Spring til indhold

Playmaker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Håndboldplaymakerens position er markeret som 'CB'

Playmaker (eller spilfordeler) betegner en sportsudøver og udtrykket bruges især inden for håndbold. En playmaker er en spiller, der i angrebsspillet organiserer spillet og sætter et system i gang med henblik på skabe ubalance i forsvaret, så det bliver muligt at komme til et åbent skud på mål.[1]

I udgangsopstillingen, hvor der er en stregspiller og fem bagspillere, er playmakeren den spiller, der befinder sig nogenlunde midt for målet. Ved sin side har han de to backs og længere ude finder man de to fløjspillere. Playmakeren markerer et spilsystem enten ved at sige den interne kode for systemet eller via håndbevægelser.

En god playmaker er kendetegnet ved at have et godt blik for spillet, så han både kan vælge det rigtige spilsystem og samtidig have evnen til at bryde ud af det, hvis muligheden byder sig. Playmakeren er normalt ikke den spiller, der scorer flest mål, men han/hun vil ofte have mange målgivende afleveringer. Gode playmakere har dog samtidig øje for at bryde igennem til scoringsforsøg, hvis chancen opstår, lige som nogle systemer kan lægge op til, at det er playmakeren, der ender med scoringschancen.

Kendte playmakere inden for håndbold

[redigér | rediger kildetekst]
Herrer Kvinder
Navn Land Navn Land
Jesper Jensen  Danmark Heidi Astrup  Danmark
Joachim Boldsen Rikke Hørlykke
Henrik Knudsen Camilla Andersen
Claus Møller Jakobsen Lotte Kiærskou
Snorri Gudjonsson  Island Mette Sjøberg
Ivano Balić  Kroatien Kristine Andersen
Michael Kraus  Tyskland Kristina Kristiansen
Hussein Ali Zaky  Egypten Anita Görbicz  Ungarn
Magnus Wislander  Sverige Isabelle Gulldén  Sverige
Sebastian Seifert  Sverige Ana Paula Rodrigues  Brasilien
Christian Berge  Norge Nycke Groot  Holland
Bo Spellerberg  Danmark Allison Pineau  Frankrig
Domagoj Duvnjak  Kroatien Gro Hammerseng  Norge
Raúl Entrerríos  Spanien Anja Hammerseng  Norge
Andrea Pirlo er et kendt eksempel på en regista.[2]

I fodbold er playmakeren typisk en offensiv midtbanespiller, der har specialiseret sig i at aflevere. Playmakere kan godt spille længere tilbage på banen, men har normalt en defensiv midtbanespiller ved sin side, da playmakerens rolle stadig er primært offensiv.

Idet playmakeren kan ligge forskellige steder på banen, regnes det ikke for en position, men mere som en rolle på fodboldbanen.

Især inden for italiensk fodbold er det normalt med en dybtliggende playmaker, en regista. En, der spiller på den offensive midtbane, hedder indenfor italiensk fodbold en trequartista. En trequartista skal kunne lave gode, præcise afleveringer ud af ingenting, og skal hele tiden være klar til at modtage bolden, så han skal løbe rundt på hele den offensive del af banen. De skal også både kunne lave gode indlæg, samt score mål selv.[3] Diego Maradona anses bl.a. for at have spillet rollen som trequartista.[4][5]

  1. ^ "playmaker". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 19. juli 2012.
  2. ^ "Paul Scholes, Xavi and Andrea Pirlo revive the deep-lying playmaker" (engelsk). The Guardian. Hentet 19. juli 2012.
  3. ^ "The Re-birth of the Trequartista" (engelsk). 23. august 2010. Arkiveret fra originalen 3. februar 2012. Hentet 20. juli 2012.
  4. ^ "Trequartista. What Does It Really Mean ?" (engelsk). 25. maj 2011. Hentet 20. juli 2012.
  5. ^ "The Typical Number 10: Kaka and re-emergence of the trequartista role in football" (engelsk). Arkiveret fra originalen 2. juli 2010. Hentet 20. juli 2012.