Spring til indhold

Johann Georg Jacobi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johann Georg Jacobi
Personlig information
Født2. september 1740 Rediger på Wikidata
Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død4. januar 1814 (73 år) Rediger på Wikidata
Freiburg im Breisgau, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedAlter Friedhof Rediger på Wikidata
FarJohann Konrad Jacobi Rediger på Wikidata
SøskendeFriedrich Heinrich Jacobi,
Marie Winckelmann Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMaria Ursula Jacobi Rediger på Wikidata
BarnFritz Jacobi Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedGeorg-August-Universität Göttingen,
Universität Helmstedt Rediger på Wikidata
Medlem afBayerische Akademie der Wissenschaften Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, forfatter, digter, publicist Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverMartin-Luther-Universität Halle-Wittenberg Rediger på Wikidata
GenrePoesi Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johann Georg Jacobi (født 2. september 1740 i Düsseldorf, død 4. januar 1814 i Freiburg) var en tysk digter, bror til Friedrich Heinrich Jacobi.

Efter at have studeret teologi og filosofi i Göttingen og beskæftiget sig meget med engelske, italienske og spanske forfattere blev han i en alder af 26 år professor i Halle, og efter at han her havde sluttet venskab med Gleim, fik han ved dennes hjælp en stiftspræbende i Halberstadt (1768). Her levede han nu sorgfrit i 6 år, i det følelsesfulde forhold til Gleim, som har givet sig udslag i deres brevveksling (udgivet 1768), men rejste 1774 tilbage til sin fødeby, hvor han under Gleims auspicier udgav dametidsskriftet Iris (8 bind, 1774—76) med bidrag af Tysklands bedste navne. 1778 blev han kaldet til Freiburg (i Breisgau) som professor i "de skønne videnskaber" og levede her til sin død. Han er mest kendt som lyriker, om end hans digte fra de yngre år, især fra den Gleimske periode, hører til den "anakreontiske" skole og ifølge Salmonsens er "stærkt smittede af fransk affektation og forskruet 'sirlighed'". Sämtliche Werke udgavs i 7 bind, 1807—13 (ny posthum udgave i 4 bind, 1825).