Utriculus prostaticus er en anatomisk struktur på den bageste væg af urinrøret i prostata. Den består af en cirka fem millimeter lang fordybning eller sæk, der munder ud i urinrøret mellem de to sædkanaler (ductus ejaculatorii).

Faktaboks

Etymologi

Utriculus prostaticus er latin for 'prostatas lille pose'

Også kendt som

utriklen

Placering

Utriculus prostaticus findes ved den øverste ende af en midtstillet kam i den del af urinrøret, der gennemløber blærehalskirtlen (prostata). Denne kam kaldes den urethrale kam (crista urethralis) og ender i strukturen kolliklen (colliculus seminalis), som sammen med sædkanalernes indmundinger i urinrøret udgøres af utriculus prostaticus.

Kirurgi

Den urethrale kam, og i særdeleshed kolliklen, er meget vigtige referencepunkter ved endoskopisk kirurgi i prostata, idet kirurgen tilstræber at begrænse det kirurgiske indgreb til området oven for kolliklen for blandt andet at minimere risiko for urinutæthed som følgevirkning til indgrebet.

Utriculus prostaticus er udviklingshistorisk en rest efter Müllers gang og kan derfor lidt poulært kaldes "den mandlige livmoder".

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.