Anders Bodelsen var en dansk forfatter og journalist og en af velfærdssamfundets mest læste realistiske fortællere. Som thrillerforfatter var Anders Bodelsen internationalt kendt; oversat, filmatiseret og televiseret i rigt mål siden publikumsgennembruddet i 1968 med Tænk på et tal og Hændeligt uheld.
Som søn af en kunsthistoriker (Merete Bodelsen) og en professor i engelsk (C.A. Bodelsen) fik Anders Bodelsen en solid kulturel ballast. Efter uafsluttede studier i jura, økonomi og litteratur ved Københavns Universitet i årene 1956-1960 ernærede han sig som freelanceskribent ved Ekstra Bladet, Aktuelt og Berlingske Aftenavis.
På Information markerede han sig i perioden 1964-1967 som en af sin generations vægtigste filmkritikere. De samvittighedsfulde analyser af kunstens håndværk og etik fortsattes fra 1967 på Politiken, hvor Bodelsen også kom til at anmelde bøger og tv. Den journalistiske nysgerrighed præger det skønlitterære forfatterskab helt fra de første værker, studenterromanen De lyse nætters tid (1959) og samfundssatiren Villa Sunset (1964).
Forfatterskabets mest helstøbte og indtrængende romanværk, Bevisets stilling (1973), bygger på en autentisk historie om en taxichauffør, der anklages for mord på en pige, men senere — for sent, viser det sig — frikendes "på grund af bevisets stilling". Med genkendeligheden og identifikationen som de afgørende greb kombinerer Bodelsen en aktuel kritik af sociale fænomener med en dybtloddende psykologisk analyse af enkeltmennesket. Han anbringer den almindelige borger i en ekstrem situation og tydeliggør derved den negative side af konkurrence- og forbrugersamfundets værdinormer. Under den effektive overflade huserer angsten.
Den position, Andres Bodelsen kritiserede ud fra, ligger nær den socialdemokratiske midte, hvilket efter 1968 gjorde ham til den marxistiske ideologikritiks yndlingsoffer. Bodelsens artistiske inspirationskilder kom dels fra den internationale kriminaltradition (Patricia Highsmith, Georges Simenon mfl.), dels fra filmen (især Hitchcock). Også den danske tradition for saglig følsomhed (Jacob Paludan og Knud Sønderby) virkede ind.
Anders Bodelsens kunstneriske metode kunne føre til ophobning af kendsgerninger, fx i den dobbelte udviklings- og samfundsroman De gode tider (1977) og År for år (1978), eller til knirkende konstruktioner som fx i science fiction-romanen Frysepunktet (1969) og i eventyrromanen Alt hvad du ønsker dig (1974). Forfatterskabets mest vellykkede eksperiment er nøgleromanen Straus (1971) om forfatteren, der med samfundets præstationstænkning altid føler sig som nummer to.
I 1997 vendte han efter seks års udgivelsespause tilbage til krimigenren med brevromanen Den åbne dør, en psykologisk spændingsroman om en forsvunden pige, oprindelig skrevet som føljeton til DSB-bladet Ud & Se. Den fulgtes af samlingerne 16 noveller (1998) og Varm luft (2009).
Kommentarer (2)
skrev Henrik Pers
Er artiklen skrevet af en meteorolog?
svarede Suzanne Rindom
Kære Henrik Pers
Tak for det skarpe blik.
Nej, Vores meteorolog havde blot tilføjet en bogtitel og var havnet som forfatter. Den oprindelige forfatter er John Chr. Jørgensen, men han kan af tekniske grunde ikke oprettes her, så vi lader Gyldendals Leksikonredaktion, der stod for artiklen, være opført som forfatter.
Mvh.
Suzanne Rindom
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.