Mathias Klintberg
Mathias Klintberg (født den 9. oktober 1847 i När på Gotland, død den 18. juni 1932 i Visby) var en svensk-gotlandsk lærer og folkeminde- og sprogforsker.
Klintberg læste nordiske sprog på Uppsala Universitet og blev efter studiet docent for engelsk og fransk i Visby. Ved siden af sine sprogstudier viste han stor interesse for botanikken. Men det var især hans kulturhistoriske interesse, som gjorde sig gældende. Han begyndte at indsamle og dokumentere gotlandske folkeminder, folkemusik og især det gutniske sprog. Det var især det talte sproget i Lau Sogn i det sydøstlige Gotland, som han begyndte at dokumentere. Han udgav senere blandt andet Laumålets kvantitet och aksent (1884), Några anteckningar om Gotland (1909) samt Spridda drag ur den gotländska allmogens lif (1914). Han brugte også det nye dokumentarfotografi for at indfange den gotlandske hverdag. I årene 1888 til 1907 var han leder af Gotlands Museum. I dag er mere end 1.500 negativer fra hans samling bevaret. Klingtberg døde i Visby i 1932 og er begravet på Nørre Kirkegård i Visby.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Mathias Klintberg: Ordbok över Laumålet, ny redigeret af Herbert Gustavsson, Uppsala 1972-1986.
- Svante Hedin: Mathias ”Masse” Klintberg 1847-1932: mångsidig forskare med Gotland i fokus, Visby 1997. ISBN 9188036243
- Svante Hedin: Klintberg, Mathias. Fångst och fiske, Visby 1993. ISBN 9175780046