Spring til indhold

Knurhaner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Knurhanefamilien)
Knurhaner
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseActinopterygii (Strålefinnede fisk)
OrdenScorpaeniformes (Ulkefisk)
FamilieTriglidae (Knurhaner)
Hjælp til læsning af taksobokse

Knurhaner (Triglidae) er en familie af ulkefisk, der lever i saltvand i tempererede og subtropiske farvande. Knurhanernes hoveder har et panser af ben, og deres brystfinner har nogle lange ""stråler", der er forsynet med organer, hvormed fiskene kan føle og smage, og de bruges til at opdage byttedyr i form af krebsearter og mindre fisk.

Der findes omkring 100 arter af knurhaner, og i danske farvande finder man grå knurhane (Eutrigla gurnardus) samt rød knurhane (Trigla lucerna). Den grå knurhane bliver ca. 50 cm lang, mens den røde bliver ca. 75 cm lang.[1]

Første del af navnet stammer fra, at fiskene kan frembringe en knurrende lyd ved bevægelser af svømmeblæren.

Fisken har tidligere været en bifangst, som blev kasseret, men den bliver i dag i højere grad solgt på fiskemarkeder rundt om i verden. Den bruges ofte i bouillabaisse.

Udseende

[redigér | rediger kildetekst]

De fleste arter i familien bliver 30-40 cm lange. Familiens arter er aflange fisk med store hoveder, som er dækket af benplader. Mange arter har også takker på hovedet. Brystfinnerne har 2 til 3 frie bevægelige stråler, der er forsynet med sanseorganer og bruges til madsøgning. De kan også bruges til bevægelse.[2][3] Arterne har to rygfinner: forrest en længere, som er forsynet med taggestråler, og bagest en mindre, som har bløde stråler. De længste medlemmer af familien kan blive op till 1 m lange.[4]

Levevis

[redigér | rediger kildetekst]

Knurhaner er saltvandsfisk som lever nær havbunden, selvom nogle underarter også kan forekomme i brakvand.[4] De lever på blødere havbund, som regel i en dybde af 20-80 m.[5]

Knurhaner ernærer sig ved rejer, mindre krabber og mindre fisk.[6]

Knurren

[redigér | rediger kildetekst]

Knurhaner kan frembringe lyde med deres svømmeblærer[7] ved at sætte svømmeblærens vægge i svingninger. Væggene består af en tyk muskel kaldet lydmusklen, som, når den sættes i rytmisk bevægelse, frembringer lyddannende svingninger i svømmeblærens væg. Dette sker ved påvirkning via nerver og hjerne.[6] Studier tyder på, at knurhaver på denne måde kan kommunikere indbyrdes ved at variere styrke og rytme, dog kun når de er nær hinanden. Ligeledes er det muligt, at knurren også kan anvendes som advarsel eller markering, når andre fiskearter er i nærheden.[6]

Fiskens knurren har givet dem det onomatopoietiske tilnavn gurnard på engelsk, da det minder om lyder, som de laver.[8]

Udbredelse

[redigér | rediger kildetekst]

Familiens arter forekommer i alle tempererede og tropiske have.[4] I Skandinavien forekommer 5 arter.[2]

Slægter og arter

[redigér | rediger kildetekst]

Der findes fire underfamilier, 15 slægter og omkring 170 arter af knurhaner. Panserknurhanen, der oprindeligt blev betragtet som en separat familie, er en søstergruppe til kladerne Pterygotriglinae og Triglinae, og er først for nylig blevet lagt ind som en af de fire underfamilier af knurhaner.[9]

Nedenfor er et kladogram for knurhanefamilien.[10]

 

 Prionotus





 Triglinae



 Pterygotrigla




 Panserknurhane (Peristedion )



Bellator brachychir
Bellator egretta
Prionotus longispinosus
Prionotus paralatus
Prionotus scitulus
Chelidonichthys capensis
Rød Knurhane (Chelidonichthys lucerna)
Grå Knurrhahn (Eutrigla gurnardus)
Lepidotrigla guentheri
Lepidotrigla vanessa
Lyreknurhane (Trigla lyra)
Stribet Knurhane (Trigloporus lastoviza)

Taxonomien er usikker; blandt andet ITIS medtager også følgende slægter og arter[12]:

Spisefisk

[redigér | rediger kildetekst]

Knurhaner har fast hvidt kød, der holder godt sammen ved madlavning, hvilket gør dem velegnet til supper og gryderetter. Tidligere blev de ofte fanget i britiske farvande som bifangst men kasseret. Efterhånden som andre arter blev mindre bæredygtige og dyrere, blev knurhaner fra 2014 mere populære i Storbritannien,[13] og engrosprisen mellem 2007 og 2008 blev rapporteret at være steget fra 0,25 £ pr. kg til 4 £.[14] Knurhaner er nu også begyndt at optræde på fiskemarkeder i USA. Det har været hævdet, at knurhaner er temmelig benede og mangler smag og at de derfor sælges normalt ret billigt,[15] mens andre roser fiskens smag og struktur.[14]

Kødet fra denne fisk bruges ofte i den franske ret bouillabaisse.[16][17]

Fiskeri

[redigér | rediger kildetekst]

Knurhaner kan fanges ved at anvende forskellige slags madding og metoder ved havbunden, hvor fiskene aktivt søger føde. Makrel antages at være den mest effektive mading til at fange knurhaner, men krabber og fiskekød kan også bruges med held. Knurhaner kan også fanges ved fluefiskeri, hvis de anvendes i nærheden af substratet (havbunden). De anses ofte for at være skidtfisk, der fanges, når fiskere fisker efter mere værdsatte fisk, så som stribet havaborre eller skrubbe.[18]

Knurhaner bruges også som lokkemad, for eksempel af hummerfiskere.[14]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Levende liv – rød knurhane". dyk.dk. Hentet 8. december 2019.
  2. ^ a b Curry-Lindahl, Kai (1985). Våra fiskar : havs- och sötvattensfiskar i Norden och övriga Europa. Stockholm: Norstedts. s. 411. ISBN 91-1-844202-1.
  3. ^ "Knurhane". fiskehuset.dk. Arkiveret fra originalen 8. december 2019. Hentet 2019-12-08.
  4. ^ a b c "Family Triglidae - Searobins" (engelsk). Fishbase. 2010-08-26. Hentet 2011-06-24.
  5. ^ Poulsen, s. 268
  6. ^ a b c Poulsen, s. 269
  7. ^ Muus, Bent J; Nielsen, Jørgen G; Svedberg, Ulf (1999). Havsfisk och fiske i Nordvästeuropa. Stockholm: Prisma. s. 169. ISBN 91-518-3505-3.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  8. ^ "Gurnard". Merriam-Webster Online. Hentet 18. juni 2012.
  9. ^ Smith, W.L.; Everman, E.; Richardson, C. (15. februar 2018). "Phylogeny and Taxonomy of Flatheads, Scorpionfishes, Sea Robins, and Stonefishes (Percomorpha: Scorpaeniformes) and the Evolution of the Lachrymal Saber". Copeia (1 udgave). 106: 94-119. doi:10.1643/CG-17-669. Hentet 12. december 2019.
  10. ^ Portnoy, David S.; Willis, Stuart C.; Hunt, Elizabeth; Swift, Dominic G.; Gold, John R.; Conway, Kevin W. (februar 2017). "Molecular phylogenetics of New World searobins (Triglidae; Prionotinae)". Molecular Phylogenetics and Evolution. 107: 382-387. doi:10.1016/j.ympev.2016.11.017. Hentet 12. december 2019.
  11. ^ "121 Species in Family Triglidae" (engelsk). Fishbase. Hentet 2011-06-24.
  12. ^ "Triglidae" (engelsk). ITIS. Hentet 2011-07-01.
  13. ^ "Gurnard recipes - BBC Food". BBC. Hentet 9. december 2019.
  14. ^ a b c "Ugly fish, tasty dish: chefs extol the sustainable virtues of the".
  15. ^ "Gurnard". BBC. Hentet 9. december 2019.
  16. ^ "Knurhaner". gastrolex.dk. Hentet 9. december 2019.
  17. ^ Hamlyn (2009). Larousse Gastronomique. Octopus Publishing Group. Hentet 9. december 2019.
  18. ^ "Archived copy". Arkiveret fra originalen 2016-03-04. Hentet 2015-01-11.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Arkivtitel brugt (link)

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Erik M. Poulsen: "Havbundens fisk" (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red): Danmarks Natur, bind 3: Havet; Politikens Forlag 1968; s. 220-299

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Knurhaner&oldid=11306798"