Spring til indhold

idiot

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

idiot fælleskøn

  1. (nedsættende) en person med ringe intelligens
  2. (nedsættende) en person som træffer ringe beslutninger
    Vi synes, at folk der kører uden cykelhjelm er idioter

Beslægtede ord og fraser

Kilder

"idiot" i Den Danske Ordbog

Engelsk

Substantiv

idiot (flertal idiots)

  1. idiot

Adjektiv

idiot (komparativ more idiot, superlativ most idiot)

  1. idiotisk, dum
    He is an idiot driver.
    Han er en dum billist.