ting

ting fælleskøn

1. en afgrænset fysisk størrelse som kan se og røre ved, genstand, objekt, tingest
2. personlig ejendel
3. noget der kan siges at udgøre en sammenhængende helhed
4. egenskab eller omstændigheder ved nogen eller noget

Ental ubestemt en ting

Ental bestemt tingen

Flertal ubestemt ting

Flertal bestemt tingene

• alting, biting, brugsting, ingenting, mellemting, småting, tingest, tingslig, tingsliggøre, tingsliggørelse, tingsnavn, uting

Engelsk: thing (en) Græsk: πράγμα (el)

Norsk: ting (no) hankøn Svensk: ting (sv)

ting intetkøn

1. lovgivende forsamling i flere nordiske lande
2. (historisk) forsamling af indflydelsesrige personer som afgjorde retssager og holdt rådslagning

Ental ubestemt et ting

Ental bestemt tinget

Flertal ubestemt ting

Flertal bestemt tingene

• folketing, herredsting, lagting, landsting, storting, tingbog, tinge, tinghus, tinglyse, tinglysning, tingsret, tingsted, tingsvidne

Engelsk: thing (en) Norsk: ting (no) hankøn

Svensk: ting (sv)

ting hankøn

1. ting

ting intetkøn

1. en ting (genstand)
2. et ting (forsamling), en domstol

Bøjning af ting	Ental		Flertal
intetkøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	ting	tinget	ting	tingen
Genitiv	tings	tingets	tings	tingens

genstand

• allting
• ingenting
• någonting
• tingest
• tinglig

forsamling

allting folketing lagting storting tingsbord tingsdomare tingsfiskal tingsfrid

tingshus tingslag tingsmerit tingsmeriterad tingsmeritering tingsnotarie tingsplats tingspredikan

tingsrätt tingssal tingsställe tingstjänstgöring

• ting i Svenska Akademiens ordbok