Spring til indhold

Air Greenland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Air Greenland
IATA ICAO Callsign
GL GRL GREENLAND
Grundlagt1960; 64 år siden (1960)
(som Grønlandsfly)
HovedkontorGrønland Nuuk, Grønland
Hub
Hovedflyvepladser
Antal fly30
Destinationer65
Lounge
  • Aviator Business Class Lounge
  • Servisair Business Lounge.
Bonusprogramingen (EuroBonus "suspenderet" siden 1. januar 2010)
Datterselskab
Liste
NøglepersonerJacob Nitter Sørensen (CEO)
Økonomi
OmsætningStigning DKK 1.220,4 mio. (regnskabsår 2011)[1]
DriftsresultatStigning DKK 75,6 mio. (regnskabsår 2011)[1]
NettoindtægtStigning DKK 51,3 mio. (regnskabsår 2011)[1]
AktiverStigning DKK 917,5 mio. (regnskabsår 2011)[1]
EgenkapitalStigning DKK 653,4 mio. (regnskabsår 2011)[1]
Andet
SloganFlies you safely to Greenland
Cvr-nummerA/S30672
Webstedairgreenland.dk
Hovedkontor
DHC-6 Twin Ottere bruges til charterflyvninger og til betjening af Summit.

Air Greenland A/S (tidligere Grønlandsfly) er et grønlandsk flyselskab og landets flag carrier med hovedlufthavn i Nuuk. Det ejes af Grønlands Selvstyre 100% nu (indtil 2019 ejede Grønlands Selvstyre 37,5 %, SAS Group 37,5 % og den danske stat 25 %)[2]. Selskabet har hovedkvarter i Nuuk[3] og 526 ansatte i hele koncernen pr. 2022.[4]

Air Greenland har en flåde på 37 fly,[5] herunder en AIRBUS A330-800 neo, der bruges til flyvninger over Atlanterhavet og charteroperationer, 8 fastvingefly, der betjener det grønlandske net og forbindelserne til Island, samt 26 helikoptere, der forbinder passagerer fra de mindre beboede steder med det nationale net af lufthavne.[5] Flyvninger til afsidesliggende bygder drives på en kontrakt med selvstyret i Grønland,[6] idet netværket af destinationer koordineres af departementet for boliger, infrastruktur og transport.[7]

Flyselskabet opererer også charter-, taxi- og specialflyvninger som fx SAR-operationer, luftambulancetjeneste,[8] charterflyvninger til Thule Air Base (nu Pituffik) på kontrakt med U.S. Air Force (USAF) og forsyningsflyvninger til mineområder og forskningsstationer på indlandsisen.[4] I 2009 var længden af det regulære net 14.235 km med en gennemsnitlig belægningsprocent på 79,3 %.[4]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

1960'erne

[redigér | rediger kildetekst]
En Sikorsky S-61N, erhvervet i 1965, er den ældste maskine i selskabets flåde.

Flyselskabet blev etableret den 7. november 1960, som Grønlandsfly,[9] grundlagt af SAS Group (dengang kendt som Scandinavian Airlines System) og Kryolitselskabet Øresund, et mineselskab med aktiviteter i Ivittuut. I 1962 blev ejerskabskredsen til at omfatte Grønlands Landsråd og Kongelige Grønlandske Handel.[10]

De første flyvninger, der betjente de amerikanske baser i Grønland, blev gennemført med letvægts-DHC-3 Ottere og Sikorsky S-55-helikoptere, som man indchartrede fra Canada.[9] Fra 1962 og frem anvendte Grønlandsfly Catalina-vandflyvere og DHC-6 Twin Ottere på de indenlandske ruter. I 1965 kom en Douglas DC-4 som det første større fly i anvendelse efterfulgt af Sikorsky S-61-helikoptere. S-61'erne har været i brug siden da; til 2010 betjente de Kujalleq Kommune i det sydlige Grønland året rundt og byer og bygder i Diskobugten om vinteren.[5][11] Siden 2010 er dette overgået til Bell 212 helikoptere.

1970'erne

[redigér | rediger kildetekst]
En Bell 212, der her starter fra Ukkusissat Heliport på vej til Uummannaq Heliport, betjener også de kommercielle minedriftsaktiviteter ved Maamorilik.

I løbet af 1970'erne investerede Grønlandsfly i en udvidelse af helikopterflåden og øgede antallet af Sikorsky S-61'ere fra tre til otte,[12] hvilket i 1972 tillod[12] flyselskabet at udvide dets netværk til at omfatte lokalsamfundene i det østlige Grønland med en helikopterbase i Tasiilaq, dengang kaldet Ammassalik. Senere begyndte flyselskabet også at flyve med Douglas DC-6, en opgradering af den ældre DC-4-model.

Kommerciel minedrift ved Maamorilik på fastlandet nordøst for bygden Ukkusissat i det indre af fjorden fremmede yderligere investeringer i helikopterflåden med de nye Bell 206'ere.[12] Minen lukkede i 1990, men forventes at genåbne i november 2010[13] med forekomster af zink og jernmalm, der ventes at vare i 50 år.[14] Forsyningsflyvningerne til minen drives af Air Greenland med de nyere Bell 212-helikoptere fra Uummannaq Heliport.[15]

Flyselskabet har forsøgt at udvide destinationsnettet flere gange. Den første udenrigsrute blev åbnet i 1979 mellem Nuuk og Iqaluit i Nunavut i Canada, men måtte lukke 13 år senere.[16] Ved udgangen af 1970'erne er var antallet af passagerer pr. år steget til 60.000[12] eller mere end samlede befolkning i Grønland.

1980'erne

[redigér | rediger kildetekst]
Air Greenland bruger 102- og 103-varianterne af Dash-7; sidstnævnte model, som er udstyret med en frontlastdør, ses her ved Kulusuk Lufthavn.

I begyndelsen af 1980'erne besluttede det nyoprettede Grønlands Hjemmestyre at investere i det regionale netværk af lufthavne med landingsbaner til korte starter og landinger i Nuuk, Ilulissat og Kulusuk.[16] For at kunne servicere det udvidede netværk, erhvervede Grønlandsfly Dash 7'ere,[16] der var særligt velegnede til de ofte vanskelige vejrforhold i Grønland.[17] Den første Dash 7 blev leveret den 29. september 1979 og flere maskiner fulgte i det følgende årti.[18]

Flere af de lufthavne, der blev bygget på det tidspunkt, har ikke noget afisningsudstyr, hvilket ifølge selskabet er problematisk i den grønlandske vinter med økonomiske tab til følge.[19] Dash-7'erne er ikke længere i aktiv tjeneste i Grønland men betjente alle lufthavne med undtagelse af Nerlerit Inaat Lufthavn nær Ittoqqortoormiit,[11] hvor beflyvningen varetages af Air Iceland på kontrakt med selvstyret i Grønland.[20]

I 1981 åbnede Grønlandsfly sin første rute til Island, der forbinder det vigtigste knudepunkt i Kangerlussuaq Lufthavn med Reykjavik Lufthavn via Kulusuk Lufthavn.[16] Mod slutningen af dette årti steg antallet af medarbejdere til 400 og antallet af passagerer til over 100.000 årligt for første gang.[16]

1990'erne

[redigér | rediger kildetekst]
Selskabet benyttede en Boeing 757-200 mellem 1998 og 2010 på de transatlantiske ruter Kangerlussuaq-København og Narsarsuaq-København.

I maj 1998 begyndte Grønlandsfly flyvning med sit første jetfly, en Boeing 757-200. Flyselskabet fortsatte sin tradition med at give sine fly kælenavne og navngav det nye passagerfly Kunuunnguaq (lille Knud) til ære for Knud Rasmussen, opdagelsesrejsende og etnolog, hvis buste pryder terminalen i Kangerlussuaq Lufthavn, flyselskabets vigtigste knudepunkt.[21]

Med dette køb planlagde flyselskabet at bryde SAS' monopol på den rentable rute Kangerlussuaq-København og begyndte flyvningerne umiddelbart efter købet. Netværket af regionale lufthavne blev udvidet i løbet af dette årti med flere nye STOL-lufthavne: Sisimiut Lufthavn, Maniitsoq Lufthavn og Aasiaat Lufthavn i det vestlige Grønland og Qaarsut Lufthavn og Upernavik Lufthavn i det nordvestlige Grønland.[21]

Med erhvervelsen af sit femte Dash 7-fly blev Grønlandsfly for første gang siden sin oprettelse i stand til at beflyve alle større byer i Grønland, idet Uummannaq dog betjenes af Qaarsut Lufthavn via Uummannaq Heliport. I 1999 betjente selskabet 282.000 passagerer, næsten tre gange så mange som ved udgangen af det foregående årti.[21]

2000'erne

[redigér | rediger kildetekst]
Air Greenlands nye logo og bemaling på motoren af selskabets Boeing 757-200 ved Kangerlussuaq Lufthavn.

I slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne søgte flyselskabet at forny sin aldrende flåde og tog flere af sine S-61- og 206-helikoptere ud for at erstattede dem med Bell 212'ere og en Eurocopter AS350.[21] Den 18. april 2002 ændrede Grønlandsfly navn til Air Greenland og indførte den fulddækkende røde bemaling og det ændrede logo.[22]

I 2003 opgav SAS ruten mellem Grønland og København, hvorefter Air Greenland var det eneste luftfartsselskab, der forbandt Grønland med resten af Danmark. Flyselskabet var i stand til at udfylde hullet i driften med den nyindkøbte Airbus A330-200 med tilnavnet Norsaq, det andet store passagerfly i flyselskabets flåde.[22] SAS genoptog kort flyvningen på Grønland i 2008, men opgav det igen i januar 2009.

I 2003 vandt Air Greenland en kontrakt med U.S. Air Force (USAF) på beflyvning af Thule Air Base (en kontrakt, der tidligere blev fløjet af SAS); flyvningerne startede i februar 2004.[23] Kontrakten blev fornyet for en femårig periode i 2008.[24]

I 2003 forsøgte Air Greenland at oprette en rute (Webside ikke længere tilgængelig) mellem København og Akureyri, men måtte opgive ruten efter 6 måneder.

Ruten fra Kulusuk Lufthavn til Island, som selskabet tidligere betjente med Dash-7-fly, blev overgivet til Air Iceland, der har kontrakt med selvstyret.[20]

Den 28. juli 2006 erhvervede Air Grønland selskabet Air Alpha Greenland, et datterselskab af Air Alpha, der har hjemsted i Odense. Det erhvervede selskab havde vundet servicekontrakter med helikopterflyvninger i Diskobugten og i det østlige Grønland over Air Greenland. Siden overtagelsen har selskabet desuden brugt Bell 222'erne til passagertransport mellem Nerlerit Inaat Lufthavn og Ittoqqortoormiit Heliport.[25][26]

Den 13. juni 2007 meddelte SAS Group at have til hensigt at sælge sine aktier i Air Greenland,[27] et træk der senere blev indarbejdet i Core SAS, gruppens omstruktureringsprogram.[28][29] Pr. 2017 har luftfartsselskabet ikke ført beslutningen ud i livet.

Den 1. oktober 2007 indførte flyselskabet et elektronisk reservationssystem.[30] En rute til Baltimore i Maryland i USA blev åbnet i sommeren 2007, men på grund af svigtende billetsalg lukkede selskabet den igen i marts 2008.[30] Air Greenland overvejede at genåbne forbindelsen til Iqaluit i slutningen af 2009, men beslutningen blev udskudt til tidligst 2011.[31] I 2009 transporterede selskabet 399.000 passagerer.[4]

2010'erne

[redigér | rediger kildetekst]
Kabinepersonale i selskabets 757-200, som blev solgt i april 2010.

Den 1. januar 2010 suspenderede Air Greenland sin deltagelse i Scandinavian Airlines' EuroBonus-program.[32] Salget af selskabets Boeing 757-200, Kunuunnguaq kom i april. Ruten Narsarsuaq-København beflyves med en Boeing 757-200 leaset hos Air Finland.[33]

I 2010 vil denne beflyvning efter turistsæsonen (maj-september) blive erstattet af en forbindelse fra Narsarsuaq til København med transit i Kangerlussuaq, idet første ben beflyves med selskabets nyindkøbte de Havilland Canada Dash-8 Q200.[34][35]

For at konkurrere med Air Iceland, der beflyver Nuuk, Narsarsuaq, Ilulissat og alle lufthavne på østkysten[36] har Air Greenland åbnet nye forbindelser til Island,[34] idet der som udgangspunkt flyves fra Nuuk og Narsarsuaq til Keflavík International Airport, senere dog blot fra Nuuk.[37] I 2010 vil ruten blive drevet fra maj-september med mulighed for udvidelse til helårsbeflyvning i 2011.[37]

Air Greenland har en facebookside og nåede 31. maj 2012 5.000 fans eller venner.[38]

Air Greenland kan den 9. november 2012 fejre 10-års-jubilæum for indsættelsen af Norsaq, en Airbus A330-200. Årsdagens markeres ved at selskabet udbyder billetter på ruten mellem Søndre Strømfjord og København for under 3.000 kroner.[39]

2015

[redigér | rediger kildetekst]

Air Greenland tildeles SAR-kontrakten med den danske stat og køber en nyere S-61,[40] til afløsning af de over 50 år gamle helikoptere. Den nye S-61 (OY-HUF) er i modsætning til de ældre maskiner kun 37 år gammel og indrettet til SAR.

2016

[redigér | rediger kildetekst]

Air Greenland taber mange af deres servicekontrakter med Grønlands Selvstyre, og skal fra 1/1-2017 ikke længere flyve Diskobugten og Sydgrønland i eget navn, men benytte datterselskabet Nordlandair til Nerlerit Inaat, og levere Bell 212 helikoptere med besætning, vedligehold og forsikring af disse (wetlease) til Disko Line.[41]

2022

[redigér | rediger kildetekst]

Air Greenlands atlantfly A330-200 "Norsaq" (kastetræ, til harpun) fejrer 20 års ruteflyvning mellem Grønland og Danmark den 11. november. Den 6. december overleverede flyfabrikanten, Airbus, den nye Airbus A330neo til Air Greenland ved en højtidelig begivenhed, hvorefter det fløj dets jomfruflyvning fra Toulouse til Kangerlussuaq den 7. december. Flyet der har navnet "Tuukkaq" (harpunspids, se også Norsaq.) blev indsat i fartplanen den 19. december. Flyet har Rolls-Royce Trent 7000 motor som forbruger mindre brændstof og kan flyve op mod 50% biobaseret brændstof, SAF-blanding, Sustainable Aviation Fuel. Air Greenland bruger 5% SAF på alle Tuukkaqs afgange, hvilket mindsker CO2-udledningen endnu mere, eller hvad svarer til 22 % per sæde ift. forgængeren Norsaq.

Destinationer

[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Air Greenlands destinationer.
Bell 212'ere fragter passagerer mellem helikopterlandepladser og de regionale lufthavne.

Air Greenlands netværk af indenrigslufthavne omfatter alle 13 civile lufthavne i Grønland. To internationale lufthavne kan betjene store passagerfly: Kangerlussuaq Lufthavn og Narsarsuaq Lufthavn, der begge tidligere blev brugt af US Air Force som militære baser, men som nu anvendes som udgangspunkt for transatlantiske flyvninger.[11]

Alle andre regionale lufthavne er STOL-lufthavne, der serviceres af Dash 8, der er fastvingede fly. Udenfor Grønland flyver selskabet en transatlantisk udenrigsflyvningen til Reykjavík, samt to indenrigsflyvninger til hhv. København og Aalborg.[11]

Grønlands bygder betjenes fra lokale helikopterknudepunkter i Upernavik Lufthavn i det nordvestlige Grønland og Uummannaq Heliport i Uummannaq-fjorden i det nordvestlige Grønland, i Ilulissat Lufthavn og Aasiaat Lufthavn i Diskobugten i det vestlige Grønland, i Qaqortoq Heliport og Nanortalik Heliport i det sydlige Grønland samt og i Tasiilaq Heliport i det sydøstlige Grønland.[11] Blandt de 45 steder, der er helikopterbetjente i Grønland, er otte primære (heliporte), mens resten er sekundære (helistop).

Flåde

[redigér | rediger kildetekst]
Dash-7 og Bell 212 er de to maskiner, der betjener de fleste af indenlandske destinationer i Grønland.

Fastvinget flåde

[redigér | rediger kildetekst]

De Havilland Canada Dash 7 er udfaset af Air Greenlands flåde. Flyenes pålidelighed er blevet afprøvet under de vanskelige vejrforhold i Grønland;[17] dog kræver de flyvemaskiner med fire motorer, som man erhvervede i 1980'erne, hyppige reparationer og skaber således høje vedligeholdelsesomkostninger.[17] I 2010 erhvervede flyselskabet de første to Dash-8-fly, der har fået navnene Qarsoq og Suloraq.[42][43] I alt har Air Greenland købt 8 Dash 8-Q202. De nyere Dash 8-fly med to motorer udgør nu selskabets flyflåde til passagertransport.[34]

Der udføres vedligeholdelse på Beechcraft King Air, "Amaalik" på flyselskabets base i Nuuk Lufthavn.
Dash 8 turboprop-fly er flyselskabets nyeste skud på stammen fra juli 2010. Det bruges i regulær ruteflyvning og til charter og har fx været brugt til shuttleflyvninger i forbindelse med Inuit Circumpolar Councils konference i 2010 i Nuuk.

Pr. 10. august 2010 er der ingen udestående fly- eller helikopterordrer med luftfartsselskabet, der benytter følgende luftfartøjer:[5]

Air Greenlands fastvingede flåde
Flyflåde Antal Ordre Passagerer Destinationer Noter
C Y
I alt
Airbus A330-800 NEO 1 — 42 263 245 København - Kangerlussuaq

Aalborg - Kangerlussuaq
Charter

Tuukkaq (OY-GKN)
Beechcraft B200 King Air 1 — 0 7 7 Ambulance
Charter 		Amaalik (OY-PCL)
Dash 8 Q200 7 [44] 0 37 37 Nuuk – Reykjavík-Keflavík
Indenrigs
Charter
I alt 9 0

Helikopterflåde

[redigér | rediger kildetekst]
Norsaq, en Airbus A330-200, lander i Københavns Lufthavn.

Bell 212 anvendes til bygdeflyvninger samt wetlease hvor selskabet udfører flyvninger for Diskoline A/S, på de ruter som selskabet vandt over Air Greenland i servicekontraktområderne Diskobugten samt Sydgrønland fra 2017.[41] De to ældre Sikorsky S-61N-maskiner er stationeret i Kangerlussuaq (OY-HAF, OYHAG) som SAR-maskiner for den danske stat, de skal afløses af OY-HUF når denne er færdigrenoveret.

Air Greenland har købt sig ind i endnu et Islandsk selskab, Nordurflug, med 2 AS350 helikoptere.

En chartret Boeing 757-200 i Leipzig/Halle Lufthavn i Tyskland i 2006.
Air Greenlands helikopterflåde
helikopter Antal Ordrer Passagerer Destinationer Noter
C Y
I alt
Bell 212 8 — 0 9 9 Indenrigs
Charter
Eurocopter AS350 11 — 0 5 5 Indenrigs
Charter
Sikorsky S-61N 3 — 0 25 25 SAR Udfases i 2017
OY-HAF i retro livery
I alt 21 0

Flåden historisk set

[redigér | rediger kildetekst]

Tidligere benyttede Air Greenland følgende luftfartøjer:[45]

Service

[redigér | rediger kildetekst]
Catering på økonomiklasse på en transatlantisk flyvning fra København til Kangerlussuaq.

Economy og business

[redigér | rediger kildetekst]

Air Greenland tilbyder fleksibel og begrænset økonomiklasse på alle flyvninger med fastvingede fly med gratis snacks og drinks.[46] På transatlantiske flyvninger til København er der både økonomiklasse- og business class-sæder til rådighed med in-flight-måltider på alle klasser. Air Greenland udsender hvert kvartal Suluk ("vinge" på grønlandsk), et in-flight-magasin[47] med generel information om aktuelle politiske og kulturelle begivenheder i Grønland og med nyheder fra flyselskabet.

Sæde på "Nanoq Class", Air Greenlands business class-tilbud på dets Airbus A330-200, "Norsaq".

Fleksibel business class, der hos Air Greenland går under navnet Nanoq Class efter det grønlandske ord for isbjørn, tilbydes på de transatlantiske flyvninger med selskabets Airbus A330-200 med tilnavnet Norsaq.[48] Servicen indbefatter en individuel videoskærm og strømkilde og andre bekvemmeligheder samt tæpper og et udvalg af aviser.[48][49] Passagerer på denne klasse har adgang til Novia Business Class Lounge i Københavns Lufthavn.[48]

Bygdeflyvninger

[redigér | rediger kildetekst]
Ukkusissat Heliport betjener både passager- og fragtflyvninger.

Air Greenland opererer helikopterflyvninger til bygderne nord for Uummannaq samt på østkysten i Grønland under servicekontrakt med selvstyret i Grønland. Flyvningerne er klassificeret som bygdeflyvninger[46] (bookingklasse A) og er subsidieret af selvstyret. Bygdeflyvninger figurerer ikke i tidsplanen, men kan forudbestilles.[11]

Afgangstiderne for disse flyvninger som oplyst ved bestillingen er pr. definition omtrentlige, da bygdeservicen søges optimeret afhængig af den lokale efterspørgsel på en given dag. Bygdeflyvningerne i Diskobugt-området gennemføres af Disko Line, et dansk passager- og godsfærgeselskab baseret i Ilulissat.[50]

Datterselskaber

[redigér | rediger kildetekst]
M/S Sarfaq Ittuk fra Arctic Umiaq Line betjener en rute langs kysten og overfører passagerer fra de små kystsamfund til de større byer, der er omfattet af Air Greenland destionationsnet.

Med angivelse af ejerandel i % (fra Årsrapport 2015 Arkiveret 18. januar 2022 hos Wayback Machine)

A/S Hotel Arctic, Ilulissat 100%

Grønlands Rejsebureau A/S, København 100%

Air Greenland ATO A/S, København 100%

Nordurflug efh., Reykjavik 30%

Norlandair ehf., Akureyri 25%

Air Greenlands hangarer ved selskabets tekniske base i Nuuk Lufthavn.

Turismeselskaber

[redigér | rediger kildetekst]

Air Greenland er eneejer af Hotel Arctic A/S. Flyselskabet ejer også Greenland Travel, et pakketursrejsebureau baseret i København, som delvis ejer World of Greenland, et outfitter-selskab der er baseret i Ilulissat..[4][51]

Ulykker og hændelser

[redigér | rediger kildetekst]
OY-HAI, S-61N på Nuuk Heliport før dens fatale flyvning i 1973.
  • Den 29. august 1961 styrtede en DHC-3 Otter med registreringsmærke CF-MEX 20 km fra Kangerlussuaq. Flyet var en charterflyvning fra Kangerlussuaq Lufthavn på vej til Aasiaat Lufthavn, da en brændstoflækage forårsagede en brand, mens flyet var i luften. Den ene af piloterne blev dræbt, mens den anden pilot og de fire passagerer overlevede.[52]
  • Den 12. maj 1962 styrtede en Catalina med registreringsmærke CF-IHA ned under landing i Nuuk. Ulykken skyldtes en mekanisk fejl i lugerne til næsehjulet, som fik dem til at forblive åbne, mens flyvebåden landede på vandet, hvilket fik flyet til at synke. Under ulykken omkom 15 af de ombordværende 21 mennesker.[53]
  • Den 25. oktober 1973 styrtede en Sikorsky S-61 med registreringsmærke OY-HAI "Akigssek" ("Rype") ned ca. 40 km syd for Nuuk. Turen var en ruteflyvning fra Nuuk til Paamiut. Under ulykken omkom alle femten ombordværende, og ulykkens årsag blev aldrig opklaret. Samme helikopter havde to år tidligere nødlandet på Kangerlussuaq Fjord med flameout på begge motorer på grund af is i indsugningen.[54]
  • Den 4. januar 1991 styrtede en Bell 212 ned ved Ummanaq, Flyvningen var en redningsaktion, Alle ombordværende blev dræbt ved styrtet, herunder distriktslæge Jens Møller Jensen. Helikopteren havde registreringsnr. OY HCV og var indkøbt af Grønlandsfly i 1981.
  • Den 29. januar 2014 kollapsede understellet på en Dash 8-202, OY-GRI, under landing i Ilulissat. Flyet blev totaltskadet men alle ombordværende overlevede ulykken.
  • Den 29. december 2014 kørte en Dash 8-202, OY-GRK, af banen under landing i Nuuk. En kombination af glat bane og defekte mikroswitche resulterede i besætningen ikke kunne holde flyet på banen (Webside ikke længere tilgængelig)
  • den 2. marts 2017 har endnu en Dash 8-202, OY-GRO været involveret i en alvorlig hændelse, men havarikommissionens arbejde er stadig igang. (Webside ikke længere tilgængelig)

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d e "Air Greenland Annual Report 2011" (PDF) (engelsk). Air Greenland Inc. 12. marts 2012. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. april 2013. Hentet 14. januar 2011. ...in million DKK Operating Revenue 2011 1,220.4
  2. ^ "Aktstykke nr. 154, Folketinget 2018-19 (2. samling)" (PDF).
  3. ^ "Contact". Air Greenland. Arkiveret fra originalen 26. april 2010. Hentet 17. maj 2010.
  4. ^ a b c d e "Annual Report 2009" (PDF). Air Greenland. Arkiveret fra originalen (PDF) 1. juni 2010. Hentet 19. maj 2010.
  5. ^ a b c d "Fleet: Aircraft and Helicopters". Air Greenland. Arkiveret fra originalen 24. maj 2010. Hentet 16. maj 2010.
  6. ^ "Trafikforhold". Government of Greenland. Hentet 17. maj 2010.
  7. ^ "Ministry of Housing, Infrastructure and Transport". Government of Greenland. Arkiveret fra originalen 13. februar 2010. Hentet 17. maj 2010.
  8. ^ "Charter". Air Greenland. Hentet 17. maj 2010.
  9. ^ a b "Grønlandsfly 1960-69". Air Greenland. Arkiveret fra originalen 28. maj 2010. Hentet 16. maj 2010. (Webside ikke længere tilgængelig)
  10. ^ "Hotel Arctic". Hotel Arctic. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2009. Hentet 16. maj 2010.
  11. ^ a b c d e f "Booking system". Air Greenland. Arkiveret fra originalen 22. april 2010. Hentet 16. maj 2010.
  12. ^ a b c d "Grønlandsfly 1970-79". Air Greenland. Arkiveret fra originalen 28. maj 2010. Hentet 16. maj 2010. (Webside ikke længere tilgængelig)
  13. ^ "Maarmorilik udvides". Kalaallit Nunaata Radioa. 27. april 2010. Hentet 17. maj 2010.
  14. ^ "Maarmorilik har zink og jern til 50 år". Kalaallit Nunaata Radioa. 27. april 2010. Hentet 17. maj 2010.
  15. ^ "Black Angel News, the newsletter about the Black Angel Project in Greenland" (PDF). Angelmining plc. Arkiveret fra originalen (PDF) 19. marts 2016. Hentet 19. maj 2010.
  16. ^ a b c d e "Grønlandsfly 1980-89". Air Greenland. Arkiveret fra originalen 28. maj 2010. Hentet 17. maj 2010. (Webside ikke længere tilgængelig)
  17. ^ a b c Michael Binzer (Air Greenland) (2003). Air Greenland Airbus A330-200, Boeing 757-200, Dash 7 & Sikorsky 61 (DVD). Just Planes Videos. ISBN 1-931438-85-4.
  18. ^ "Suluk 2010 No.1" (PDF). Air Greenland. Hentet 7. juni 2010. (Webside ikke længere tilgængelig)
  19. ^ "Defective equipment costs Air Greenland millions". Sermitsiaq. 18. november 2008. Arkiveret fra originalen 25. maj 2012. Hentet 16. maj 2010.
  20. ^ a b "Annual Report 2006". Icelandair Group. Arkiveret fra originalen 13. juli 2011. Hentet 19. maj 2010.
  21. ^ a b c d "Grønlandsfly 1990-99". Air Greenland. Arkiveret fra originalen 28. maj 2010. Hentet 16. maj 2010. (Webside ikke længere tilgængelig)
  22. ^ a b "Air Greenland 2000-09". Air Greenland. Arkiveret fra originalen 28. maj 2010. Hentet 16. maj 2010. (Webside ikke længere tilgængelig)
  23. ^ "Annual Report 2004" (PDF). Air Greenland. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. juli 2011. Hentet 16. maj 2010.
  24. ^ "Air Greenland skal fortsat servicere Thule Air Base". Sermitsiaq. 22. august 2008. Arkiveret fra originalen 30. august 2008. Hentet 16. maj 2010.
  25. ^ "Air Greenlandip Air Alpha Greenland pisiarilerpaa". Kalaallit Nunaata Radioa (grønlandsk). 28. juli 2006. Hentet 17. maj 2010.
  26. ^ "Air Alphas epoke i Grønland slut". Kalaallit Nunaata Radioa. 28. juli 2006. Hentet 18. maj 2010.
  27. ^ "New direction will ensure SASs future". SAS Group. 13. juni 2007. Arkiveret fra originalen 23. juli 2011. Hentet 17. maj 2010.
  28. ^ "SAS i krise: SAS-sjefen har stor tro på fremtiden". e24.no (norsk). 3. februar 2009. Hentet 17. maj 2010.
  29. ^ "SAS sælger Air Greenland aktier". Sermitsiaq. 3. februar 2009. Arkiveret fra originalen 7. februar 2009. Hentet 17. maj 2010.
  30. ^ a b "Annual Report 2008" (PDF). Air Greenland. Arkiveret fra originalen (PDF) 24. maj 2010. Hentet 19. maj 2010.
  31. ^ "Iqaluit rute udsat". Sermitsiaq. 18. september 2009. Arkiveret fra originalen 28. september 2009. Hentet 17. maj 2010.
  32. ^ "Air Greenland dropper Eurobonus". Sermitsiaq. 21. oktober 2009. Arkiveret fra originalen 15. august 2011. Hentet 17. maj 2010.
  33. ^ "Farvel til Kunuunnguaq". Sermitsiaq. 26. april 2010. Arkiveret fra originalen 30. april 2010. Hentet 17. maj 2010.
  34. ^ a b c "Stor interesse for debat med Binzer". Sermitsiaq. 18. november 2009. Arkiveret fra originalen 22. november 2009. Hentet 17. maj 2010.
  35. ^ "Fleet: Aircraft and Helicopters: Dash-8-200". Air Greenland. Arkiveret fra originalen 23. august 2010. Hentet 17. maj 2010.
  36. ^ "Air Iceland's Destinations". Air Iceland. Arkiveret fra originalen 2006-06-05. Hentet 19. maj 2010.
  37. ^ a b "Erhvervsliv raser mod Air Greenland". Sermitsiaq. 14. april 2010. Arkiveret fra originalen 15. april 2010. Hentet 17. maj 2010.
  38. ^ "5.000 facebook-venner". facebook.com. 31. maj 2012. Hentet 3. september 2012.
  39. ^ "Til Grønland for under 3.000 kroner". www.check-in.dk. 31. august 2012. Arkiveret fra originalen 28. marts 2013. Hentet 3. september 2012.
  40. ^ Air Greenland køber nyere S-61 helikopter, sermitsiaq.ag, 25. februar 2019, arkiveret fra originalen 26. september 2015, hentet 24. september 2015
  41. ^ a b Mistanke om karteldannelse, sermitsiaq.ag, 7. december 2016, hentet 22. december 2019
  42. ^ "Første Dash-8 lander i Nuuk". Sermitsiaq. 30. april 2010. Arkiveret fra originalen 3. maj 2010. Hentet 17. maj 2010.
  43. ^ "Air Greenland viser de nye DASH-8". 28. juli 2010. Arkiveret fra originalen 31. juli 2010. Hentet 29. juli 2010.
  44. ^ Facebook.com/airgreenland: The third Dash-8, which must be called OY-GRI is now under inspection and modification by Voyager Airways - in their maintenance organization (MRO) in North Bay
  45. ^ "Overview of historical fleet with photographs". Air Greenland. Arkiveret fra originalen 28. maj 2010. Hentet 17. maj 2010.
  46. ^ a b "Our travel products". Air Greenland. Arkiveret fra originalen 13. juli 2010. Hentet 17. maj 2010.
  47. ^ "Suluk, our In-flight magazine". Air Greenland. Arkiveret fra originalen 7. april 2010. Hentet 19. maj 2010.
  48. ^ a b c "Business Class". Air Greenland. Arkiveret fra originalen 1. maj 2010. Hentet 17. maj 2010.
  49. ^ "Suluk 2009 No.4" (PDF). Air Greenland. Arkiveret fra originalen (PDF) 5. oktober 2011. Hentet 19. maj 2010.
  50. ^ "Timetable". Diskoline. Arkiveret fra originalen 22. maj 2009. Hentet 17. maj 2010.
  51. ^ "Subsidiary Companies". Air Greenland. Arkiveret fra originalen 24. maj 2010. Hentet 16. maj 2010.
  52. ^ "29 Aug 1961". Aviation Safety Network. Hentet 24. maj 2010.
  53. ^ "12 May 1962". Aviation Safety Network. Hentet 24. maj 2010.
  54. ^ "Politirapport vedr. eftersøgning og bjergning af en af Grønlandsflys helikoptere OY-HAI, der forsvandt 25. oktober 1973 under flyvning fra Nuuk til Paamiut". Arkiveret fra originalen 14. december 2014. Hentet 31. januar 2011.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Air_Greenland&oldid=11887089"