genlæse

From gen- (“re-”) +‎ læse (“to read”).

• IPA^(key): /ɡɛnlɛːsə/, [ˈɡ̊ɛnˌlɛːˀsə]

genlæse (imperative genlæs, infinitive at genlæse, present tense genlæser, past tense genlæste, perfect tense er/har genlæst)

1. to reread

• “genlæse” in Den Danske Ordbog