Spring til indhold

Mohamed Gouaida

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mohamed Gouaida
Personlig information
Født 15. maj 1993 (31 år)
Sfax, Tunesien
Statsborger Frankrig,
Tunesien Rediger på Wikidata
Højde 178 cm
Position Midtbane
Klubinformation
Nuværende
Hamburger SV
Ungdom
-2011 Racing Strasbourg
2011-2012 SC Freiburg
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2012-2014 SC Freiburg II 39 (4)
2014-2015 Hamburger SV II 27 (7)
2014-2015 Hamburger SV 11 (0)
2015-2016Karlsruher SC (leje) 17 (0)
2015Karlsruher SC II (leje) 1 (0)
2016-2017St. Gallen (leje) 13 (0)
2017- Hamburger SV II 17 (3)
Landshold
2015- Tunesien 3 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 24. november 2017.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 14. september 2015

Mohamed Gouaida (født 15. maj 1993 i Sfax, Tunesien) er en tunesisk-fransk fodboldspiller. Han er i øjeblikket på kontrakt hos den tyske bundesligaklub Hamburger SV og spiller for andetholdet. Desuden har han spillet på Tunesiens fodboldlandshold.

Mohamed Gouaida voksede op i Alsace i Frankrig, ikke langt fra den tyske grænse, og begyndte sin karriere på fodboldskolen hos Racing Strasbourg. I sommeren 2011 flyttede han til fodboldskolen hos SC Freiburg. I sæsonen 2012-13 kom Gouaida på klubbens andethold og debuterede den 4. august 2012 i 1-2 nederlaget på den første matchdag i Regionalliga Südwest (fjerdehøjeste tyske liga) mod Eintracht Trier.[1] Den 25. maj 2013 scorede Gouaida i 4-2 sejren på sidste kampdag mod TSG 1899 Hoffenheims andethold sit første mål for andetholdet.[2] I sin første sæson i seniorfodbold opnåede han 22 kampe, hvor han havde seks måloplæg og scorede et mål. Sæsonen efter spillede Gouaida 17 kampe, som gav et måloplæg og tre mål.

I sommeren 2014 skiftede Gouaida til Hamburger SV's andethold. Den 26. juli 2014 scorede han i sin debut under Josef Zinnbauer i en 4-0 udesejr på første kampdag i Regionalliga Nord mod Goslarer SC.[3] I september 2014 blev Josef Zinnbauer forfremmet til træner for det professionelle hold, og den 23. november 2014 fik Gouaida sin debut i bundesligaen, da han var med i startopstillingen i 2-0 sejren i lokalopgøret mod SV Werder Bremen.[4][5] I 2014-15 spillede Gouaida spillede 11 kampe i Bundesligaen og 24 kampe for andethold i Regionalliga Nord.

I august 2015 skiftede Gouaida på en låneaftale til Karlsruher SC i 2. Bundesliga, og her spillede han 17 kampe og en enkelt kamp på andetholdet i Oberliga Baden-Württemberg. I sommeren 2016 blev Gouaida igen udlånt, denne gang til FC St. Gallen i schweiziske Super League, hvor Josef Zinnbauer nu var træner. Gouaida spillede her 13 kampe på førsteholdet og to på andetholdet. Efter afslutningen på lejeaftalen vendte Gouaida tilbage til Hamburg, hvor han senest har spillet på andetholdet.

Den 27. marts 2015 debuterede Gouaida for Tunesien i 0-1-nederlaget i venskabskampen i Oita mod Japan. Han har spillet tre landskampe.

  1. ^ spilinformation i transfermarkt.de (tysk)
  2. ^ spilinformation i transfermarkt.de (tysk)
  3. ^ spilinformation i transfermarkt.de (tysk)
  4. ^ spil information i transfermarkt.de (tysk)
  5. ^ Behrmann, Kai; Rebien, Florian (24. november 2014). "HSV-Nachwuchs überzeugt: Chapeau, Monsieur Gouaida!". Hamburger Morgenpost (tysk). Morgenpost Verlag GmbH. Arkiveret fra originalen 18. august 2016. Hentet 24. november 2017.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]