Portal:Militær/Aktuelt/arkiv
Udseende
- Den 23-årige danske soldat Alexander Biune fra Jydske Dragonregiment mister den 10 juli livet i Afghanistan da en vejsidebombe detonerer under afdækningen. Dermed bliver han den 41. danske soldat der mister livet i Afghanistan siden 2002.
- Det danske fleksible støtteskib Esbern Snare var torsdag den 12. maj i ildkamp med formodede pirater i Adenbugten. Esbern Snare anråbte et formodet piratmoderskib, der efterfølgende åbnede ild mod danskerne. Ilden blev besvaret og fire formodede pirater mistede livet. Om bord var 16 iranske gidsler og 28 formodede pirater. (Læs mere på SOKs hjemmeside)
- Fregatten Peter Willemoes blev under en ceremoni på Odense Staalskibsværft navngivet den 13. maj 2011 af statsminister Lars Løkke Rasmussen. Fregatten forventes leveret til Forsvarets Materieltjeneste i løbet af 2011 hvorefter skibet skal undergå installation af militært udstyr. Den endelige overdragelse til Søværnet forventes at ske i løbet af 2012.
- Ifølge TV2.dk har USA angiveligt udviklet en stealth-helikopter i det skjulte. Det kom frem efter, at billeder fra aktionen mod Osama Bin Laden, viser dele af en nedstyrtet amerikansk helikopter. Eksperter mener, at det er en videreudvikling af UH-60 Black Hawk.
- Ifølge jp.dk har Søværnets fleksible støtteskib Esbern Snare den 2. april reddet 18 gidsler, der var tilfangetaget af pirater ud for Somalias kyst. Gidslerne blev reddet under en større operation, hvor Esbern Snare sammen med det hollandske krigsskib Tromp bordede et pirat-moderskib. Under operationen blev flere pirater såret i ildkamp og blev efterfølgende behandlet af krigsskibenes læger.