Hans Hansen Seidelin
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (oktober 2013) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
- Der er flere personer med dette navn, se Hans Seidelin.
Hans Hansen Seidelin | |
---|---|
Født | 14. marts 1632 |
Død | 20. juni 1668 (36 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Præst |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans Hansen Seidelin (14. marts 1632 i Helsingør – 20. juni 1668 i København) var en dansk præst. Søn af handelsmand Hans Jørgensen (død 1639) og hustru Lisbeth Seidelin (død 1659).
Sammen med sin bror Jørgen Hansen Seidelin (ca. 1633- ca.1688) studerede han i udlandet og de fik ifølge traditionen i Uppsala oplysninger om Carl X Gustavs krigsforberedelser og hastede hjem for at underrette Frederik III. Ret sikkert er det, at de under Københavns belejring forud for Stormen på København udførte værdifuld spionagevirksomhed, hvor de i kraft af deres viden om matematik og ingeniørvidenskab samt kendskab til det svenske sprog skaffede oplysninger bag fjendens linjer om det svenske materiel, som kunne udnyttes i forsvaret af København.
Som tak for deres store indsats lovede kongen dem begge gode embeder. Hans Hansen Seidelin blev 1660 residerende kapellan ved Sankt Olai Kirke i Helsingør og 1665 provst og sognepræst ved Holmens Kirke. Han tog magistergraden 1667.