Jean-Jacques Dessalines

Dessalines blev født i slaveri i den franske koloni Saint-Domingue, som i dag er Haiti.

Han arbejdede først i sukkermarkerne, som fysisk var det mest krævende af det slavegjorte arbejde i kolonien. Siden blev han forfremmet til kommandør, som ledte en gruppe af arbejdere.

Dessalines tilsluttede sig tidligt Den Haitianske Revolution, som brød ud i august 1791.

Efter sigende fik han sin militære træning af den kvindelige revolutionære Victoria Montou (også kendt som Toya). Han fungerede gennem det meste af revolutionen som højre hånd for Toussaint Louverture, der fra omkring 1794 blev revolutionens ledende skikkelse.

I 1803, efter Toussaint Louverture havde taget magten, forsøgte Napoleon at bringe Saint-Domingue under kontrol og genindføre slaveriet, som var blevet afskaffet af jakobinerne i 1794. Det lykkedes kejser Napoleons svoger Charles Leclerc, som stod i spidsen for kejserens styrker, at snyde Louverture og sende ham til Frankrig.

Efter Louvertures bortførsel tilsluttede Dessalines sig i første omgang Leclercs styrker. Det samme gjorde andre prominente generaler som Henri Christophe og Alexandre Pétion.

Mange revolutionære fortsatte dog modstandskampen mod den franske hær, og efter nogle måneders betænkningstid skiftede Dessalines, Christophe og Pétion atter side.

Efter en yderst blodig konflikt, som fra fransk side blev udkæmpet som en "udryddelseskrig," lykkedes det Dessalines og de øvrige generaler at besejre den franske hær.

Den 1. januar 1804 erklærede "de indfødtes hær" med Dessalines i spidsen Haitis uafhængighed.

Efter uafhængigheden blev Dessalines udråbt til kejser af den nye selvstændige stat. Her forsøgte han at installere en art militærdiktatur med magten centreret omkring sig selv som kejser.

Der var dog intern splid i hærledelsen, og i 1806 fik Christophe og Pétion snigmyrdet Dessalines.

I Europa blev Dessalines især kendt for sin etniske udrensning af hvide franskmænd i Haiti kort efter uafhængigheden i 1804.

Dessalines er i dag et symbol på anti-kolonialisme og sort frihedskamp. Han fejres stadig som den største af de revolutionære frihedshelte i Haiti. Det skyldes, at Toussaint Louverture i høj grad samarbejdede med hvide plantageejere (der alle havde ejet slaver før revolutionen) og anså Saint-Domingue som en del af Frankrig.

I modsætning hertil søgte Dessalines eksplicit at bryde med den franske arv. Landet fik derfor et nyt navn, Haiti, og religiøse og kulturelle kreolske praksisser som fx vodou blev anerkendt.

• Den Haitianske Revolution
• Haitis historie
• Toussaint Louverture