Rainbow Warrior
Rainbow Warrior er navnet på tre fartøjer, som er eller har været i tjeneste hos miljøorganisationen Greenpeace.
Det første Rainbow Warrior skib
[redigér | rediger kildetekst]Det mest kendte af fartøjerne blev sænket af Frankrigs efterretningstjeneste DGSE den 10. juli 1985 i Auckland, New Zealand. I forbindelse med sænkningen omkom fotografen Fernando Pereira.
Det sænkede skib er nu flyttet ud til en lokalitet øst for havnebyen Paihia, hvor vraget fungerer som kunstigt rev og dykkerattraktion.
Det andet Rainbow Warrior skib
[redigér | rediger kildetekst]Det andet Rainbow Warrior er bygget i 1957 og købt af Greenpeace 1987. Det er en skonnert med 28 køjer.[1]
Rainbow Warrior besøgte København i forbindelse med COP15 Klimatopmødet i 2009. Det lagde til ved Amaliehaven og senere ved Knippelsbro, for at gøre opmærksom på de arresterede aktivister fra COP15 mødet[2].
Det tredje Rainbow Warrior skib
[redigér | rediger kildetekst]Det tredje skib med navnet Rainbow Warrior blev søsat i 2011. Det er 58 meter langt, 11 meter bredt og vejer 838 tons.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Greenpeace Rainbow Warrior". Arkiveret fra originalen 31. marts 2008. Hentet 29. december 2009.
- ^ Greenpeace: »Vi bliver her, til vores venner er ude«
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 20 års jubilæumsside for bombningen af Rainbow Warrior Arkiveret 13. juli 2005 hos Wayback Machine