Wikipedia:Vidste du at.../Arkiv2019
Udseende
Dette er et arkiv over de nye artikler, som har været udvalgt til Vidste du at... på forsiden i 2019.
Vidste du at...
[rediger kildetekst]Fra Wikipedias nyeste artikler…
- ...slaget ved Zama under Anden puniske krig stod den 19. oktober 202 f.Kr.?
- ...Vizcaya-broen nord for Bilbao i Spanien er verdens ældste hængefærge?
- ...den etiopisk-ortodokse kirke er en af de orientalsk-ortodokse kirker, som følger den aleksandrinske ritus?
- ... Hatshepsut var den anden kvindelige farao i Det gamle Egypten?
- ... Lars Løkke Rasmussen er den der er blevet nomineret flest gange til Årets Nytårstorsk, som uddeles hvert år af Ekstra Bladet?
- ... Douwe Annes Tamminga, (1909-2002), har oversat H.C. Andersens eventyr til frisisk?
- ... det i Danmark ikke er lovligt for en forsikringsselskab at sælge både livsforsikringer og skadesforsikringer?
- ... domkirken i Bourges blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 1992?
- ...Federation Cup 1973 blev afholdt i den vesttyske by Bad Homburg vor der Höhe?
- ...de kongelige saltværker i Arc-et-Senans blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1982?
- ...der under Svante Nilsson Stures krig mod Danmark (1504-1512) blev indgået en fredsaftale, hvor svenskerne accepterede at betale en årlig tribut til Kong Hans i 1509?
- ...skærebrænderen blev opfundet i 1904?
- ...Agios Neophytos-klosteret på Cypern blev grundlagt af munken Neophytos i det 12. århundrede?
- ...Menso Alting (1541-1612) var en hollandsk reformeret prædikant og reformator?
- ... den amerikanske MMA-udøver Jared Cannonier modtog Performance of the Night-prisen for sin sejr over David Branch ved UFC 230 i november 2018?
- ... den franske roer Maurice Monney-Bouton (1892–1965) vandt en sølvmedalje ved OL i 1920 og igen i 1924?
- ... Wheatstonebroen blev opfundet i 1833 og den anvendes til at måle resistansværdier?
- ... der i 1950 var over 24.000 kvinder i Danmark, som arbejdede som husbestyrerinder?
- ... det ifølge forkynderloven er ulovligt under en religiøs oplæring at bifalde en lang række kriminelle handlinger?
- ... superhelten Batmans bil, Batmobilen, første gang optrådte i Batman-tegneserien i 1939?
- ... ortoceratitkalk fra Øland er meget brugt til flisegulve, fx i Viborg domkirke?
- ... den tidligere svenske fodboldspiller Glenn Strömberg (født 1960) i 1985 modtog Guldbollen som årets fodboldspiller i Sverige?
- ... isekai er en japansk genre, hvor en normal person fra Jorden optræder i et parallelt univers, typisk en fantasy-verden?
- ... den amerikanske standup-komiker Dulcé Sloan (født 1983) er korrespondent på satireprogrammet The Daily Show with Trevor Noah?
- ...Al-Mamun, der levede fra 786-833, fremmede videnskabelige skrifter fra bl.a. persisk og græsk, som var en del af Den Islamiske Guldalder?
- ... traditionen med valget af regentkaptajner i San Marino kan spores tilbage til 1200-tallet?
- ... tidlig kristen kunst og arkitektur er kunst frembragt i en kristen kontekst i kristendommens tidlige periode, cirka mellem 260 og 525?
- ... den britiske moralfilosof Mary Midgley (1919–2018) var fortaler for en etisk fortolkning af Gaia-hypotesen?
- ... French Open-mesterskabet i mixed double blev afviklet for første gang i 1902?
- ... fysikeren Vito Volterra også bidrog til den matematiske biologi?
- ... bønder, gæstgivere, håndværkere og forhandlere i Bregenzerwald har forenet sig i Käsestraße Bregenzerwald?
- ... det er eksperimentielt uafklaret hvordan antistof og stof vekselvirker gravitationelt?
- ... der i det meste af verden findes reparationscaféer, der kan hjælpe én med at reparere udstyr?
- ... 11 % af Jordens skorpe består af mineralet pyroxen?
- ... Tesla Model Y er beslægtet med Model 3 og får plads til op til 7 personer?
- ... Skægget sølvkræ er et invasivt skadedyr som blev fundet i Danmark første gang i 2016?
- ... den persiske adelsdame Teresa Sampsonia (1589-1668) ledsagede sin mand Robert Shirley på diplomatiske rejser rundt i Europa i mange år?
- ... albummet DK fra 1992 var det første af Love Shops albums, hvor mundharpespilleren Henrik Hall medvirkede som medlem af musikgruppen?
- ... broen Pont au Change over Seinen i Paris mellem Île de la Cité og højre bred ved Place du Châtelet optræder i Les Misérables?
- ... toll-lignende receptorer er nøglekomponenter i det uspecifikke immunforsvar?
- ... Højspændingsforbindelsen Kassø - Tjele, der bæres af ca. 530 eaglemaster, er blevet opgraderet for bl.a. at kunne transportere strøm fra vindmøller?
- ... staten ifølge Moderne monetær teori kan finansiere udgifter til fuld beskæftigelse ved at trykke flere penge, dog med risiko for inflation?
- ... den norske musiker Jørn Stubberud (født 1968), kendt som 'Necrobutcher', var med til at grundlægge black metal-bandet Mayhem i 1983?
- ... natjagere blev udviklet allerede under 1. Verdenskrig?
- ... den franske kok Alain Passards restaurant L'Arpège har haft tre stjerner i Michelinguiden siden 1996?
- ... maleren H.P. Carlsen på grund af drikfældighed tilbragte 52 år bag lås og slå i Odense Arbejdsanstalt, men alligevel udførte ca. 5000 værker?
- ... den oprindeligt tyske madret spätzle ligner pasta og blandt andet spises til vildt?
- ... klimaaftrykket fra stålproduktion er faldet til det halve gennem de seneste 40 år?
- ... Olof Palmes Allé i det nordlige Aarhus fik det nuværende navn efter mordet på Olof Palme i 1986?
- ... den ghanesiske fodboldspiller Godsway Donyoh, der spiller i FC Nordsjælland, tidligere har spillet i to svenske klubber?
- ... gaden Dynkarken, der ligger centralt i Aarhus nær havnen, i dag ikke indeholder nogle postadresser?
- ... selv etablerede og berømte kunstnere som Michelangelo har forfalsket kunst?
- ... der findes over 1000 kronhjorte i Stråsø Plantage?
- ... Jarlsø nævnes i Ynglingesaga af Snorri Sturluson?
- ... det i bogen Pseudoarbejde hævdes, at folk der arbejder på kontor, typisk bruger omkring halvdelen af deres arbejdstid på møder og mails?
- ... den franske komponist og organist Jean Guillou nåede at arbejde 52 år i Saint-Eustache kirken i Paris?