Spring til indhold

Gudbjerg

Koordinater: 55°9′18″N 10°39′59″Ø / 55.15500°N 10.66639°Ø / 55.15500; 10.66639
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gudbjerg
Forsamlingshuset Brugsen
Gudbjerg Kirke
Gudbjerg Kirke
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneSvendborg Kommune
SognGudbjerg Sogn
Postnr.5892 Gudbjerg Sydfyn
Demografi
Gudbjerg by471[1] (2024)
Kommunen59.727[1] (2024)
 - Areal417,00 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.svendborg.dk
Oversigtskort
Gudbjerg ligger i Region Syddanmark
Gudbjerg
Gudbjerg
Gudbjergs beliggenhed 55°9′18″N 10°39′59″Ø / 55.15500°N 10.66639°Ø / 55.15500; 10.66639

Gudbjerg er en bySydfyn med 471 indbyggere (2024)[1], beliggende 3 km vest for Gudme, 13 km syd for Ørbæk, 12 km sydøst for Kværndrup, der har tilkørsel til Svendborgmotorvejen, og 13 km nordøst for Svendborg. Byen hører til Svendborg Kommune og ligger i Region Syddanmark. I 1970-2006 hørte byen til Gudme Kommune.

Gudbjerg hører til Gudbjerg Sogn, og Gudbjerg Kirke ligger i byen. 2 km mod vest ligger Gudbjerg Skov.

  • Gudbjerg Skole blev fra 2011 en afdeling af Stokkebækskolen. Afdelingen har ca. 120 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin. Efter 6. klasse kommer eleverne til skolens afdeling i Gudme. Fra 2019 er Gudbjerg skole kun for 0. kl til 3. kl.
  • Gudbjerg Forsamlingshus har kapacitet til 150 personer i en stor sal med scene til 110 personer og en lille sal til 35 personer.[2]
  • Gudbjerg er medstifter af håndboldklubben GOG og indgår som det første forbogstav i klubnavnet (de to andre er Oure og Gudme). Gudmehallerne, nu "SU'VI:T Arena", er klubbens hjemmebane.

På bakken syd for byen ligger den lille skov Gudbjerglund med 4 stendysser fra bondestenalderen. De blev fredet i 1872. 50 år senere blev det foreslået at oprette en møde- og mindeplads ved oldtidsminderne, og den blev indviet i 1929. I 1942 blev der udgravet en amfiteatralsk festplads, og i årenes løb er der opstillet en halv snes mindesten.

7. september 1930 blev der afsløret en sten til minde om Genforeningen i 1920.[3]

I 1899 beskrives Gudbjerg således: "Gudbjærg med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1891), Vejr- og Vandmølle, Mejeri og Telefonstation;"[4]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Gudbjerg Forsamlingshus
  3. ^ Danmarks genforeningssten: Gudbjerglund
  4. ^ Gudbjerg Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 728

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Gudbjerget –- plads til alle Arkiveret 6. oktober 2017 hos Wayback Machine
  • "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". SDFE kortviser.