Spring til indhold

Great Barrier Reef

Koordinater: 18°17′10″S 147°42′00″Ø / 18.28611°S 147.70000°Ø / -18.28611; 147.70000
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
UNESCO Verdensarvsområde
Great Barrier Reef
Satellitbillede af en del af Great Barrier Reef. Kilde NASA.
LandAustralien
TypeNatur
StedKoralhavet ud for Queenslands kyst
Kriteriumvii, viii, ix, x
Reference154
Indskrevet1981
Oversigtskort
Great Barrier Reef ligger i Australien
Great Barrier Reef
Great Barrier Reef
Great Barrier Reefs beliggenhed ved Australien 18°17′10″S 147°42′00″Ø / 18.28611°S 147.70000°Ø / -18.28611; 147.70000

Great Barrier Reef er verdens største koralrev, der ligger i Koralhavet ud for Queenslands kyst og strækker sig 2.000 kilometer parallelt med Australiens nordøstkyst og kan ses fra rummet.

Koralrevet er på størrelse med Italien og består af 3000 enkelte rev.[1]

Revet har længe været kendt og benyttet af lokale beboere på de omkringliggende øer. Af de første europæiske opdagelsesrejsende kunne nævnes Louis-Antoine de Bougainville, der i 1768 fandt revet, men ikke gjorde krav på området for Frankrig. Desuden James Cook, som på en rejse to år efter langs revet fra maj til august stødte på grund med skibet HMS Endeavour den 11. juni.[2]

I 1981 kom koralrevet på UNESCOs Verdensarvsliste[3] og er i dag en af Australiens største turistattraktioner, der indbringer $6 mia.[4]

I marts 2016 udkom en rapport, der berettede om udbredt blegning, blandt andet som følge af forhøjede havtemperaturer. Halvdelen af korallerne er døde eller døende, og 93 procent er bleget i forskellig grad.[5][4] Et tidligere forsøg på at få revet på listen over verdensarv i fare blev ikke gennemført, men i stedet udstedtes en advarsel.[6] I foråret 2016 blev den australske regering enig om 'The Reef Plan 2050', som navnet antyder, er en langsigtet plan, der skal sikre revet overfor klimaforandringer.[7][8]

I 2017 er der igen sket udbredt blegning af koralrevet på grund af høje vandtemperaturer. Mens blegningen i 2016 var mest udbredt i den nordlige del af Great Barrier Reef, er det i 2017 den centrale del som er hårdest ramt. Ifølge forskere ved den australske Marine Park Authority er det usikkert om Great Barrier Reef kan komme sig efter skaden.[9] I april 2017 udkom en rapport fra James Cook University der berettede, at mere end to tredjedele af revet er bleget.[10] I 2020 havde afblegningen bevæget sig længere sydpå.[11]

The Great Reef Census er dannet for at indsamle rekognoseringsdata fra hele revet ved hjælp af borgervidenskab. Sådanne kritiske data kan forbedre mulighederne for at finde vigtige kilder til bevaring af revet.[12]

I 2022 rapporterede Australian Institute of Marine Science den største genopliving over to tredjedele af revet i over 36 år, så den nordlige og centrale del så en gennemsnitlig genkomst af koraller på 36%, fra et historisk lavt niveau på 27%. Dog ses ikke samme biodiversitet som tidligere, da man mest ser hurtigtvoksende monokulturer af koraller fra slægten Acropora, som f.eks. påvirker bestanden af papegøjefisk negativt.[13]

  1. ^ Directing resources where reefs need them. Nature Portfolio 2021|
  2. ^ Bell, Peter. "A history of exploration and research on the Great Barrier Reef". Australian Institute of Marine Science. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2009. Hentet 21. april 2016.
  3. ^ "World Heritage List - Great Barrier Reef". unesco.org (engelsk). UNESCO. Hentet 21. april 2016.
  4. ^ a b Tom Arup (31. marts 2016). "Great Barrier Reef coral bleaching more widespread than first thought, surveys reveal". The Sydney Morning Herald. Hentet 21. april 2016.
  5. ^ ritzau/Reuters (20. april 2016). "VIDEO Great Barrier Reefs koraller har det værre end først antaget". DR. Hentet 21. april 2016.
  6. ^ Joshua Robertson (1. juli 2015). "Unesco spares Great Barrier Reef 'in-danger' listing but issues warning". The Guardian. Hentet 21. april 2016.
  7. ^ Maya Nissen (29. november 2016). "Enestående koralrev bleget værre end nogensinde". DR. Hentet 6. december 2016.
  8. ^ "The Reef 2050 Plan". environment.gov.au. Department of the Environment and Energy. Hentet 12. april 2020.
  9. ^ Ritzau (10. marts 2017). "Forskere advarer: Great Barrier Reef er alvorligt skadet". Fyens Stiftstidende. Hentet 11. april 2017.
  10. ^ Martin Sundstrøm og Søren Bjørn-Hansen (11. april 2017). "Verdens største koralrev er forvandlet til en spøgelsesby". DR. Hentet 11. april 2017.
  11. ^ Bjørn-Hansen, Søren (9. april 2020). "Kæmpe koralrev koger: Varmen bleger Great Barrier Reefs koraller". DR. Hentet 12. april 2020.
  12. ^ The Great Reef Census.2021
  13. ^ Hentz, Daniel (15. februar 2023). "Is the Great Barrier Reef making a comeback?". whoi.edu. Woods Hole Oceanographic Institution. Hentet 28. juli 2023.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]