Wikipedia-diskussion:Kriterier for virksomhedsartikler

Udformningen af de nævnte kriteriet har været diskuteret på Landsbybrønden hen over efteråret 2010. Efter en periodes stilstand blev der i Wikipediajournalen annonceret efter nye debattører. Da der ved årsskiftet ikke havde været yderligere diskussion, blev siden flyttet ud i det rigtige navnerum og anses herefter for at være gældende. --|EPO| ^COM: 3. jan 2011, 18:46 (CET)

Er der stemning for, at virksomheder, der er kongelige hofleverandører, samt virksomheder beskrevet i Kraks Virksomheder (1950 og tidl. udg.), som opfylder størrelseskriteriet, kan gives automatisk notabilitet? Mvh. --KLN 11. jan 2011, 17:47 (CET)

Selvom det allerede er tilføjet vil jeg gerne give mit besyv med - bare for god ordens skyld: Hofleverandøret vil jeg gerne acceptere. Derimod har jeg ikke tilstrækkeligt kendskab til, hvad Kraks oplagsværk rummer. --|EPO| ^COM: 18. jan 2011, 15:36 (CET)

Du kan finde værket scannet her: Kraks Virksomheder. Jeg mener bestemt ikke, at alt indholdet i Kraks er notabelt, men suppleret med størrelses- og markedslederkriterierne kan det måske anvendes som målestok for ældre virksomheder? --KLN 18. jan 2011, 17:33 (CET)

Det virker umiddelbart som en udmærket idé. Jeg er dog stadigvæk interesseret i, hvilke kriterier en virksomhed måtte opfylde for at blive omtalt? Er det f.eks. noget i stil med Kraks Blå Bog - bare for virksomheder? --|EPO| ^COM: 20. jan 2011, 11:58 (CET)

Ja, nemlig. Men værket bruger kun et alderskriterium - virksomheder grundlagt mellem år 1100 og år 1911, som stadig eksisterede i 1950. Derfor rummer det også en masse små butikker, som ikke opfylder vores størrelseskriterier. --KLN 20. jan 2011, 16:03 (CET)

Så giver det straks lidt bedre mening. I så fald støtter jeg forslaget fuldt ud. --|EPO| ^COM: 20. jan 2011, 19:54 (CET)

Ovenstående er netop tilføjet som automatisk notable. Dette betyder, at de er notable i samme øjeblik det stiftes. Men det mener jeg ikke er i orden. Disse forbund mener jeg bør opfylde øvrige kriterier for at blive notable - f.eks. opnå en vis betydning eller størrelse.

I øvrigt er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt "landsdækkende" skal tolkes som at de optager medlemmer over hele landet eller, om de "dækker" hele landet. Der er en væsentlig detaljeforskel mener jeg. --|EPO| ^COM: 18. jan 2011, 15:36 (CET)

Tanken gik på forbund under LO og tilsvarende, hvor en vis størrelse og interesse næsten er givet. Formændende for samme forbund regnes i øvrigt også som notable, så det ville jo være lidt mærkeligt, hvis der ikke gjaldt det samme for forbundene. Landsdækkende må forstås som at de optager medlemmer fra hele landet. Det er muligt at de så ikke har lokalafdelinger overalt, men det er jo ikke så forskelligt fra andre foreninger. Hvis man f.eks. kun har otte medlemmer i Sønderjylland, opretter man selvfølgelig ikke en lokalafdeling der, men de tæller jo alligevel med i statistikken.

Men mere generelt kan jeg godt se problemet med forbund, unioner og lignende, hvis medlemmer helt eller delvist er foreninger. Lægger man de enkeltes foreningers medlemstal sammen kan man nå op på et betragteligt antal enkeltpersoner, men de er jo kun indirekte medlemmer af forbundet. Dertil kommer at en del af disse forbund ikke er videre kendte i offentligheden men er stiftet for at varetage fællesinteresser. --Dannebrog Spy 18. jan 2011, 16:07 (CET)

LO, DA, DI m.v. er bestemt notable. Men de er jo ikke notable alene i kraft af, at de er landsdækkende. De er notable dels på baggrund af medlemstal, samt dels pga. historie og indflydelse. Og det er dét min anke går på. Ingen kan være notabel alene fordi, at de landsdækkende. Så derfor skal kravet enten fjernes helt eller præciseres. --|EPO| ^COM: 18. jan 2011, 16:20 (CET)

Jeg kom til at tænke på, at medlemmer jo ikke kun er noget man finder i foreninger men også på internettet i f.eks. Facebook-grupper og fora, ligesom mange hjemmesider tilbyder eller kræver at man opretter sig som bruger. Sådanne sider kan nå op på betragtelige medlemstal, men tilknytningen er ofte løs, og en del af medlemmerne/brugerne er reelt slet ikke aktive. Imidlertid har en del af dem en del offentlig interesse. Men kan man sætte en minimumsgrænse, der også tager hensyn til at disse sider ofte er internationale? Eller skal vi holde dem i armslængdes afstand, til de har bevist at de ikke bare er døgnfluer? --Dannebrog Spy 18. jan 2011, 16:07 (CET)

Internetgrupper i forskellige former er flygtigt og vanskeligt at dokumentere af samme årsag. Der skal man bevise, at det ikke er en døgnflue. Hvis man kan påvise stor aktivitet (antal besøg/sidevisninger) gennem længere tid (mindst 1 år) er jeg åben over for dem. Hvis man omvendt kan dokumentere en betydelig effekt (på mindst nationalt plan), kan det da også komme på tale.

Men det bliver svært at formulere et konkret kriterium, så det er nok bedre at vurdere sagerne efterhånden. --|EPO| ^COM: 18. jan 2011, 16:20 (CET)

Hvad er folks holdning til disse virksomheders notabilitet? Hvert år siden 1995 har Dagbladet Børsen årligt udpeget ca. 1.000 gazellevirksomheder, altså indtil nu ca. 15.000 virksomheder. Der er intet krav om antal ansatte, kun for regions- og landsvindere (min. 10 ansatte). Sidste års vindere kan ses her (PDF). --KLN 1. feb 2011, 21:48 (CET)

Som udgangspunkt vil jeg mene, at der kan slækkes en smule på kravene til disse virksomheder. Men der skal foretages en subjektiv vurdering af virksomhedens betydning. F.eks. jeg vil ikke mene, at 5i ApS automatisk bliver notabel. Virksomheden har to ansatte, voksede 235 % og nåede en omsætning på ca. 2,5 mio. DKK. Umiddelbart vil jeg mene, at deres bidrag til verden er forholdsvist begrænset. Så listen skal nok snarere ses som et værktøj til at finde notable virksomheder. --|EPO| ^COM: 1. feb 2011, 23:26 (CET)

Hvorfra er grænsen på 5 mio. euro kommet ? Det forekommer ganske lavt og umiddelbart noget ude af proportion med kravet om 100 ansatte. Har en virksomhed på 100 ansatte en gennemsnitsløn på 40.000 p.m. udgør virksomhedens lønudgifter 48 mio. kr. Der er da et par virksomheder, der også har andre udgifter end lige lønudgifter (og de virksomheder, hvis væsentligste udgift er lønudgifter har også ofte en markant højere gennemsnitsløn), hvorfor et krav om omsætning på 5 mio. euro ikke rigtig synes at hænge sammen med resten af kriterierne. Et andet kriterium er, at virksomheden er optaget i eksempelvis NASDAQ-100 eller OMXC20. - Der er altså ikke ret mange selskaber i disse index, der omsætter i omegnen af 5 mio. euro, så holder vi fast i 5 mio. kriteriet, så kan vi vel i princippet stryge alle øvrige kriterier ... Pugilist 6. jun 2011, 08:44 (CEST)

Beløbet stammer ikke fra noget specielt sted. Det er nærmest grebet ud af den blå luft. Tallet kan naturligvis diskuteres, men jeg vil mene, at det vil være fornuftigt også at måle notabiliteten i forhold til omsætningens størrelse. --|EPO| ^COM: 6. jun 2011, 18:41 (CEST)

Helt enig i, at omsætning er et væsentligt parameter. Jeg studsede blot over, at beløbet forekommer ganske lavt. Jeg mener, at det bør overvejes at sætte barren lidt højere. Det kan hurtigt blive anstrengt, hvis vi skal oprette eksempelvis 220 artikler om de enkelte SuperBest-købmænd, der vel næsten alle omsætter for mere end 5 mio. euro årligt. Pugilist 7. jun 2011, 00:01 (CEST)

Så langt så godt. Hvad kunne en passende størrelse være mon? 15 millioner? --|EPO| ^COM: 7. jun 2011, 20:41 (CEST)

15 millioner euro lyder ganske fornuftigt. Virksomheder med omsætning under dette kan være notable, hvis de ellers har markeret sig, men en virksomhed med omsætning på € 15 mio.+ vil normalt være notabel. Den lokale danske defintion på en større virksomhed (bl.a.) omsætning på over 100 mio. årligt, så de 15 mio. € lyder som et godt sted at lægge snittet. Pugilist 7. jun 2011, 23:06 (CEST)

Hvis der ikke er nogen protester i de næste par dage, vil jeg tilføje et 1-tal på projektsiden så. --|EPO| ^COM: 9. jun 2011, 20:48 (CEST)

Er et fritids erhverv notabel? Spørgsmålet er foranlediget af AppBusters. --Villy Fink Isaksen 20. jul 2011, 16:24 (CEST)

Hvis Margrethe 2. alene skulle vurderes på sin malergesjæft, ville hun næppe være encyklopædirelevant, men fritidssysler kan i lighed med så mange andre småting udmærket være relevante. --Palnatoke 20. jul 2011, 19:00 (CEST)

Ja - du har nok ret. Fritids erhverv kan sikkert være notabel, men dette mener jeg ikke er så et andet grundlag skal jo nok bruges, feks. deres bedrifter, firmaets alder og størrelse. De to sidste rækker ikke efter min mening til at være notable. Derfor er overskriften, "fritids erhverv", ikke velvalgt - beklager. --Villy Fink Isaksen 20. jul 2011, 19:08 (CEST)

Der er jo den sandhed i det, at fritidserhverv skal være ret tæt på at være noget, man kan leve af, før det er relevant for resten af verden at høre om. --Palnatoke 20. jul 2011, 19:48 (CEST)

Det er vel egentlig ikke relevant, om beskæftigelsen er på 4 eller 40 timer per uge. I denne kategori måles "slutproduktet" - altså den pågældende virksomhed og dens produkt. Hvis man med et fritidserhverv (en dag) opnår en stor omsætning, mange medarbejdere og omtale i medierne, bliver kriterierne jo opfyldt. Og så er det uden betydning, om man har lagt 400 eller 4000 timer for at nå dertil. --|EPO| ^COM: 20. jul 2011, 20:02 (CEST)

Kan man sige, at banker og sparekasser (alm. banker, ikke investeringsbanker) er automatisk notable? De fleste banker vil jo enten være væsentlige nationale aktører eller væsentlige omdrejningspunkter for byer og lokalsamfund. Nogle bud? --KLN 14. okt 2011, 06:04 (CEST)

Jeg vil mene det er rimeligt at finde banker som helhed, ikke nødvendigvis lokale afdelinger, notable. Lokale afdelinger må vel regnes for filialer i en kæde, der allerede er defineret som "ikke nok". --Medic (Lindblad) 14. okt 2011, 07:49 (CEST)

Danmark har ca. 130 forskellige pengeinstitutter, hvortil kommer et antal filialer af udenlandske pengeinstitutter, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt. Det siger imidlertid sig selv, at det er de færreste af disse pengeinstitutter, der er "væsentlige nationale aktører", og jeg vil tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved, om flertallet af de mange pengeinstitutter er et "væsentligt omdrejningspunkt for byer og lokalsamfund". En meget stor del af de mange forskellige danske pengeinstitutter er ganske små virksomheder med et meget begrænset antal medarbejdere og begrænset balance. Interesserede kan finde statistik om sektoren hér. Det er muligt, at det besluttes, at pengeinstitutter pr. definition skal være notable (jeg har ikke stærke følelser over for det), men beslutingen bør i givet fald træffes på korrekt grundlag. I øvrigt synes jeg det er lidt pudsigt, at "almindelige banker" som eksempelvis Fjalting Trans Sparekasse og Varde Andelskasse pr. definition skulle være notable imodsætning til en "investeringsbank". Nu ved jeg ikke hvad en investeringsbank er, men mon ikke det, der i daglig tale omtales som en investeringsbank, har en noget større betydning for samfundet end de to nævnte pengeinstitutter ? Pugilist 15. okt 2011, 15:28 (CEST)

@Medic: Jeg er helt enig i, at filialer ikke har notabilitet

@Pugilist: Tak for den relevante statistik. Den giver et godt grundlagt for at vurdere eksisterende bankers notabilitet. Grunden til, at jeg ikke nævnte investeringsbanker er ikke, at de ikke kan være relevante, men at jeg i første omgang ville lodde stemningen mht. almindelige pengeinstitutter. --KLN 7. nov 2011, 01:31 (CET)

Helt ok at holde investeringsbanker ude af diskussionen foreløbig. Vi bør blot være opmærksomme på, at begrebet "investeringsbank" er noget diffust. "Investment banking", betegner en aktivitet, som nogle pengeinstitutter bedriver, hvorfor en række almindelig pengeinstitutter en gang imellem betegnes som "investeringsbanker". Begrebet "Investeringsbank" anvendes imidlertid ofte som betegnelse for offentligt ejede institutter, der har til formål at yde finansiering til bestemte sektorer. Den Nordiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsbank er eksempler på sidstnævnte. Pugilist 7. nov 2011, 08:36 (CET)

Hvad er notabilitetskravet for restauranter og restaurantkæder (særligt danske)? Det er nok de færreste restauranter, som ikke er en del af en kæde, der kan præstere omsætning over 100 mio. DKK eller har mere end 100 fuldtidsansatte. Jeg foreslår, at nuværende og tidligere indehaver af stjerner i Michelinguiden kan have automatisk notabilitet, da de må have opnået en vis berømmelse, anerkendelse og omtale. Udover det må man også antage at de har gjort noget ekstraordinært, og så er det en målbar størrelse, som er til at have med at gøre. Udover dette har jeg ikke umiddelbart forslag til notabilitetskriterier for denne gruppe virksomheder. Toxophilus (diskussion) 22. nov 2014, 21:13 (CET)

Michelinstjerner er vel den mest kendte skala på området. Man kunne evt. spørge HORESTA om de har offentliggjort noget branchestatistik, for deres mærkeordninger omfatter vist ikke restauranter. --Palnatoke (diskussion) 22. nov 2014, 21:54 (CET)

Den eneste ting ved dette er dog, at det så kun vil være restauranter i København, der kan blive automatisk notable, idet Michelinguidens anmeldere ikke vover sig uden for hovedstaden. Måske kunne man tilføje noget i stil med, at restauranter der over en årrække har været gastronomisk flagskib i regionen, gentagne gange har scoret topkarakter fra madanmeldere og har anerkendte køkkenchefer ligeledes kan være notable. Spørgsmålet er dog, om det bliver en gummiparagraf, og om man i stedet skulle bruge lignende argumenter i de enkelte situationer. Toxophilus (diskussion) 23. nov 2014, 12:07 (CET)

Jeg ser "automatisk notabilitet" som en bagvendt ting: "selv om der ikke er skrevet noget, der godtgør at emnet er relevant, sletter vi ikke artiklen". Og så gør det ikke noget at det kun er nogle få af dem. --Palnatoke (diskussion) 23. nov 2014, 12:11 (CET)

Det er selvfølgelig rigtigt. Bare fordi en restaurant mangler en michelinstjerne betyder det selvfølgelig ikke, at den ikke er notabel. Så automatisk notabilitet ved michelinstjerne fungerer sikkert udmærket, selvom det således kun er en håndfuld spisesteder der ligger i denne kategori. Er det noget vi kan tilføje til retningslinjerne med det samme, eller skal vi lige have nogle flere brugeres syn på sagen først? Toxophilus (diskussion) 23. nov 2014, 12:35 (CET)

Michelinstjernen kan være en udmærket parameter. Den er ret nem at måle på. Bib-Bourmand kan måske snarere være et værktøj til at finde notable restauranter, snarere end at de alle er notable. --|EPO| ^COM: 23. nov 2014, 14:04 (CET)

Er Bib-Bourmand ikke også udelukkende restauranter i hovedstadsområdet? Ikke at det skal ligge til hinder for, at listen bruges som udgangspunkt for nye artikler. Toxophilus (diskussion) 23. nov 2014, 18:34 (CET)

For Danmarks vedkommende er det kun restauranter i København, men jeg tænkte også på at lister for andre lande kunne komme i spil. Det virker ikke til at der er en anerkendt (dansk) udmærkelsesordning for restauranter, som er til at håndtere på en nem måde. Særligt ikke for restauranter uden for hovedstaden.

Men uagtet Danmark og provinser, er der enighed blandt brugerne her om at en michelinstjerne giver automatisk notabilitet. --|EPO| ^COM: 29. nov 2014, 12:43 (CET)

Det har over flere omgange været drøftet, om de nuværende kriterier med 100 årsværk eller 15 mio. EUR er retvisende. Helt konkret er dette indlæg affødt af et sletningsforslag.

Først vil jeg mene, at de 100 årsværk skal regnes som egne medarbejdere og ikke freelancere. Hvis man skulle regne freelancere, skulle man opgøre det antal timer, der har været tilknyttet den pågældende virksomhed og dermed omregne til, hvad det svarer til i årsværk.

Dernæst vil jeg medgive, at det i visse brancher kan være nemmere end i andre brancher at opnå den omtalte omsætningsgrænse.

En løsning kunne være at anvende KnudW (diskussion • bidrag • e-mail)'s fortolkning om, at begge kriterier skal være opfyldt. Det udelukker ikke, at nogen kan være notable, selvom både ansatte og omsætning er noget mindre. --|EPO| ^COM: 8. jul 2019, 10:57 (CEST)

100 årsværk er et rimeligt krav, og praktisk at slå op på virk.dk. Selvom jeg egentligt mener at det vil være rimeligt at tælle freelancere med, så vil det måske være vanskeligt at omregne til årsværk. Men hvis vi holder fast i at det ikke er begge krav der skal være opfyldt, så vil en virksomhed med mange freelancemedarbejdere ofte have en stor omsætning, og derved opfylder kravet på den måde. Det vil ikke være praktisk at begge kriterier skal være opfyldt, da det i mange tilfælde ikke er offentligt hvad en virksomhed har i omsætning.--Kjeldjoh (diskussion) 8. jul 2019, 15:29 (CEST)

Ej, omsætningen er offentlig og kan slås op på cvr.dk. Det burde være et krav at et sletningsforslag linkede til firmaets regnskab. I den konkrete sag drejer det sig om et velronemeret firma og i det konkrete tilfælde kan man konkludere ud fra regnskabet at de har rigtigt mange fuldtids-freelancere. Det er bare sådan IT-ekspert-branchen fungerer i dag. --Madglad (diskussion) 8. jul 2019, 18:32 (CEST)

Bemærk at et notabilitetskrav skal gælde både danske og ikke-danske virksomheder. mvh Tøndemageren (diskussion) 8. jul 2019, 18:56 (CEST)

Madglad: Jf. årsregnskabsloven § 32 skal små og mellemstore virksomheder ikke nødvendigvis oplyse deres omsætning, men kan sammendrage posterne og oplyse bruttofortjeneste.

Tøndemageren: Der er heldigvis ikke mange sletningsforslag vedr. ikke-danske virksomheder. Men ja, der skal gælde de samme regler for alle virksomheder.

Vi skal forsøge at undgå at gøre det besværligt for os selv, ved at opsætte krav vi ikke kan kontrollere. Det kan ikke helt undgås, da det kan være svært at finde informationer om virksomheder fra f.eks. Yemen, men det er generelt nemmere at finde info om antal medarbejdere end om virksomhedens omsætning.--Kjeldjoh (diskussion) 9. jul 2019, 08:35 (CEST)

Et opklarende spørgsmål: Jeg forstår at da.wiki ikke er wikipedia for Danmark, men wikipedia på dansk. Men er det udefrakommende regler (fra wikimedia foundation f.eks.) eller er det os selv, der har besluttet at regler skal være de samme for danske og udenlandske virksomheder? Det er naturligvis, helt oplagt, sådan at selv en virksomhed der f.eks. kun findes i Tyskland eller Italien eller Indonesien sagtens kan være notabel på da-wiki. Men kunne det alligevel ikke være sådan at kriterierne f.eks. var forskellige for virksomheder der opererer i Danmark, i Europa og i resten af verden f.eks. --Honymand (diskussion) 9. jul 2019, 22:56 (CEST)

Det er lidt både og. Det er Wikimedia Foundation, der har besluttet, at projekterne skal være inddelt efter sprog og ikke lande. De enkelte projekter og sprogvarianter fastsætter så deres egne politikker og normer under hensyntagen til WMF's bestemmelser og gældende lovgivning. I praksis er de enkelte sprogvarianter dog naturligvis præget af de steder, hvor de enkelte sprog er fremherskende. Men i almindelighed går man ud fra, at normerne er de samme uanset emnets herkomst, hvis andet ikke er nævnt. Så hvis der for eksempel sidder en udlandsdansker i Sydfrankrig og vil skrive om de store virksomheder på de kanter, så er der ikke noget i vejen for det. Udfordringen er så bare at sikre, at normen er til at leve op til både her og der. Det kan for eksempel være relevant med forskellige krav i forhold til befolkningsstørrelse. Der er jo nok lidt flere virksomheder med 100 medarbejdere i Frankrig, end der er på Færøerne. --Dannebrog Spy (diskussion) 9. jul 2019, 23:30 (CEST)

Blot for at præcisere og/eller tilrette min egen forståelse: da.wiki fastsætter sine egne normer, der naturligvis gælder ens for danske såvel som franske virksomheder. Disse normer behøver ikke være de samme som for f.eks. en.wiki, og vil sjældent være det, da det er to forskellige projekter. Til eksempel: kigger vi i vort regel-og-norm-sæt står der et sted, at småartikler kan inkluderes, hvis artiklerne på da.wiki generelt taler for en sådan detaljegrad - at det f.eks. vil være mere okay at skrive om sit lokale pizzeria efter artiklen Pizzeria er skrevet og uddybet tilstrækkeligt. Da en.wiki har markant flere artikler end da.wiki må detaljeringsgraden dér være større end her, hvorfor andre normer for in-og eksklusion må være gældende. Ergo er der forskel på normer mellem de forskellige sprogs wiki, men ingen forskelsbehandling internt på en wiki, uanset emnet(-s nationalitet). Korrekt? --Medic (Lindblad) (diskussion) 9. jul 2019, 23:46 (CEST)

Som udgangspunkt ja, men i praksis er man dog nød til både at forholde sig til, at mange skriver om emner fra de steder hvor de bor, og at der kan være ret store forskelle landede imellem. I normen om biografier er der for eksempel oplistet forskellige danske priser, fordi mange af de personer der skrives om netop er danskere. I nærværende norm måles notabilitet for foreninger til gengæld som antal medlemmer i forhold til befolkningen i det givne land, hvis der ikke er andet, der kan gøre en forening notabel. --Dannebrog Spy (diskussion) 10. jul 2019, 00:00 (CEST)

Det virker ikke rigtig til, at der kan blive enighed om, hvorvidt de nuværende regler skal ændres. Der kan være et aspekt med, at 100 årsværk 'fylder' mindre i lande med store befolkninger (Kina) end i lande med små befolkninger (Vatikanstaten). Men det er ikke min opfattelse, at det er et problem indtil videre. Derfor mener jeg, at denne problematik kan drøftes, når/hvis det bliver et problem. For selvom der er mange ansatte eller høj omsætning, vil der altid være mulighed for at fravige kriterierne, hvis der er enighed om, at der ikke er tilstrækkelig notabilitet.

Hvis der ikke sker meget mere med denne diskussion, tillader jeg mig at konkludere om en uges tid. --|EPO| ^COM: 15. jul 2019, 16:28 (CEST)

Konklusion: Der er ikke enighed om at ændre på de eksisterende kriterier. Ved flere tvivlstilfælde kan diskussionen tages op igen. --|EPO| COM: 24. jul 2019, 16:33 (CEST)

Der er konsensus om, at offentlige hospitaler har automatisk notabilitet. Men på Wikipedia:Sletningsforslag/Hospice Limfjord rejser Bruger:Økonom et principielt spørgsmål om, hvorvidt har nået detaljeringsniveauet for hospicer. Er et hospice automatisk notabelt på linje med f.eks. et offentligt hospital? Eller skal det have en vis størrelse? --|EPO| ^COM: 24. feb 2020, 11:28 (CET)

Jeg mangler umiddelbart et godt argument for hvorfor hospicer er automatisk relevante. Umiddelbart er et hospice blot et specificeret plejehjem (sat på spidsen selvfølgelig), men alle plejehjem er vel ikke per automatik relevante? Tøndemageren 24. feb 2020, 11:38 (CET)

Jeg er enig med Tøndemageren. Et hospice er normalt ikke mere end 15-20 sengepladser, så de er heller ikke så store. Selvom de måske nok har en hurtigere gennemløbstid for "de indsatte" end plejehjem, så er berøringsfladen for samfundet ret begrænset. Toxophilus (diskussion) 24. feb 2020, 12:11 (CET)

Jeg er sådan set ikke uenig i sammenligningen. Ifølge Ældre Sagen har Danmark 257 pladser fordelt på 20 steder, dvs. et gennemsnit på 12-13 pladser per sted. Men man kunne også argumentere for, at et hospice er et så specialiseret sted, at det bliver relevant. Der er jo markant flere almindelige plejehjem.

Konsekvensen må jo så blive, at de allerede beskrevne hospicer som udgangspunkt ikke er notable og derfor skal slettes (eller sammenskrives). --|EPO| ^COM: 24. feb 2020, 12:31 (CET)

Man kunne vel godt lave artiklen Hospicer i Danmark, og beskrive dem kort deri, hvis der ikke er flere end de 20 (listen vil så være afgrænset). Hvis der så skulle være et enkelt eller to hospicer der er relevante i sig selv (ved jeg ikke om der er?), så kan de få egen artikel. Tøndemageren 24. feb 2020, 13:59 (CET)

Jeg tror nok, at der er en betydelig berøringsflade til samfundet, da jeg antager, at en stor del af befolkningen over tyve år har kendt en eller flere personer, der har tilbragt den sidste del af livet på et hospice. Der er imidlertid ikke særlig meget at skrive om de enkelte hospicer, så det lyder som et glimrende forslag med en samleartikel Hospicer i Danmark. --Pugilist (diskussion) 24. feb 2020, 17:31 (CET)

interesseorganisationen Hospice Forum Danmark har et fint overblik over steder og pladser. http://www.hospiceforum.dk --87.49.147.120 24. feb 2020, 17:44 (CET)

Skal man sammenligne hospicer med notabiliteten for andre institutioner, bør det være med hospitaler i stedet for plejehjem: Hospicer er direkte nævnt i sundhedsloven, visitation foretages af en læge på sundhedsfaglig basis, de indlagte er patienter, opholdet er gratis på linje med hospitaler, personalet er hovedsagelig sygeplejersker og tilknyttede læger, osv.

Mere generelt opfatter jeg diskussionen som et udtryk for en generel debat om, hvor restriktiv dawp skal være med hensyn til oprettelsen af artikler; den minder således bl.a. om den tidligere diskussion om skolers notabilitet. Jeg mener, wp's formål er at forsøge at fremme tilgangen til information, og at vi skal være tilbageholdende med at stille hindringer i vejen herfor. Jeg er helt enig med Pugilist i, at emnet må formodes at have almen interesse. Situationen tyder også på, at vi har nået det relevante detaljeringsniveau, jf. Wikipedia:Kriterier for artikler. Artiklen hospice findes allerede og indeholder også et afsnit om hospicer i Danmark, og der er p.t. artikler om 4 af de ca. 20 eksisterende danske hospicer. Jeg er til gengæld ikke enig i, at der ikke er noget væsentligt at skrive om hver enkelt hospice - i hvert fald bør det komme an på en prøve. Hvad det konkrete Hospice Limfjord angår, som var anledningen til diskussionen, kan jeg se, at det holder til i en bevaringsværdig bygning fra 1917 med officielt "høj bevaringsværdi", hospicet er involveret i planer om sundhedspark og børnehospice, og der er på et tidspunkt skrevet en bog om hospicet, der tænkeligt rummer relevante oplysninger. Sådanne informationer kan naturligt skrives ind i en artikel, men vil være sværere at få plads til i en samleartikel om alle Danmarks hospicer, og sådanne artikler vil dels være mindre tilgængelige mv. for dem, der kun ønsker info om det enkelte hospice, og dels i mindre grad stimulere til, at brugere tilføjer ny information om det enkelte hospice.

For en ordens skyld vil jeg bemærke, at selvom der ikke måtte opnås enighed om automatisk notabilitet for hospicer, er konsekvensen ikke, at de nuværende hospice-artikler slettes eller sammenskrives; automatisk notabilitet handler om tilstrækkelige betingelser, ikke nødvendige betingelser for, at noget er notabelt. Sletning vil stadig skulle ske via et konkret sletteforslag. Økonom (diskussion) 26. feb 2020, 08:31 (CET)

Artiklen Hospice findes ja, men at kalde én sætning for et afsnit er lige groft nok. Derudover, hvis man ønsker information om det enkelte hospice, så er det altså ikke Wikipedias opgave at være reklamesøjle. Skulle man ønske information om noget der ikke er relevant for Wikipedia, må man finde det på stedets eget website. Tøndemageren 26. feb 2020, 08:55 (CET)

Enig i Økonoms betragtninger. Selvom der måtte blive konsensus om, at hospicer ikke er automatisk notable, kan der selvsagt være artikler om de enkelte hospicer, hvis ellers der er noget at skrive om. -Pugilist (diskussion) 26. feb 2020, 09:04 (CET)

@Tøndemageren: Mht. "afsnit" mente jeg et afsnit af den slags, der er afgrænset af et tvungent linjeskift, og den slags afsnit kan jo sagtens være på én linje; men det kunne selvfølgelig nemt opfattes som et wp-afsnit med overskrift, hvilket ikke var meningen, så jeg burde nok have skrevet "blok" i stedet. Stort set hele den korte hospice-artikel virker dog, som om den beskriver rent danske forhold, bortset fra den ene blok om starten i England. Mht. din næste sætning om Wikipedias opgave: Vi skal selvfølgelig ikke være en reklamesøjle i betydningen at skrive skævvredet information, men ellers mener jeg, at det lige præcis er dawp's opgave at være stedet, hvor dansktalende naturligt kan finde (neutral) information om bl.a. de enkelte samfundsinstitutioner, de støder på igennem livet og netop føler behov for at vide noget mere om, end hvad de kan læse på stedets egen, antagelig mindre neutrale, hjemmeside. Vi bør undgå artikler om helt private og personlige forhold, men det er ikke en relevant begrænsning for hospicer. Økonom (diskussion) 26. feb 2020, 19:50 (CET)

Konklusion: Der er ikke enighed om, at de enkelte hospicer skal være automatisk notable (endnu). Dette ændrer ikke på, at en samlet artikel kan være relevant eller, at der kan dispenseres for konkrete tilfælde. --|EPO| COM: 8. mar 2020, 16:07 (CET)

Ud fra ovenstående diskussion er konklusionen ok. Jeg vil dog lige nævne, at der så vidt jeg kan finde ud af er ca. 950 plejehjem men "kun" 19 hospicer. Jeg synes derfor godt, at man kunne have plads til dem. --MGA73 (diskussion) 15. mar 2020, 16:14 (CET)

Jeg vil foreslå at alle klubber, der har deltaget i Skakligaen gøres automatisk notable. Det er den højeste række i dansk holdskak. Toxophilus (diskussion) 19. mar 2020, 15:14 (CET)

Det synspunkt vil jeg gerne tilslutte mig. Thomas Vedelsbøl (diskussion) 19. mar 2020, 19:39 (CET)

Det vil jeg ikke. Skakligaen er mig bekendt ikke en professionel række, og det synes jeg trækker væsentligt ned. Det er yderligere ikke en række hvor der er særlig mediebevågenhed eller anden større følgerskare, hvorfor jeg ikke ser en grund til at de automatisk er relevante. Det betyder ikke at skakklubber ikke kan være relevante. Tøndemageren 19. mar 2020, 19:45 (CET)

Skakklubber er ikke helt det samme som sportsklubber, men her gælder det at Alle klubber der deltager på bedste nationale niveau på seniorplan er automatisk notable. På DSU ser det ud til at Skakligaen er den højeste liga, så burde i mine øjne kunne sidestilles. Hvis vi kan have hundredevis af artikler om obskure fodboldspillere, der har deltaget på semiprofesionelle hold i et par sæsoner i 2. division, så bør vi også kunne have plad stil de 20-30 skakklubber, som har deltaget på det højeste niveau i Danmark. Der er stort set ingen mediebevågenhed, når det kommer til dansk skak, men derfor mener jeg godt, at vi kan åbne for at beskrive "større" emner. Toxophilus (diskussion) 19. mar 2020, 21:15 (CET)

Skak er ikke organiseret under hverken DIF eller DGI, der er de to gældende forbund jf. "Sportsgrenen skal være organiseret i et forbund under Danmarks Idrætsforbund eller tilsvarende nationalt forbund". Først derefter kommer "alle klubber der deltager...". Derfor er jeg ikke enig i din vurdering Toxo. Tøndemageren 19. mar 2020, 21:37 (CET)

Dårligt argument, at "Sportsgrenen skal være organiseret i et forbund under Danmarks Idrætsforbund eller tilsvarende nationalt forbund" - diskussionen går jo netop på at ændre kriterierne, så man kan ikke bruge argumentet "Der står noget andet i kriterierne nu, derfor kan det ikke ændres."

Dansk Skak Union er organiseret i Danmarks Tankesports-Forbund:

"Danmarks Tankesports-Forbund (DTF) er paraplyorganisation for Danmarks Bridgeforbund, Dansk Backgammon Forbund, Dansk Go Forbund, Dansk L'hombre-Union, Dansk Skak Union, Dansk Tarokforbund, Mahjong Danmark og Dansk Shogi Forbund.

Via Danmarks Idrætsforbund modtager tankesportsforbundet ca. 850.000 kr. årligt fra staten, som fordeles blandt medlemsorganisationerne efter medlemstal. Heraf tildeles DBf ca. 600.000 kr."

Jeg er i øvrigt enig i Toxophilus' argument "Hvis vi kan have hundredevis af artikler om obskure fodboldspillere, der har deltaget på semiprofesionelle hold i et par sæsoner i 2. division, så bør vi også kunne have plad stil de 20-30 skakklubber, som har deltaget på det højeste niveau i Danmark." --Madglad (diskussion) 19. mar 2020, 23:05 (CET)

Jeg synes, at Toxophilus' forslag lyder fornuftigt. Der er ingen grund til at være super-restriktive i vores kriterier, og parallellen til behandlingen af traditionelle sportsklubber virker rimelig. En veletableret national turnering for en ældgammel respekteret tankesport bør være notabilitetsgivende. Økonom (diskussion) 20. mar 2020, 05:25 (CET)

Jeg vil igen pointere, at DSU ikke er organiseret under et forbund lignende DIF - det er "Danmarks Tankesports-Forbund" ikke. Det er desuden forsvindende lidt midler det forbund får. Og så er hele sammenligningen med fodbold obskur. De to ting hverken kan eller bør sammenlignes. Dels er fodbold i langt højere grad eksponeret, hvorfor spillere i 2. division vil opleve markant større eksponering end en tilfældig skakforening. Dels er der nogle fast kriterier netop i forhold til fodboldspillere, hvorfor det kræver lidt mere end blot at deltage i 2. division at være notabel. Og så skal vi passe på med at blande begreberne sammen - sport og spil er ikke det samme. Skak defineres officielt set ikke som en sport, men som et spil (og denne definition må vi ikke ændrer på). Vi kan derfor ikke sammenligne med sportsklubber. Derimod skal der sammenlignes med andre brætspilsforeninger - eller måske blot foreninger generelt. Og så mener jeg ikke at skakklubber er noget specielt ift en lokal afdeling af FDF. Tøndemageren 20. mar 2020, 07:57 (CET)

Sammenligningen med FDF er lige så langt ude efter min mening. Skak er, som Økonom skriver, en ældgammel respekteret tankesport, og der er rent faktisk store turneringer verden over hele året rundt, hvor der er anseelige pengepræmier. Det er der vist ikke blandt spejdere.. Det er også nemmere at blive skakmillionær en golfmillionær, hvis man sammenligner antallet af spillere og antallet, der kan leve af det i det to spil (golf er også et spil i min verden). Skak er ikke veleksponeret i Danmark, men i Norge, som har fostret Magnus Carlsen, er det væsentlig mere omtalt - selvfølgelig fordi Carlsen har været verdensmester i flere år, men hvis man forestillede sig at DK havde en spiller i verdens top 10, så er jeg overbevist om, at skak ville få mere tid i nyhederne. Ja det er hypotetisk, men skak er ikke eksponeret, som dart og bridge heller ikke er det, men derfor mener jeg stadig, at deltagelse i den bedste række må kunne give notabilitet. I det mindste må alle vinderne af ligaen være notable? Toxophilus (diskussion) 20. mar 2020, 08:11 (CET)

(redigeringskonflikt) ┌────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘ Jeg tror, der er generel enighed om, at sport og spil ikke er helt det samme. Det forhindrer ikke, at man kan sammenligne de to - sammenligninger foretager man netop mellem forhold, der ikke er identiske, men alligevel kan have nogle fælles træk. I øvrigt synes jeg, Tøndemageren bør svare på Madglads pointe: Dette er en diskussion om at ændre kriterierne, så det er ikke afgørende, at DSU ikke er omfattet af de sætninger, der allerede står i kriterierne om DIF o.l. Økonom (diskussion) 20. mar 2020, 08:15 (CET)

Hvad Golf er i Toxos verden er i og for sig ligegyldigt (og det samme er hvad skak er i min verden). Golf er officielt regnet som sport - det er skak ikke (og tror nu umiddelbart heller ikke din påstand om millionærer er korrekt). Til Økonom: Vi forhindres heller ikke i at lave sammenligningen med top-20 selskaber i verden. Det handler ikke om hvilke sammenligninger vi kan lave - men hvilke der giver mening at lave. Vi kan altid finde fællestræk. Det mest oplagte er foreninger generelt. Desuden synes jeg ikke du skal blande dig i, hvad jeg skal svare på. Men kort sagt så mener jeg ikke at kriterierne umiddelbart skal ændres - skakklubber er ikke per definition relevante ad nogen årsager i min optik. Der er nogle gængse kriterier for relevante foreninger, som de fint falder ind under. Hvis de holder sig inden for de krav, så er de selvfølgelig relevante. Hvis de har gjort noget ekstraordinært der har skabt omtale, så er de også relevante. De er ikke relevante, blot fordi de eksisterer og deltager i en amatør-turnering.

Og på nuværende tidspunkt har vi ikke engang en ordentligt artikel om DSU, og vi har slet ikke en artikel om det mesterskab der angiveligt skulle give automatisk relevans. Måske vi skulle starte der i stedet? Tøndemageren 20. mar 2020, 09:19 (CET)

Jeg mener at det er for tidligt at gøre alle klubber, der har deltaget i Skakligaen automatisk notable. Når man læser de 3 artikler om klubber der har været i ligaen, dvs. Nordre Skakklub, Skakklubben Sydøstfyn og Gribskov Skakklub, så er det kun den sidste der ikke er en kort stub uden kilder. Jeg vil foreslå at man starter med at forbedre artiklen Skakligaen, her kan der skrives korte afsnit om de enkelte klubber i ligaen. Derefter kan der skrives uddybende artikler om de mest interessante klubber, dvs. klubber der har opnået omtale, mange medlemmer, gode resultater gennem flere år og ligende. Men at gøre alle klubber automatisk notable, det er der ikke grundlag for på nuværende tidspunkt. Vi har ikke brug for 20-30 artikler i stil med Nordre Skakklub, niveauet skal først hæves.--Kjeldjoh (diskussion) 20. mar 2020, 10:09 (CET)

Hvis det er et argument at de eksisterende artikler er for små, så burde der være nogen, som ahvde rigtig travlt med at forbedre de ufatteligt mange stubartikler, som der findes om fodboldspillere. Jeg er enig i, at både artiklerne om Dansk Skak Union og Skakligaen kunne være bedre, men som Wikipedia fungerer så er det jo en proces, der tager tid, og der skal først kommer nogen forbi, som kan og vil udvide artiklen. Toxophilus (diskussion) 20. mar 2020, 11:42 (CET)

DIF vil ikke anerkende ikke skak og andre tankesportsgrene som idrætsgrene, som noget de vil optage uanset medlemsantal og andre kriterier. Det skal ikke belaste dem. Det giver problemer for dem med fx tildeling af tipsmidler. --Steen Th (diskussion) 20. mar 2020, 12:12 (CET)

@Toxophilus:Jf. Wikipedia:Kriterier for artikler er et kriterium om "Er Wikipedias artikler nået til det "detaljeringsniveau"?". Der bør nok være en bedre artikel om Dansk Skak Union og Skakligaen, inden man opretter 20-30 artikler i stil med Nordre Skakklub.--Kjeldjoh (diskussion) 20. mar 2020, 13:55 (CET)

@Steenth: Hvilke problemer for hvem i forbindelse med tildeling af tipsmidler? /Madglad (diskussion) 20. mar 2020, 16:54 (CET)

Skak og andre tankesportsgrene får mindre i midler forhold andre sportsgrene med samme aktivitetsniveau. --Steen Th (diskussion) 22. mar 2020, 23:10 (CET)

Det undrer mig at vores nedre grænse for hvornår en virksomhed er automatisk notabel ligger på 15 mio. € og vores øvre grænse for hvornår en virksomhed pr. definition ikke er notabel også ligger på 15 mio. €. I min verden burde der være et interval hvor virksomheder bare "er" uden at være hverken automatisk notabel eller ikke notabel. Det samme med de 100 ÅV. --Santac (diskussion) 31. jul 2020, 09:38 (CEST)

Problemet med den slags intervaller er, at det skaber gråzoner og usikkerhed. Det kan for eksempel medføre, at en virksomhed i den lave ende af intervallet er notabel, fordi de har været i pressen, mens en virksomhed i den høje ende ikke er, fordi de ikke har været i pressen. Det er måske ikke helt rimeligt. --Dannebrog Spy (diskussion) 31. jul 2020, 10:10 (CEST)

Det er overflødigt at sætte en øvre grænse for hvornår en virksomhed pr. definition ikke er notabel, for som der også står, "De kan imidlertid være notable af andre årsager." En virksomhed kan være uden medarbejdere og uden omsætning, og stadig være automatisk notabel. Så jeg ser ikke et behov for et interval.

Til gengæld giver det ikke mening med sætningen: "Virksomheder optaget i Kraks Danmarks ældste Forretninger (...), forudsat at de også opfylder mindst ét af ovenstående tre kriterier om markedsleder, virksomhedsstørrelse og hofleverandør." for hvis de allerede opfylder mindst ét af de tre andre kriterier, så er de allerede automatisk notabel, uanset om de er optaget i Kraks Danmarks ældste Forretninger.--Kjeldjoh (diskussion) 31. jul 2020, 10:33 (CEST)

Intervallet hvor virksomheden bare "er" kunne godt gå mellem 0 og 15 mio. €, så man helt fjerner det. Jeg synes det er et meget mærkeligt kriterie. Det samme med ekstrakravet v. Danmarks ældste foreninger, som du nævner. Ekstrakravet bør fjernes. --Santac (diskussion) 31. jul 2020, 11:12 (CEST)

Jeg mener ikke at ekstrakravet vedr. Kraks Danmarks ældste Forretninger blot skal fjernes, men ændres. Hvis en virksomhed er optaget i 1. udgave fra 1910, men lukkede i 1911, så anser jeg den ikke for at være automatisk notabel. Det kunne ændres til at hvis en virksomhed har været aktiv i mere end f.eks. 150 år, så er den automatisk notabel.--Kjeldjoh (diskussion) 31. jul 2020, 11:30 (CEST)

Det lyder rimeligt med en grænse på at en virksomhed er automatisk notabel hvis den har eksisteret i mere end fx 100 eller 150 år. Det kan så være hovepunktet med Kraks ældste virksomheder som inspiration. --Santac (diskussion) 31. jul 2020, 14:35 (CEST)

De nuværende kriterier for virksomhedsartikler tager ikke hensyn til jordbrugserhvervene, da de største i Danmark sjældent eller aldrig kan måle sig på omsætning og antal ansatte. Som dansksproget encyklopædi bør vi dække dansksprogede områder som Danmark og Norden, vi bør derfor finde en løsning, så vi kan stoppe dette misforhold.

Min holding er at de ofte er notable af følgende årsager:

De dækker store landarealer, de producerer mange fødevarer og materialer til deres landes indbyggere samt at kvalitetsfødevarer og -materialer er afgørende for sundhed.

Forslag her til kunne være en notabilitetsgrænse i forhold til de arealer de ejer, mængden af de fødevarer og materialer de producerer og sidst mere hensyntagen specialiserede jordbrugsvirksomheder i tolkningen af notabilitet. --~2024-16344 (diskussion) 20. nov. 2024, 20:55 (CET)[svar]

Der bør være samme relevanskriterier uanset hvilke(t) land(e) en virksomhed opererer i, da dette er den dansksprogede Wikipedia og ikke Danmarks Wikipedia.
- Sarrus (d • b), 20. nov. 2024, 20:58 (CET)[svar]

Hvis der nu var mere kød på artiklerne, så den slags fremgik klarere, så kunne det hjælpe gevaldigt på det. KnudW (diskussion) 20. nov. 2024, 21:17 (CET)[svar]

Formuleringerne i kriterierne, *"Markedsledere inden for de enkelte brancher." *"Desuden nationalt førende virksomheder uanset branche", burde være nok, såfremt jeg fortolker dem korrekt.

Alligevel har jeg oplevet at artikler blev slettet UDEN tiltag til diskussion. Ofte har jeg ladt notabiliteten afhænge af kildehenvisningerne, således at man lige skal klikke på kildehenvisningerne, før det er udspecificeret. Det har jeg gjort af hensyn til læsevenligheden. --~2024-16344 (diskussion) 21. nov. 2024, 20:09 (CET)[svar]

Notabiliteten skal fremgå af artiklen, understøttet af kilderne.

Ingen har lyst til at grave i kilderne, når det er dig som artikelopretter, der har ansvaret for at den er i orden. Mvh KnudW (diskussion) 21. nov. 2024, 20:37 (CET)[svar]

Jeg synes blot, at det blive uencyklopædisk. Hvis formuleringer som: Størst, flest, mest, ældst, historisk, osv. skal skrives ind i hver artikel. --~2024-16344 (diskussion) 21. nov. 2024, 20:46 (CET)[svar]

Tværtimod, det angiver jo relevansen.

Nu ved jeg ikke hvor længe du har tænkt at køre det her projekt, men du kommer til at bruge mere tid på dine artikler.

Kvalitet frem for kvantitet. Wikipedia har ikke brug for endnu tusindevis af små artikelstubbe.

Og det ville være rart hvis du oprettede en brugerkonto.

Når du insisterer på at bruge en ny ip hver gang du har oprettet en artikel, så er det svært at kommunikere uden at jeg skal blokere dig for at fremtvinge en reaktion. KnudW (diskussion) 21. nov. 2024, 20:52 (CET)[svar]

Jeg vil godt lige høre de andres holdning, men er det normen så retter jeg ind.

Det er ærgerligt at du blokerer mig fra din egen diskussionside, når du blokerer mig. Så afbryder du jo selv muligheden for dialog. Dermed er der desværre ingen mulighed for forbedret adfærd. --~2024-16344 (diskussion) 21. nov. 2024, 21:58 (CET)[svar]

Jeg har ikke flere bemærkninger, men generelt bør i som administratorer være mere konkrete i Jeres tilbagemeldinger. De artikler jeg skriver har en længde og et indhold, der relaterer til deres notabilitet. --~2024-16344 (diskussion) 23. nov. 2024, 09:19 (CET)[svar]

Jamen, så er er de jo tydeligvis ikke relevante nok, siden der ikke kan skrives mere? Mvh KnudW (diskussion) 23. nov. 2024, 09:31 (CET)[svar]

Selvfølgeligt kan der skrives mere, såfremt at artiklerne kan underbygges af kilder med tilstrækkelig notabilitet. Jordbrugsvirksomhederne er som nævnt indledningsvist notable, fordi de ejer meget jord og mange notable bygninger. Desuden er de notable fordi de producerer mange fødevarer og materialer. --~2024-16344 (diskussion) 23. nov. 2024, 09:53 (CET)[svar]

Så skriv det og angiv kilder. Jeg kan ikke se problemet? Mvh KnudW (diskussion) 23. nov. 2024, 11:50 (CET)[svar]