Lyngby Kulturhus
Lyngby Kulturhus er en bygning i midten af Kongens Lyngby der indeholder en række restauranter, biografen Nordisk Film Biografer Lyngby, samt Lyngby-Taarbæk Kommunes del med sale og lokaler til koncerter, teater, danseforestillinger og møder.
Bygningerne blev opført af ejendomsselskabet TK Development men blev senere købt af PFA Ejendomme. Lyngby-Taarbæk Kommune lejer lokaler i kulturhuset for cirka 7,5 millioner årligt (i 2008) og er bundet til en kontrakt indtil 2021.[1] På grund af kommunens dårlige økonomi i 2008 ønskede flere partier at ændre engagementet med kulturhuset.[2] Det vil øjensynlig blev svært pga. lejekontrakten da PFA Ejendomme ikke ønsker at kommunen afslutter engagementet.
Bygninger er beliggende på Klampenborgvej over for Lyngby Storcenter, tæt på Magasin du Nord og Lyngby Hovedgade. Fra vejen ses bygningens karakteristiske skrå mure med farvet lys i trappeopgangene. Gulvet i Kulturhuset er beklædt med Black Diamond sten fra byen Fuding i den kinesiske provins Fujian. Stenbruddet har forårsaget stor forurening i det lokale område af provinsen.[3]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Ander B. Kristensen og Peter Hansen (3. juli 2008). "Lyngby-Taarbæk er stavnsbundet til kulturhus". det grønne område.
- ^ Peter Hansen og Anders B. Kristensen (3. juli 2008). "Politikere vil ud af Kulturhuset". det grønne område.
- ^ Jörgen Huitfeldt, Ola Wong, Thella Johnson, Kristine Korsgaard, "Sten til facader og gulve i Vesten ødelægger dyrelivet i kinesiske vandløb", Politiken, 25. juni 2006.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Hjemmeside Arkiveret 13. juni 2006 hos Wayback Machine