb eller en sø er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

45°13′19″N 29°44′36″Ø / 45.2219°N 29.7433°Ø / 45.2219; 29.7433

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Donau&oldid=11721593"