Valdemar Plantener
Valdemar Plantener (15. oktober 1899 i Birkende Sogn – 20. april 1975) var Herlev Kommunes borgmester i årene 1954-1969, valgt for Det Konservative Folkeparti.
Tiden som pantefoged
[redigér | rediger kildetekst]Valdemar Plantener var søn af blikkenslagermester Carl Plantener (død 1941) og hustru Sine f. Rasmussen (død 1923). I 1930'erne søgte Herlev Kommune efter en pantefoged. Det blev Valdemar Plantener ansat som.
Tiden som politiker
[redigér | rediger kildetekst]I begyndelsen af 1950'erne stillede Valdemar Plantener op som politiker. Han stillede op for Det Konservative Folkeparti, som dengang var i opposition. Han var opstillet som spidskandidat for de konservative. Ved hans første valg i 1954, vendte flertallet, de konservative blev Herlevs største parti, og Plantener blev borgmester. Det blev til i alt 16 års konservativt styre[bør uddybes] med Plantener som borgmester.
Bilulykken i Nordsverige
[redigér | rediger kildetekst]Lige inden kommunalvalget i 1962, var han indkaldt til et møde i Nordisk Råd i Tornio, Finland. På vejen hjem blev han påkørt af en flugtbilist omkring den nordsvenske by Umeå. Han blev indlagt på sygehuset i Umeå, men lod sig kort efter udskrive. Han tilbragte herefter resten af sit liv i kørestol.[1]
Afgang som borgmester
[redigér | rediger kildetekst]I 1969 trak han sig, kort tid før sin 70-års fødselsdag, som borgmester efter 15 år i embedet. Han afløstes af den yngre partifælle, Johannes Skjøth, der dog allerede året efter tabte posten til socialdemokraten Ib Juul.[2]
Udnævnelser
[redigér | rediger kildetekst]Han var Ridder af Dannebrog.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
- Herlev Kommune 75 år, 1984.
- Kraks Blå Bog 1974