Spring til indhold

Retsfilosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Retsfilosofi er læren om statsmagt og rettens definition. Retsfilosofi er en del af den praktiske filosofi, og er et forholdsvist nyt begreb i retsvidenskaben.[1] Fra det 17. århundrede til det 19. århundrede var naturretten den mest brugte betegnelse for retsfilosofien i Europa.[2] Naturretten har tæt tilknytning til etikken;[3] så det er svært at adskille området fra teologien.

Retsfilosofi handler bl. a. om den legitimitet, som ret har.[4] Ydermere besvarer retsfilosofien spørgsmålet: Hvad er ret?[5] I Danmark beskæftiger retsfilosofien sig med to områder: retsteoriens historie og generelle retskilde- og fortolkningsspørgsmål.

De to vigtigste retsfilosofiske positioner er naturrettens tilhængere og retspositivismens tilhængere.[6] To nye retsfilosofiske områder er feministisk retsteori og de handlendes ikke-nationale retsregler, lex mercatoria.[7][8]

  1. ^ retsfilosofi på denstoredanske.dk
  2. ^ siderne 13-42 i Jacob Dahl Rendtorff (2005): Retsfilosofi. Samfundslitteratur , Roskilde Universitetsforlag. ISBN 87-7867-312-7
  3. ^ side 86 i Michael Wolffhechel (2002): Kompendium i almene fag – Retssociologi, Retslære/Retsfilosofi. 2. udgave. Forlaget SB. ISBN 87-89773-88-8
  4. ^ side 63 i Michael Wolffhechel (2002): Kompendium i almene fag : retssociologi – retslære/retsfilosofi. 2. udgave. Forlaget SB. ISBN 87-89773-88-8
  5. ^ side 381 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5744-778-1
  6. ^ siderne 10-17 i Jøren Ullits Olai Nielsen (2011): Retsfilosofi – kompendium. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3107-8
  7. ^ siderne 709-732 i Ole Hammerslev & Henrik Palmer Olsen (red.) (2019): Retsfilosofi − centrale tekster og temaer. 2019. 2. udgave. 2. oplag. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7196-5 (1. udgave, 2011, har ISBN 9788741253978)
  8. ^ kapitel 15 i Ole Hammerslev & Henrik Palmer Olsen (red.) (2019): Retsfilosofi − centrale tekster og temaer. 2019. 2. udgave. 2. oplag. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7196-5
  • Michael Wolffhechel (2002): Kompendium i almene fag : retssociologi – retslære/retsfilosofi. 2. udgave. Forlaget SB. ISBN 87-89773-88-8
  • Jacob Dahl Rendtorff (2005): Retsfilosofi. Samfundslitteratur , Roskilde Universitetsforlag. ISBN 87-7867-312-7
  • Jøren Ullits Olai Nielsen (2011): Retsfilosofi – kompendium. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3107-8
  • Kapitel 18 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5744-778-1
  • Ole Hammerslev & Henrik Palmer Olsen (red.) (2019): Retsfilosofi − centrale tekster og temaer. 2019. 2. udgave. 2. oplag. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7196-5 (1. udgave, 2011, har ISBN 9788741253978)

Videre læsning

[redigér | rediger kildetekst]
  • Tore Strömberg (2002): Retsfilosofiens historie i omrids. oversat af Sv. Gram Jensen. Akademisk Forlag. ISBN 87-500-2543-0
  • Ted Rosenbaum m. fl. (2011): Kompendium i retsfilosofi. 2. oplag. Kompendieforlaget Aspiri. ISBN 978-87-9267-815-7
  • Ole Hammerslev & Mikael Rask Madsen (red) (2019): Retsfilosofi. Gyldendal
Spire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.