Skabelon:Aktuelle begivenheder 2019
Udseende
2019
[rediger kildetekst]December
[rediger kildetekst]- 18. december - Repræsentanternes Hus vedtager to anklagepunkter mod præsident Donald Trump og indleder dermed en rigsretssag.
- 12. december - Ved parlamentsvalget i Storbritannien vinder Det Konservative Parti med premierminister Boris Johnson majoriteten i Underhuset.
November
[rediger kildetekst]- 10. november - Efter massiv kritik om valgsvindel træder Bolivias præsident Evo Morales tilbage.
- 3. november - Den britiske racerkører Lewis Hamilton vinder for 6. gang i karrieren verdensmesterskabet i Formel 1 med en andenplads i USA's Grand Prix.
Oktober
[rediger kildetekst]- 31. oktober - Den franske bilproducent Groupe PSA (Peugeot, Citroën, Opel m.fl) og italienske Fiat Chrysler Automobiles offentliggør planer om at fusionere.
- 27. oktober - Lederen af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi, bliver dræbt.
- 14. oktober - Udviklingsøkonomerne Abhijit Banerjee, Esther Duflo og Michael Kremer får tildelt Nobelprisen i økonomi for deres nytænkende tilgang til at afhjælpe global fattigdom
- 12. oktober - Kenyaneren Eliud Kipchoge sætter uofficiel verdensrekord i maratonløb, da han med tiden 1:59:40 som den første nogensinde bryder 2 timers-grænsen.
- 11. oktober - Abiy Ahmed Ali, Etiopiens statsminister får tildelt Nobels fredspris 2019.
- 10. oktober - Peter Handke, en østrigsk avantgardeforfatter og dramatiker, modtager Nobelprisen i litteratur i 2019
September
[rediger kildetekst]- 29. september - Københavns Metro Cityringen åbner 17 underjordiske stationer.
- 5. september - En international gruppe af forskere har ud fra miljø-DNA i vandprøver afsløret, at Loch Ness-uhyret måske blot er en (stor) ål.
August
[rediger kildetekst]- 31. august - Lars Løkke Rasmussen trækker sig som formand for Venstre med øjeblikkelig virkning; Kristian Jensen træder ind som fungerende formand indtil 21. september 2019.
- 20. august - Italiens premierminister Giuseppe Conte træder tilbage efter uro i Italiens koalitionsregering.
Juli
[rediger kildetekst]- 16. juli - Europa-Parlamentet godkender udpegelsen af Ursula von der Leyen som formand for Europa-Kommissionen.
Juni
[rediger kildetekst]- 27. juni - Mette Frederiksen præsenterer sin nye mindretalsregering med i alt 20 socialdemokratiske ministre.
- 11. juni - Den indonesiske stratovulkan Sinabung går i udbrud og sender en syv km høj askesky op i atmosfæren.
- 5. juni - Ved folketingsvalget går de røde partier frem, og Mette Frederiksen bliver udpeget som kongelig undersøger. Venstre, Radikale og SF går mest frem, mens DF og Liberal Alliance går mest tilbage, og Nye Borgerlige kommer ind for første gang.
Maj
[rediger kildetekst]- 31. maj - Danmarks første højhastighedsjernbane mellem København, Køge og Ringsted indvies af H.K.H. Kronprins Frederik.
- 26. maj - Ved Europa-Parlamentsvalget går konservative EPP og socialdemokratiske S&D tilbage, mens liberale, grønne og højrepopulister går frem. I Danmark fordobler Venstre sit mandattal og DF går fra fire til et mandat, mens Enhedslisten kommer ind for første gang.
- 24. maj - Efter forgæves at have forsøgt at forhandle en aftale om Brexit meddeler Storbritanniens premierminister Theresa May, at hun fratræder som premierminister og formand for Det Konservative Parti
- 18. maj - Duncan Laurence vinder Eurovision Song Contest med sangen "Arcade" - Hollands første sejr i konkurrencen i 44 år.
- 18. maj - Ved valget til Australiens parlament vinder The Coalition, og Scott Morrison kan fortsætte som Australiens premierminister.
- 17. maj - Fodboldklubben FC Midtjylland vinder DBUs Pokalturnering 2018-19 ved i finalen at besejre Brøndby IF 5-4 efter straffesparkskonkurrence.
- 7. maj - Statsminister Lars Løkke Rasmussen udskriver folketingsvalg til afholdelse 5. juni.
- 5. maj - Et russisk Superjet 100 under flyvning Aeroflot Flight 1492 bryder i brand under nødlanding i Moskvas lufthavn Sjeremetevo og 41 ombordværende omkommer.
- 5. maj - Med en sejr over Brøndby IF sikrer fodboldklubben F.C. København sig sit 13. danmarksmesterskab.
- 4. maj - 5. maj - Thailands konge, Vajiralongkorn krones som Rama X.
April
[rediger kildetekst]- 30. april - Japans kejser Akihito abdicerer til fordel for sin ældste søn Naruhito.
- 21. april - Cirka 253 mennesker, hvoraf tre er danske, dræbes og mere end 500 såres efter terrorangrebene i Sri Lanka.
- 15. april - Brand bryder ud i katedralen Notre Dame og spiret, taget og flere bygningsdele ødelægges.
Marts
[rediger kildetekst]- 15. marts - Mere end en million skoleelever og studerende går verden over i klimastrejke for at få politikerne til at gøre mere for at modvirke global opvarmning.
Februar
[rediger kildetekst]- 25. februar - Ved Oscaruddelingen 2019 vinder filmen Green Book prisen for bedste film.
Januar
[rediger kildetekst]- 27. januar - Danmark vinder for første gang VM i håndbold for herrer med sejr i finalen over Norge med 31-22.
- 23. januar - Oppositionslederen Juan Guaidó udråber sig selv til midlertidig præsident i Venezuela og udløser en forfatningsmæssig krise.
- 18. januar - Fire måneder efter det svenske valg lykkes det Stefan Löfven at danne en ny regering.
- 2. januar - Otte personer omkommer i en togulykke på Storebæltsbroen.
- 1. januar - Rumsonden New Horizons passerer isdværgen (486958) 2014 MU69 også kaldet Ultima Thule 6,4 milliarder kilometer fra Jorden.