Henrik 8.

Henrik 8. overtog en velfungerende regering og et rige i fremgang. Det viste sig imidlertid snart, at han i modsætning til faderen var temmelig uinteresseret i det daglige regeringsarbejde. Hans regeringstid blev derfor præget af stærke førsteministre som kardinal Wolsey og Thomas Cromwell. Sidstnævnte var arkitekten bag bruddet med Rom i 1533 og moderniseringen af statsapparatet efter bureaukratiske principper. Efter Cromwells fald i 1540 førte kongen selv regeringen.

Sidste del af hans regeringstid blev stærkt præget af ønsket om at undertvinge skotterne og bekæmpe arvefjenden Frankrig militært. Dette udløste kostbare krige med Skotland (1542-1543) og Frankrig (1543-1546). Den udenrigspolitiske gevinst var beskeden, men til gengæld udløste krigene en alvorlig finanskrise, som først blev overvundet efter Henriks død.

Henrik 8. huskes især for skilsmissen fra sin første dronning i 1533 og de efterfølgende fem ægteskaber, hvoraf de to endte med den forstødte ægtefælles henrettelse. Han har derved fået ry som hæmningsløs skørtejæger og blodtørstig tyran. Givetvis var der tyranniske træk i Henrik 8.s karakter, men de mange ægteskaber kan forklares med kongens bekymring for dynastiets videreførelse. Først med den tredje dronning, Jane Seymour, lykkedes det i 1537 at få den stærkt ønskede mandlige tronarving, nemlig Edward 6.

Ved kongens død var tronfølgeren dog stadig mindreårig og dertil svagelig, men den frygtede dynastiske krise udeblev. Den kongemagt, som de to første Tudorkonger havde opbygget, viste sig solid og grundfæstet.

I den prisbelønnede triologi Wolf Hall (2009, på dansk 2011), Bring Up the Bodies (2012, på dansk Magten 2013) og The Mirror and the Light (2020) har den britiske forfatter Hilary Mantel skildret de dramatiske begivenheder omkring Henrik 8.s hof set fra Thomas Cromwells synsvinkel. Trilogien ligger til grund for den britiske tv-serien Wolf Hall (2015, 2024).

• Storbritanniens historie 1485-1660
• Thomas Cromwell
• Thomas Wolsey
• Tudor
• Hilary Mantel