Nikolaj Sergejevitj Trubetskoj
engelsk: Nikolay Trubetskoy
Nikolaj Trubetskoj var en fremtrædende russisk sprogvidenskabsmand, der var medgrundlægger af strukturalismen og moderne fonologi. Han er også kendt for sine bemærkelsesværdige videnskabelige bidrag inden for etnografi, historie og filosofi.
Nikolaj Trubetskoj var en russisk fyrste og kom fra en gammel navnkundig adelsslægt, som satte stærkt præg på kultur og samfund i Rusland før 1917.
Trubetskoj blev kandidat fra Moskvas Universitet i 1913. I 1913-1914 var han på et forskningsophold på Leipzigs Universitet, hvor han bl.a. arbejdede under vejledning af junggrammatikerne Karl Brugmann og August Leskien. Fra 1916 var han tilknyttet Moskvas Universitet som privatdocent. Trubetskoj var et aktivt medlem af Fortunatovs lingvistiske kreds.
Efter Oktoberrevolutionens udbrud i 1917 slog Trubetskoj sig ned i Rostov, hvor han i en kort periode var privatdocent i sammenlignende sprogvidenskab ved Donskoj Universitet (senere Rostovs Universitet). I 1920 emigrerede han til Bulgarien og arbejdede som docent ved Sofias Universitets Filologiske Fakultet frem til 1922. I 1922 flyttede han til Østrig, hvor han var ansat som professor i slavisk filologi ved Wiens Universitet frem til sin død i 1938. Han var medlem af Wiens Videnskabernes Akademi 1930-1938.
Trubetskoj var fra 1928 den førende lingvist inden for Pragerskolen. Hans hovedindsats lå inden for fonologien, og hans værk Grundzüge der Phonologie, udgivet posthumt i 1939, er et grundlæggende bidrag til moderne fonologisk teori og metode.
Trubetskoj skelnede skarpt mellem fonetik og fonologi og introducerede den moderne fonologis fundamentale begreber som fonem, opposition, markerethed, distinktive træk, neutralisation m.fl. Han videreudviklede Baudouin de Courtenays fonemteori, men fjernede det psykologiske element i fonemets beskrivelse og definerede det ud fra rene lingvistiske kriterier som den mindste sprogenhed med en betydningsadskillende funktion.
Han opstillede fonemer i systemer på basis af deres distinktive træk og påpegede, at det egentlig ikke var fonemet, der var grundelementet i fonologien, men distinktive oppositioner.
Inspireret af Baudouin de Courtenay introducerede Trubetskoj i sin russisksprogede artikel ”Babelstårnet og sprogforvirring” fra 1923 begrebet jazykovoj sojuz (sprogforbund).
I 1930 lancerede han termen Sprachbund, som er et oversættelseslån efter det russiske udtryk og et grundbegreb inden for arealtypologi. Begrebet referer til en gruppe af ubeslægtede eller fjernt beslægtede sprog, der tales af folk, som har tætte kontakter og kulturelle fællestræk inden for et afgrænset geografisk område. Disse sprog udviser lighedstræk i syntaks, morfologisk struktur, kulturelt ordforråd og lydsystemer, men ingen systematiske lydkorrespondancer, fælles basismorfologi eller fælles basisordforråd, som peger på genetisk slægtskab.
Trubetskoj anså det for muligt, at en række store sprogætter, herunder indoeuropæisk, stammede fra oprindelige sprogforbund.
Trubetskoj er kendt som teoretiker inden for eurasianismen, der var en ideologisk og politisk bevægelse blandt russiske emigranter i 1920'erne og 1930'erne. De hævdede bl.a., at russiske og ”turanske” (finsk-ugriske og tyrkiske) folkeslag havde en fælles historisk skæbne, og at de var uforenelige med den vestlige civilisation.
Med udgangspunkt i denne teori argumenterede Trubetskoj for, at inden for det indoeuropæiske grundsprog var urslavisk tættere på uriransk end på vestlige dialekter.
Han blev senere dybt skuffet over eurasianismens udvikling og meldte sig ud af organisationen.
Trubetskoj introducerede morfofonologien som en selvstændig disciplin.
Han lagde grunden til et komparativt studium af nordkaukasiske sprog og applicerede sammenlignende sprogvidenskabs metode på skriftløse sprog.
Han udgav et antal væsentlige sproghistoriske værker, bl.a. om oldkirkeslavisk og polabisk.
Grøn Trepart skal forbedre vandmiljøet og sikre mere dansk natur. Bag aftalen står et bredt flertal i Folketinget. På lang sigt omfatter aftalen en CO2-afgift på landbruget og en omfattende arealomlægning, hvor store landbrugsområder bliver til natur.
Bag de utallige krige i Mellemøsten ligger geopolitik, økonomi og religion. Og meget mere. Hvert land har sin krigshistorie og sin plads i stormagternes opgør. Læs blandt andet om de israelske forsvarsstyrker IDF i vores tema.
Bliv klogere på krigen i Ukraine. Ruslands invasion den 24. februar 2022 gjorde med et slag den blodige krig og Ukraines og Ruslands tætte forhistorie et af tidens vigtigste emner. Læs blandt andet om den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i vores tema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.