Posthus, ekspeditionssted for postanliggender. Posthuse har gennem tiderne været postvæsenets direkte kontakt til kunderne vedrørende postale forretninger.
En stor del af posthusenes forretningsgrundlag var fra postgiroens begyndelse i 1920 og til først i 1990'erne ekspedition af giroindbetalinger. Efter at mængden af de kontantløse betalinger er steget, er antallet af indbetalinger i posthusene over en kort årrække mere end halveret; dette har ført til et fald i posthusenes indtægter. Ved omdannelsen af postvæsenet til Post Danmark i 1995 blev det gjort muligt at udvikle og sælge produkter, der ikke umiddelbart var tradition for på de danske posthuse, og ud over at udføre traditionelle postforretninger solgte et stadig stigende antal posthuse nye produkter samt fungerede som lokale service- og kommunikationscentre. Blandt de nye produkter var salg af billetter via BilletNet det mest bemærkelsesværdige med et årligt salg af over 1 mio. billetter til sportsarrangementer, koncerter m.m. Andre initiativer omfattede salg af postkort, emballage, kontor- og gaveartikler.
En samarbejdsaftale med BG Bank indgået i 1995 bevirkede, at en del posthuse en årrække udførte bankforretninger for BG Bank, og flere posthuse fungerede som filialer af banken. Post Danmarks og BG Banks etablering af fællesfilialer ophørte dog med øjeblikkelig virkning, da BG Bank og Danske Bank fusionerede i 2001. I 2002 blev Post Danmark omdannet til aktieselskab.
I Danmark var der i 2006 ca. 950 posthuse, hvoraf over halvdelen blev drevet af forskellige detailhandlende, fx købmænd, som en butik i butikken (såkaldte Postbutikker), mens resten, der omfatter de større posthuse, blev drevet af Post Danmark. Siden er antallet af posthuse faldet voldsomt, over 96 i 2010 til fire i 2016. Denne udvikling hænger sammen med, at der afsendes færre breve og pakker på posthusene.
Ved postvæsenets etablering i 1624 stillede Christian 4. lokaler på Børsen i København til rådighed for postforretningernes udførelse. Alle andre steder i landet indrettedes postkontorer i postmestrenes private boliger. Postvæsenet fik først foden under eget bord ca. 1717 med erhvervelsen af en ejendom i Købmagergade i København. Bygningen nedbrændte imidlertid 1728, og postvæsenet flyttede atter til Børsen. 1779 købte postvæsenet Postgården i Købmagergade, der indtil 2015 fungerede som postkontor. I midten af 1800-t. opførte postvæsenet bygninger til egne formål i de største provinsbyer; andre steder lejede det sig ind.
1900-21 blev der bygget mange posthuse landet over med Centralpostbygningen (Hovedpostkontoret) nær Hovedbanegården i København (1912, arkitekt: Heinrich Wenck) som det største.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.