Det glagolitiske alfabet
Det glagolitiske alfabet er et alfabet som blev anvendt til slaviske sprog fra omkring år 800 til år 1200 e.kr. Det blev brugt sideløbende med det kyrilliske alfabet blandt de slaviske befolkninger. Efter år 1200 overlevede det glagolitiske alfabet dels blandt den nu uddøde kættersekt bogomilerne og blandt nogle katolikker i Dalmatien og Kroatien frem til 1700-tallet, enkelte steder så længe som til 1840-erne.
Det glagolitiske og det kyrilliske alfabet er begge udviklet til at skrive oldkirkeslavisk, og alfabetet består i begge udformninger af 44 tegn.
Ejendommeligt nok tilskrives Sankt Kyrillos opfindelsen af det glagolitiske alfabet, mens en af hans elever lavede det kyrilliske alfabet og derefter opkaldte det efter sin læremester. I modsætning til det glagolitiske alfabet er det kyrilliske alfabet baseret entydigt på det græske, dog med særlige skrifttegn for lyde, som ikke fandtes i datidens græsk.
Navnet kommer af ordet glagol, der betyder "ord".
| Bogstav | Kyrillisk | Udtale | Oldkirkeslavisk navn | Kirkeslavisk navn | Betydning | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Ⰰ | 
|
А | /ɑ/ | Azъ | Az | Jeg | |
| Ⰱ | 
|
Б | /b/ | Buky | Buky | Bogstav | |
| Ⰲ | 
|
В | /ʋ/ | Vědě | Vedi | Viden | |
| Ⰳ | 
|
Г | /ɡ/ | Glagoli | Glagoli | Ord, verbum | |
| Ⰴ | 
|
Д | /d/ | Dobro | Dobro | God | |
| Ⰵ | 
|
Є, Е, Э | /ɛ/ | Estъ, jestъ, yestъ | Jest | Er/har | |
| Ⰶ | 
|
Ж | /ʒ/ | Živěte | Zhivete | Levende/liv | |
| Ⰷ | 
|
Ѕ | /dz/ | Dzělo | Dzelo | Grøn | |
| Ⰸ | 
|
З | /z/ | Zemlja | Zemlja | Jorden | |
| Ⰹ, Ⰺ |  , 
|
И, Й | /i, j/ | Iže | Izhe | som | |
| Ⰻ | 
|
І, Ї | /i, j/ | I | I | Og | |
| Ⰼ | 
|
Ћ, Ђ | /dʑ/ | Djervь, ǵervь | Træ | ||
| Ⰽ | 
|
К | /k/ | Kako | Kako | Hvordan | |
| Ⰾ | 
|
Л | /l, ʎ/ | Ljudie | Ljudi | Folk | |
| Ⰿ | 
|
М | /m/ | Myslite | Mislete | Tro | |
| Ⱀ | 
|
Н | /n, ɲ/ | Našь | Nash | Vores | |
| Ⱁ | 
|
О | /ɔ/ | Onъ | On | Han | |
| Ⱂ | 
|
П | /p/ | Pokoi | Pokoj | Fred | |
| Ⱃ | 
|
Р | /r/ | Rьci, rьtsi | Rtsi | Hænder | |
| Ⱄ | 
|
С | /s/ | Slovo | Slovo | Ord, tale, sætning | |
| Ⱅ | 
|
Т | /t/ | Tvrьdo | Tverdo | Hård | |
| Ⱆ | 
|
У, Оу | /u/ | Ukъ | Uk | Lærd, velinformeret | |
| Ⱇ | 
|
Ф | /f/ | Frьtъ | Fert | ||
| Ⱈ | 
|
Х | /x/ | Xěrъ, Khěrъ | Kher | ||
| Ⱉ | 
|
Ѡ | /ɔ/ | Otъ | Oht, Omega | ||
| Ⱋ | 
|
Щ | /tʲ, ʃt/ | Šta | Shta | Hvad | |
| Ⱌ | 
|
Ц | /ts/ | Ci, tsi | Tsi | ||
| Ⱍ | 
|
Ч | /tʃ/ | Črьvъ | Cherv | Varm | |
| Ⱎ | 
|
Ш | /ʃ/ | Ša | Sha | ||
| Ⱏ | 
|
Ъ | /ɯ/ | Erъ, jerъ, yerъ | Yer | ||
| ⰟⰉ | 
|
Ы | /ɨ/ | Ery, jery, yery | Yery | ||
| Ⱐ | 
|
Ь | /ə/ | Erь, jerь, yerь | Yerj | ||
| Ⱑ | 
|
Ѣ | /æ, jɑ/ | Jatь, Yatь | Yat | ||
| Ⱖ | 
|
Ё | */jo/ | Ukendt: Hypotetisk del af jonsь nedenfor; /jo/ var ikke mulig på det tidspunkt | |||
| Ⱓ | 
|
Ю | /ju/ | Ju, yu | Yu | ||
| Ⱔ | 
|
Ѧ, Я | /ɛ̃/ | [Ensь] | Ya, Lille yus | ||
| Ⱗ | 
|
Ѩ | /jɛ̃/ | [Jensь, Yensь] | [Lille jota-yus] | ||
| Ⱘ | 
|
Ѫ | /ɔ̃/ | [Onsь] | [Stor yus] | ||
| Ⱙ | 
|
Ѭ | /jɔ̃/ | [Jonsь, Yonsь] | [Stor jota-yus] | ||
| Ⱚ | 
|
Ѳ | /θ/ | [Thita] | Fita | ||
| Ⱛ | 
|
Ѵ | /ʏ, i/ | Ižica, Izhitsa | Izhitsa | ||
Kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Fucic, Branko: Glagoljski natpisi. (In: Djela Jugoslavenske Akademije Znanosti i Umjetnosti, knjiga 57.) Zagreb, 1982. 420 p.
- Fullerton, Sharon Golke: Paleographic Methods Used in Dating Cyrillic and Glagolitic Slavic Manuscripts. (In: Slavic Papers No. 1.) Ohio, 1975. 93 p.
- Gosev, Ivan: Rilszki glagolicseszki lisztove. Szofia, 1956. 130 p.
- V. Jagic Glagolitica. Würdigung neuentdeckter Fragmente, Wien, 1890.
- H. Miklas (Hrsg.) Glagolitica: zum Ursprung der slavischen Schriftkultur, Wien, 2000.
- Steller, Lea-Katharina: A glagolita írás Arkiveret 11. marts 2007 hos Wayback Machine In: B.Virághalmy, Lea: Paleográfiai kalandozások. Szentendre, 1995. ISBN 963-450-922-3
- Vais, Joseph: Abecedarivm Palaeoslovenicvm in usum glagolitarum. Veglae, [Krk], 1917. XXXVI, 74 p.
- Vajs, Josef: Rukovet hlaholske paleografie. Uvedení do knizního písma hlaholskeho. V Praze, 1932. 178 p, LIV. tab.