Max Müller

Max Müller, Carl Philip Friedemann Maximilian Müller, 22.10.1808-28.10.1884, officer. Født i Fredericia, død på Frbg., begravet sst. M. blev landkadet 1822, fik efter eksamen 1835 sekondløjtnants anciennitet, forblev endnu et år som opvartende page og "korporal" i korpset og indtrådte 1827 som virkelig sekondløjtnant ved regiment i Rendsborg, blev 1834 premierløjtnant, fik 1841 forbeholdt kaptajns anciennitet og blev 1846 kaptajn II ved en dansk bataljon. M. havde et skarpt udpræget soldaterydre, meget høj, kraftig, muskel- og senestærk, hærdet ved lange fodvandringer, legems- og navnlig våbenøvelser. Som landkadet havde han ikke været lærenem, men flittig, godmodig og yderst sanddru. En meget kendt generalstabsofficer og særlig skarp iagttager der i Rendsborg havde haft M. som premierløjtnant til militær mentor, skriver at M. allerede da var den udprægede soldaterskikkelse, med dansk sind, men en del tysk sving i sin fremtræden og tale, en type som ingen dansk garnison, allermindst Kbh., kunne have frembragt, og som vistnok kun kontakten med de daværende Kielstudenter kunne fremkalde. -Som kompagnichef deltog han i de fleste kampe i treårskrigen, blev 1848 kaptajn I, 1851 kar., 1853 virkelig major, n.å. kar., 1857 virkelig oberstløjtnant, 1863 kar. oberst. 1854-63 lå han atter i garnison i Rendsborg med en københavnerafdeling, 1. bataljon, der med den daværende værnepligt med stillingstilladelse var den vanskeligste afdeling i hæren; men M. havde de egenskaber der behøvedes her; han anordnede anstrengende øvelser, lange marcher, var altid til stede ved øvelserne ude og i garnisonen, forbandt faderlig velvilje med kraftige, indtrængende forestillinger og de nødvendige straffe og skaffede sig respekt, tillid og virkelig hengivenhed. Dec. 1863 fik han kommando over 7.brigade, 1. og 2. regiment, københavnere og jyder der deltog i kampen 3.2. Ved tilbagetoget fra Dannevirke søgte han ved Sankelmark at standse østrigerne ved et bajonetangreb hvorefter brigaden fulgte C. Hegermann-Lindencrones korps i Jylland og deltog i fægtningen ved Vejle. Hans resolutte føring ved Sankelmark havde med rette skabt ham stor popularitet, og da ministeriet anordnede opstilling af en særlig brigade til landgangsforetagender fik han kommandoen derover; men det blev ved forberedelser. I aug. beordredes han til Kbh. med denne brigade da regeringen ønskede pålidelige tropper her under M.s føring. Hans navn var også fremme under overvejelserne om skifte i overkommandoen. 1866 reserveredes der ham generalmajors anciennitet, og ved hærloven n.å. blev han general. Han var medlem af kommissionen for denne hærlov, men forhandlinger ved det grønne bord lå ikke for ham. 1879 afskedigedes han; efter længere tids svagelighed døde han pludselig. – I Tidsskrift for Krigsvæsen 1860 har han skrevet en afhandling om infanteritaktik og sst. 1865 om bajonettens anvendelse under fægtning.