ryta
Færøsk
Udtale
Etymologi
Fra oldnordisk rytr.
Substantiv
ryta f (flertal rytur)
- ride (fugl)
Bøjning
| Bøjning | Ental | Flertal | ||
| Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
| Nominativ | ryta | rytan | rytur | ryturnar |
| Akkusativ | rytu | rytuna | rytur | ryturnar |
| Dativ | rytu | rytuni | rytum | rytunum |
| Genitiv | rytu | rytunnar | ryta | rytanna |
Synonymer
Kilder
- rytai Føroysk orðabók