Spring til indhold

Diprotodontia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Planteæderpungdyr
Videnskabelig klassifikation
RigeDyr
RækkeRygstrengsdyr
KlassePattedyr
UnderklassePungdyr
OrdenDiprotodontia
Owen, 1866
Hjælp til læsning af taksobokse

Diprotodontia er en stor orden af pungdyr med omkring 130 arter fra Australien, Ny Guinea og andre øer i Sydøstasien og Oceanien. Gruppen indbefatter blandt andet kænguruer, koala og vombat. I underkæben findes to store fortænder.[1] De fleste arter er planteædere. På dansk anvendes derfor undertiden navnet planteæderpungdyr om ordenen.

Arterne i ordenen adskiller sig fra andre pungdyr ved tænderne og ved fodens knogler. Det videnskabelige navn Diprotodontia betyder "to fortænder" (græsk: διπρωτός diprotos, "to foran" og οδοντος odontos "tænder"). Det sigter til, at to store fortænder er dominerende i underkæben. I underkæben kan desuden findes yderligere et par mindre fortænder.[1] I overkæben har de oftest 6 fortænder (med undtagelse af familien vombatter). Den anden og tredje tå på baglemmerne er sædvanligvis sammenvoksede.[1]

Af de nulevende arter findes de mindste i familien fjerhalepungmus (Acrobatidae) med en vægt mindre end 15 gram. Den største art, rød kæmpekænguru, kan veje op til 90 kg.[1] Uddøde medlemmer af ordenen som slægten Diprotodon nåede endda en vægt på 2.800 kg.[2]

I familierne klatrepungdyr, snohalepungegern og dværgflyvepungegern findes arter med flyvehud.

Klassifikation

[redigér | rediger kildetekst]

Ordenen opdeles i følge Wilson & Reeder (2005) i tre underordener med i alt 11 familier.[3]


  1. ^ a b c d Nowak, R. M. (1999) s. 84 online
  2. ^ Ice Age Marsupial Topped Three Tons, Scientists Say, 2003-09-17.
  3. ^ Wilson & Reeder, red. (2005). "DIPROTODONTIA". Mammal Species of the World (engelsk). Baltimore: Johns Hopkins University Press. ISBN 0-8018-8221-4.


Wikimedia Commons har medier relateret til: