Spring til indhold

Zell im Wiesental

Koordinater: 47°42′25″N 07°51′05″Ø / 47.70694°N 7.85139°Ø / 47.70694; 7.85139
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Zell im Wiesental
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Zell im Wiesental
Coat of arms of Zell im Wiesental
Zell im Wiesental ligger i Tyskland
Zell im Wiesental
Administration
Land  Tyskland
Delstat Baden-Württemberg
Admin. region Freiburg
Kreis Landkreis Lörrach
Overborgmester Rudolf M. Rümmele
Statistiske data
Areal 36,13 km²
Højde 443 m
Indbyggere 6.325 (31/12/2018)
 - Tæthed 175 Indb./km²
Grundlagt ca. 1000
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade
Postnr. 79669
Tlf.-forvalg 07625
Koordinater 47°42′25″N 07°51′05″Ø / 47.70694°N 7.85139°Ø / 47.70694; 7.85139
Hjemmeside www.zell im wiesental.de


Zell im Wiesental er en by i staten Baden-Württemberg i Tyskland. Den ligger ved floden Wiese 26 km norøst for Basel og 32 km syd for Freiburg.


Zell im Wiesental ligger i det geografiske centrum af den store floddal Wiesental, beliggende i den sydligste del af Schwarzwald. Selve byen ligger midt i en skålformet udvidelse af dalen omgivet af ca 600-1100 m høje bjerge. Tre markante bjergspidser er Möhr (985 m), der med sit tårn giver mulighed for en fantastisk panoramaudsigt, Schänzle (686 m) og Zeller Blauen (1079 m), der regnes for en af de smukkeste bjergspidser i Schwarzwald.

Floden Wiese løber gennem byen og deler den i to.

Omkring år 1000 oprettede munke fra klosteret i Bad Säckingen (grundlagt af St. Fridolin) en missionsstation bestående af et bosted og et trækapel. Dette sted dannede udgangspunkt for yderligere bosætninger. I 1275 blev denne såkaldte cella (latinsk for kammer/værelse) omtalt for første gang, og heraf har byen fået sit navn Zell.

I 1409 kom stedet sammen med moderklostret i Bad Säckingen i huset Habsburgs besiddelse og blev således et østrigsk landområde. Det forblev en del af Østrig indtil freden i Pressburg den 26. december 1805 mellem Østrig og Frankrig, hvor det blev overført til forbundslandet Baden.

I 1810 opnåede Zell stadsret. Få år efter i 1818 hærgede en storbrand byen, og i løbet af få timer blev over 64 huse ofre for flammerne, og byen blev totalt ødelagt. Genopbygningen blev udført efter en helt ny grundplan og gav dermed byen dens nuværende form.

Under opstandene i forbindelse med den tyske revolution i årene 1848-49 blev Zell im Wiesental gentagne gange skueplads for kampe.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om Tysklands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.