Spring til indhold

Sats Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
SATS Danmark A/S (2019-)
fitness dk (2001-2018)
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab Rediger på Wikidata
BrancheMotionscenter Rediger på Wikidata
Grundlagt2001 Rediger på Wikidata
GrundlæggerRasmus Ingerslev
HovedsædeKøbenhavn, Danmark Rediger på Wikidata
NøglepersonerAdm. dir. Jakob Hansen
Organisation
ModerselskabSats Holding AB
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer20370599 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/20370599 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
For alternative betydninger, se SATS. (Se også artikler, som begynder med SATS)

SATS Danmark A/S (tidligere fitness dk A/S) en dansk fitness-kæde. Den er med 28 centre og ca. 82.000 medlemmer[1] Danmarks tredjestørste fitnesskæde målt på antal centre, kun overgået af PureGym og Loop fitness (cirkeltræning).

Virksomheden blev grundlagt i 2001 af Rasmus Ingerslev og åbnede Nordens dengang største fitnesscenter på Nygårdsvej på Østerbro i København. Centret, der stadig er en del af kæden, var ved åbningen på 5.000 kvadratmeter og blev kendt for at have en indendørs løbebane samt VIP-område. Nygårdsvej lagde også m2 til kædens hovedkontor samt uddannelsesfaciliteter for personalet.

I 2005 indfusionerede fitness dk konkurrenterne Fin Form med hovedsæde i Tommerup (Fyn) og blev derved landsdækkende. Den næste indfusion skete i 2006.[2] med det Sjællandsbasserede Hard Work Studio der særligt var dygtige på holdfronten og havde flere centre i og omkring Storkøbenhavn. I april 2006 købte PARKEN Sport & Entertainment (PSE) aktiemajoriteten i selskabet[3] og har siden erhvervet de resterende aktier. Siden har kædens hovedsæde været beliggende i Telia Parken. I juli 2018 solgte PSE aktierne i fitness dk til SATS Group, der er ejet af kapitalfonden Altor Fund III og TryghedsGruppen.

I forhold til mange af konkurrenterne profilerede fitness dk sig på sine wellness-faciliteter i form af sauna, dampbad, spa, personlig træning, VIP omklædning, "kun for kvinder" træningsområder samt massage.

I starten af 2008 drev fitness dk ca. 8 % af de kommercielle fitnesscentre i Danmark og ca. 22 % af alle danske fitness udøvere trænede i kæden.[4]

Fitness dk har flere gange været på kant med gebyr-reglerne, og har tidligere fået kritik for at opkræve uigennemskuelige gebyrer.[5]

Fra fitness dk til SATS

[redigér | rediger kildetekst]

I 2018 solgte Parken Sport & Entertainment fitness dk til norske SATS for 100 millioner kroner. SATS drev for år tilbage fitnesscentre i Danmark. Fitness dk-navnet blev i første omgang bibeholdt, men ved årsskiftet 2018/2019 ændredes navnet på de danske centre til SATS.[6]

Kæden gennemførte i 2020 et frasalg af sine ni centre i Jylland og på Fyn og har siden kun haft centre på Sjælland.[7]

I december 2022 besluttede SATS at skære ned på sit wellness-tilbud ved at lukke dampbadene i samtlige centre. Begrundelsen var, at de var for dyre i strøm.[8]

  1. ^ "Stor medlemsvækst i SATS – rekordhøj medlemsbase på 721.000 medlemmer". Fitnews. 15. februar 2023. Hentet 3. oktober 2024.
  2. ^ Schrøder, Jonas (2005-11-03). "Fitnesskæder går sammen". Berlingske Business. Hentet 2011-09-26.
  3. ^ Buchhave, Gert (2006-04-10). "Parken køber Fitness.dk". Dagbladet Børsen. Arkiveret fra originalen 11. januar 2012. Hentet 2011-09-26.
  4. ^ Høyer Theilst, Gro (2010-02-04). "Fitness trodser krisen". Dagbladet Børsen. Arkiveret fra originalen 5. marts 2011. Hentet 2011-09-26.
  5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 30. december 2017. Hentet 29. december 2017.
  6. ^ Simonsen, Peter (14. november 2018). "Fitnesskæde blev solgt - nu skifter den navn". Finans. Hentet 3. oktober 2024.
  7. ^ "Fitnesskæden Sats vil fremover kun være for sjællændere". Finans. 20. juni 2020. Hentet 3. oktober 2024.
  8. ^ Lasse Egeris (16. december 2022). "Kritikken hagler ned over SATS:". Ekstra Bladet. Hentet 3. oktober 2024.