Spring til indhold

Jette Gottlieb

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jette Gottlieb
Født23. september 1948 (76 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Politisk partiVenstresocialisterne, Enhedslisten Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedN. Zahles Skole Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTømrer (1986-1992), gymnasielærer, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverDet frie Gymnasium (1972-1979), Rødovre Gymnasium (1978-1982) Rediger på Wikidata
Jette GottliebFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jette Ryde Gottlieb (født 23. september 1948 i København) er en dansk politiker, der har repræsenteret Enhedslisten i Folketinget 1994-2001 og 2019- samt i Københavns Borgerrepræsentation i perioden 2006-2009.[1]

Jette Gottlieb blev student fra N. Zahles Skole i 1966 og blev cand.scient. i geografi og samfundsfag i 1976. I 1986 blev hun udlært tømrer ved Langhoff & Søn.

Hun har arbejdet som gymnasielærer ved Det Frie Gymnasium 1972-1979 og ved Rødovre Statsskole 1978-1982. Fra 1986 til 1992 arbejdede hun som tømrer ved forskellige firmaer, og i 1991 og 1992 var hun udsendt som field officer for UNHCR til hhv. den kurdiske del af Irak og det tidligere Jugoslavien.

Jette Gottlieb var medlem af styrelsen for Dansk Ungdoms Fællesråd 1968-1969 og af Venstresocialisternes hovedbestyrelse 1973-1976 og igen 1984-1990. Fra 1986 var hun medlem af bestyrelsen for Snedker- og Tømrerforbundet i København og fra 1989 til 1995 af Enhedslistens hovedbestyrelse.

Hun blev opstillet til Folketinget første gang i 1990 i Nørrebro- og Bispeengkredsene, men blev i 1994 opstillet i Bispeeng- og Brønshøjkredsene. Hun blev valgt 21. september 1994, blev genvalgt i 1998, hvor hun kun var opstillet i Brønshøjkredsen og var medlem af Folketinget til 20. november 2001. I 1998 fik hun ophævet sin parlamentariske immunitet, fordi hun som et protestaktion mod nye parkeringsregler i Københavns Kommune havde begået hærværk ved at male kantsten gule. Hun blev efterfølgende dømt for forseelsen.[2]

Hun blev valgt til Københavns Borgerrepræsentation 15. november 2005 og sad dér fra 2006 til 2009. Hun var medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i kommunen. Opstillet ved folketingsvalget 2015, men ikke valgt. Valgt til Folketinget igen i 2019.

I oktober 2024 meddelte Jette Gottlieb, at hun ikke genopstiller til Folketinget, og at hun udtræder af tinget ved udgangen af måneden.[3]

  1. ^ "Borgerrepræsentanter: G" Arkiveret 22. februar 2014 hos Wayback Machine, bibliotek.kk.dk, 5. februar 2014.
  2. ^ "Folketingets synderegister", BT.dk, 21. oktober 2004.
  3. ^ Ritzau (20. oktober 2024). "Medstifter af Enhedslisten Jette Gottlieb stopper i Folketinget". Berlingske. Hentet 21. oktober 2024.

Kilder og eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om politikeren Jette Gottlieb kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.