magnet
Dansk
Substantiv
magnet fælleskøn
- genstand der har et magnetfelt og derved tiltrækker eller frastøder jern og visse andre metaller
Bøjning
|
Ental ubestemt en magnet |
Ental bestemt magneten |
Flertal ubestemt magneter |
Flertal bestemt magneterne |
Etymologi
- Fra græsk μαγνήτης λίθος (magnítis líthos), sten fra Magnesia.
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
|