Spring til indhold

General Motors

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
General Motors
Generl Motors' hovedsæde i Detroit
Virksomhedsinformation
SelskabsformDelaware Corporation, børsnoteret selskab Rediger på Wikidata
BrancheBilindustri Rediger på Wikidata
Grundlagt16. september 1908 Rediger på Wikidata
GrundlæggereWilliam C. Durant
Charles Stewart Mott Rediger på Wikidata
EtableringsstedDetroit, Michigan, USA Rediger på Wikidata
HovedsædeDetroit
ProduktBil Rediger på Wikidata
Regnskab
OmsætningUSD 157 mia. (2022) Rediger på Wikidata
ResultatUSD 10 mia. (2022) Rediger på Wikidata
AktiverUSD 208 mia. (2017) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
164.000 (2019) Rediger på Wikidata
DatterselskaberGeneral Motors do Brasil
General Motors Specialty Vehicles
General Motors China
General Motors (China) Investment
General Aviation Corp.
Yellow Coach Manufacturing Company
General Motors of Canada
Geo
General Motors OBB
General Motors de Chile
UzDaewooAuto
GM Global Technology Operations
General Motors Europe
ACDelco
Baojun med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

General Motors Company[1] (GM) (NYSE: GM, TSX: GMM.U ) er et amerikansk multinationalt produktionsselskab inden for bilindustrien med hovedkontor i Detroit i Michigan i USA. Målt på salg var GM den største amerikanske bilproducent i 2022, og nr. 6 i verden målt på antal solgt enheder.[2] GM var i 77 år verdens største bilproducent, indtil GM i 2008 mistede denne placering til Toyota.[3][4]

General Motors har fabrikker i otte lande.[5] GM's fire vigtigste mærker er i dag Chevrolet, Buick, GMC og Cadillac. GM har også ejerandele i de kinesiske mærker Baojun og Wuling gennem et samarbejde med SAIC Motor.[1] Herudover ejer GM en række andre virksomheder, der er relateret til bilindustrien (herunder et finansieringsselskab) samt en division, der leverer køretøjer og løsninger til forsvarsindustrien.[6]

I januar 2021 annoncerede GM planer om inden 2035 at stoppe produktion og salg af køretøjer, der bruger forbrændingsmotorer, herunder hybridbiler og plug-in hybrider.[7]

Selskabets historie går tilbage til 1908, da det oprindelige General Motors blev etableret som et holdingselskab for Buick, der på daværende tidspunkt var den største producent af hestetrukne vogne.[8] Den nuværende juridiske enhed blev etableret i 2009 efter at General Motors havde søgt om en rekonstruktion, der endte med konkurs af det gamle General Motors.[9]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

1908-1939: Grundlæggelse og ekspansion

[redigér | rediger kildetekst]

I 1900 var William C. Durants Durant-Dort Carriage Company i Flint i Michigan USA's største producent af hestetrukne køretøjer.[10] Durant var skeptisk over for at gå ind i bilprodukton, men købte i 1904 Buick Motor Company, der bl.a. fremstillede motorer.[11] I 1908 etablerede Durant General Motors Company som et holdingselskab med partneren Charles Stewart Mott,[12] og Durant lagde Buick ind under GM. Senere på året købte General Motors Olds Motor Works.[13] Det følgende år opkøbte GM en stribe amerikanske bil- og motorproducenter: Cadillac, Elmore, Welch, Cartercar, Oakland (forgængeren til Pontiac), The Rapid Motor Vehicle Company og Reliance Motor Car Company (forgængeren til GMC).

Durant forsøgte også med bestyrelsens godkendelse at købe Ford Motor Company, men manglerede $2 millioner til at betale for selskabet.[14] Den aggressive opkøbsstrategi for lånte penge medførte, at bankerne i 1910 krævede, at Durant forlod GM's bestyrelse.[11] Bankernes reaktion var delvist påvirket af den kortvarige økonomiske krise, der opstod i 1910 og 1911 som følge af de amerikanske myndigheders krav om opsplitning af monopolerne Standard Oil og American Tobacco Company.

I 1911 fik Cadillac patent på den først startmotor,[15] og samme år stiftede Durant Chevrolet sammen med den schweiziske racerkører Louis Chevrolet.[16]

Aktiebrev udstedt af General Motors Company den 13. oktober 1916

I 1916 blev GM omorganiseret som et aktieselskab i Detroit som General Motors Corporation og blev børsnoteret. I 1917 var Chevrolet blevet så stor en succes, at Durant ved hjælp fra forretningsmændene Samuel McLaughlin og Pierre S. du Pont kunne købe en kontrollerende aktiepost i det nye børsnoterede General Motors. Chevrolet Motor Company blev lagt ind under GM den 2. maj 1918, og samme år købte GM United Motors og McLaughlin Motor Car Company, der blev omdannet til General Motors of Canada Limited.[17][18][19] I 1919 købte GM køleskabsproducenten Guardian Frigerator Company, der blev omdannet til Frigidaire. Samme år grundlagde GM et finansieringsselskab til sine kunder, General Motors Acceptance Corporation (GMAC).[20][11]

I 1920 foranledigede du Pont, at Durant atter blev fyret fra GM, og erstattet af Alfred P. Sloan.[21] På dette tidspunkt konkurrerede GM med Ford, hvis strategi var alene at levere Model T fra 1908, der kunne fremstilles i store mængder. Sloan indførte årlige modelændringer i GM's produktprogram, der fik de ældre biler til at se "gamle" ud og fik skabt et marked for brugte biler.[22] Sloan indførte også en pris- og mærkestrategi, hvor han prisede de forskellige mærker fra billigst til dyrest: Chevrolet, Pontiac, Oldsmobile, Buick og Cadillac.[23]

I 1921 udviklede Thomas Midgley Jr., der var ansat ingeniør hos GM, tetraetylbly (blyholdig benzin) som et middel mod motorbanken. GM fik patent på opfindelsen,[24] der muliggjorde udvikling af kraftigere og mere effektive motorer. GM's ledelse var bekendt med de helbredsrisici, som tetraetylbly påfører miljøet og mennesker.[25][26]

GM ønskede at ekspandere i Europa og etablerede i 1923 et selskab i København, General Motors International A/S, der etablerede en samlefabrik i Sydhavnen. I 1925 købte GM britiske Vauxhall Motors for $2,5 millon.[27] I 1929 købte GM 80% af Opel, der på daværende tidspunkt have en markedsandel på 37,5% i Europa, for 26 millioner dollar. De sidste 20% blev købt i 1931.[27]

GM ekspanderede i 1920'erne og påbegyndte også produktion af flymotorer[11][28][11] og dieselmotorer.[29][30][31] I 1933 købte GM en kontrollerende del af flyproducenten North American Aviation og fusionerede selskabet med General Aviation Manufacturing Corporation.[32]

GM gik i 1939 ind på forsikringsmarkedet med Motors Insurance Corporation og udviklede samme år det første succesfulde automatgear, der blev leveret med GM Oldsmobile fra 1940.[33][34]

Eksempler på GM's modeller i tiden indtil 1939
  • Buick B-35 Phaeton (1914)
    Buick B-35 Phaeton (1914)
  • :Cadillac 4335 V16 Convertible Coupe (1930)
    :Cadillac 4335 V16 Convertible Coupe (1930)
  • Chevrolet Independence (1931)
    Chevrolet Independence (1931)
  • Oldsmobile 30 ST Sport Touring (1924)
    Oldsmobile 30 ST Sport Touring (1924)
  • Pontiac Deluxe Six 4-dør Sedan Type 26 (1939)
    Pontiac Deluxe Six 4-dør Sedan Type 26 (1939)

1939-1945: General Motors under 2. verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]

General Motors producerede enorme mængder våben, køretøjer og fly til den allierede krigsindsats under 2. Verdenskrig. Selskabets multinationale karakter indebar, at de amerikanske, canadiske og britiske interesser leverede til den allierede krigsindsats, hvorimod det tyske datterselskab Adam Opel AG leverede til aksemagternes krigsindsats. I foråret 1939 havde den tyske regering overtaget den daglige kontrol over amerikansk ejede fabrikker i Tyskland, men besluttede ikke at nationalisere dem fuldstændigt. Kort efter krigen brød ud, blev Opel nationaliseret.[35]

General Motors blev det selskab, der fik de største kontrakter med den amerikanske regering under krigen og havde et tæt forhold til regeringen.[36] GM's præsident, dansk-amerikaneren William S. Knudsen, fik i 1940 ansvaret for den samlede amerikanske krigsproduktion, og fra 1942 var GM's totale produktion i Nordamerika omstillet til krigsproduktion.[12] Det britiske datterselskab Vauxhall Motors fremstillede ligeledes krigsmateriel, herunder Churchill tank-serien, der fik stor betydning for de Allieredes kampagne i Nordafrika.[11] Vauxhalls lastbilsdivision Bedford Vehicles fremstillede 500.000 køretøjer til det britiske militær. Ud over produktion af motorkøretøjer til de allierede, var GM også en stor producent af fly.

General Motors' tyske datterselskab Adam Opel AG var uden for det amerikanske moderselskabs kontrol under Anden Verdenskrig. Der har dog været rejst kritik af, at GM hjalp til med at sætte gang i den tyske krigsmaskine, og at GM inden nazisternes overtagelse af Opel profiterede af det tyske selskab.[37][38] GM modtog også kritik af at have foretaget en skattemæssig nedskrivning af værdien af Opel til nul, hvilket gav et skattefradrag på 22,7 millioner dollars, men efter krigen modtog GM omkring 32 millioner dollars i krigserstatning, fordi de allierede havde bombet dets tyske fabrikker.[39][40]

1945-1969: Fortsat ekspansion

[redigér | rediger kildetekst]
En af GM's ikoniske modeller fra 1950'erne, Chevolet Bel Air fra 1957

I begyndelsen af 1950'erne var General Motors den største virksomhed i USA og den største arbejdsgiver i verden, når bortses fra de statsejede virksomheder i USSR. I januar 1953 blev GM's topchef Charles Erwin Wilson af præsident Dwight D. Eisenhower udpeget til USA's forsvarsminister.[11]

Ekspansionen fortsatte i 1950'erne med opkøb men med fortsat fokus på de fem bilmærker Cadillac, Buick, Oldsmobile, Pontiac og Chevrolet. Den amerikanske bilindustri udviklede i 1950'erne større og større modeller i en stil, der lagde vægt på chrom, halefinner og generel overdådighed, og de to store producetner GM og Ford konkurrerende op igennem 1950'erne ivrigt om at gøre modelprogrammet mere og mere prangende. Suez-krigen i 1956 og den deraf følgende kraftige stigning i oliepriserne medførte efter 1957, at moden gik i retning af mindre prangende modeller.[41] Op igennem 1950'erne voksede GM også i Europa, hvor de europæiske mærker Vauxhall og Opel opnåede stigende salg.

I 1960'erne introducerede GM verdens første turboladede bilmotor i GM's Oldsmobile Cutlass Turbo-Jetfire.[11][42]

Tilsvarende blev GM's hidtidige skarpe opdeling mellem de forskellige mærker mindre markant, da GM begyndte at benytte sine kraftige motorer fra Chevrolet og Pontiac i modeller fra Oldsmobile og Buick, og den hidtidige skarpe opdeling med stigende prestige fra Chevrolet over Pontiac, Oldsmobile og Buick til Cadillac blev udvisket. GM introducerede Chevrolet Corvair med en luftkølet række-6 som svar på Volkswagen Beetle, der havde opnået overraskende succes i USA, og introducerede Chevy II for at matche Fords succes med den konventionelle Falcon, ligesom Chevrolet Camaro/Pontiac Firebird blev modsvaret til Ford Mustang. I midten af 1960'erne blev de fleste af GM's amerikanske modeller bygget på de samme platforme, en udvikling, der blev fortsat i 1970'erne.

GM's image blev i 1960'erne udfordret af problemer med Chevrolet Corvair. Corvair blev introduceret i 1959 som en 1960-model og opnåede hurtigt popularitet. Corvair var den første amerikanske bil med luftkølet hækmotor og benyttede affjedringssystem som benyttet i europæiske moddeller, bl.a. Renault Dauphine og Folkevogns "Boble". Den for amerikanske biler specielle konstruktion gav hurtigt bilen et ry for at have sikkerhesproblemer, hvilket ledte til udgivelsen af bogen Unsafe at any speed i 1965 skrevet af den amerikanske forbrugeraktivist og advokat Ralph Nader. På trods af, at bilens sikkerhed ikke adskilte sig væsentligt fra øvrige amerikanske modeller, medførte den massive omtale at salget stort set ophørte og GM lod modellen udgå i 1969.

Eksempler på GM-modeller i 50'erne og 60'erne
  • 1968 Buick Riviera Gran Sport
    1968 Buick Riviera Gran Sport
  • Halefinner på 1959 Cadillac-model
    Halefinner på 1959 Cadillac-model
  • Chevrolet Corvair cabriolet 1962
    Chevrolet Corvair cabriolet 1962
  • Oldsmobile Eighty-eight 1958
    Oldsmobile Eighty-eight 1958
  • Pontiac Bonneville fra 1958
    Pontiac Bonneville fra 1958

1970-1979: Fortsat førerposition, men ridser i lakken

[redigér | rediger kildetekst]

På trods af problemerne med Chevrolet Corvair var GM fortsat verdens største bilproducent ved indgangen til 1970'erne. GM's førerposition blev understreget af, at den første bil på Månen i 1971, Lunar Roving Vehicle, blev udviklet og fremstillet af GM i et samarbejde med Boeing.[43][44]

GM fortsatte den teknologiske innovation og introducerede som den første bilproducent i 1972 ABS-bremser som standard på sine modeller Toronado and Eldorado.[45] og i 1973 introducerede GM de første masseproducerede bil med mulighed for tilvalg af airbag som ekstraudstyr.[46][47] Det amerikanske marked tog dog ikke imod airbag'en, der kort efter udgik af produktion. GM udstyrede fra 1975 sine modeller med katalysator.[48]

GM udviklede også nye motorer i 1970'erne. I 1971 introducerede GM Chevrolet Vega, en efter amerikanske forhold lille bil (en "subcompact"), der skule konkurrere med den stigende import fra Europa og Japan, og udstyrede denne med en nyudviklet aluminiummotor. Motoren havde dog mange problemer og udgik allerede i 1977. Herefter forsøgte GM at udvikle dieselmotorer til sine personbiler, hvilket imidlertid blev en dundrende fiasko.[49] Som følge af oliekrisen i 1973 omlagde GM som de øvrige bilproducenter sit modelprogram til at fremstille mindre biler.

GM salg af Oldsmobile gik i 1970'erne strygende og mærket havde ry for at være en kvalitetsbil. GM kunne dog ikke følge med efterspørgslen på V8-motorer til Oldsmobile og begyndte at levere Oldsmobile med motorer fra Chevrolet uden at gøre køberne opmærksom på dette. Da kunderne opdagede, at deres Oldsmobile var leveret med de mindre prestigefyldte Chevrolet-motor opstod endnu en gang stærk kritik i medierne af GM med deraf følgende sagsanlæg og prestigetab for GM.[50][51]

GM havde i USA fortsat en førerposition på blmarkedet, men GM blev presset af konkurrencen fra udlandet, særlig fra Japan og Europa. GM, der tidligere havde siddet på 60% af det amerikanske marked havde i 1980 en markedsandel på 46%.[52]

I Europa, hvor Ford var større end GM, fulgte GM Fords strategi med sammenlægning af sine europæiske mærker, idet det blev besluttet at lægge britiske Vauxhall og tyske Opel sammen. De britiske og tyske modeller ville herefter være (næsten) identiske, men fortsat solgt under hver sit mærke, Vauxhall i Storbritannien og Irland og Opel i resten af Europa. GM havde fortsat en betydelig markedsandel i Europa, kun overgået af Ford og Volkswagen.

GM solgte i 1979 sin køleafdeling Frigidaire, der i flere år havde været tabsgivende.[53]

Eksempler på GM-modeller i 1970'erne
  • Buick Electra 1978
    Buick Electra 1978
  • Cadillac Eldorado fra 1970'erne
    Cadillac Eldorado fra 1970'erne
  • Chevrolet Vega Coupe 1971
    Chevrolet Vega Coupe 1971
  • Oldsmobile Delta 88 1978
    Oldsmobile Delta 88 1978
  • Pontiac Ventura 1975
    Pontiac Ventura 1975

1980'erne: Omkostningsstyring og ekspansion til nye forretningsområder

[redigér | rediger kildetekst]

De første af af 1980'erne var præget af recession, hvilket medførte faldende indtjening i GM. Selskabets nye topchef Roger B. Smith gennemførte omfattende investeringer i automatisering af fabrikkerne og opnåelse af stordriftsfordelei produktionen på tværs af de mange GM-mærker. GM introducerede i januar 1985 et nyt GM-mærke, Saturn, der med sine mindre biler skulle konkurrere mod de stadig flere importerede japanske biler.

GM introducerede i 1982 nye modelserier baseret på "J-platformen", en platform til "compact cars". J-platformen blev benyttet ikke blot til de amerikanske modeller, men også til de europæiske modeller (Vauxhall og Opel) og i Sydamerika og Australien. Biler på J-platformen var i Nordameriaka bl.a. Chevrolet Cavalier og Pontiac Sunbird og i Europa Opel Ascona C.

GM var i 1980'erne tillige præget af ønsket om diversificering, d.v.s. at udvide forretningsområderne til at omfatte mere end produktion af biler. Under GM's leder, CEO Roger Smith, var målet, at mindst 10% af omsætningen skulle komme fra andre forretningsområder end bilproduktion. GM gik ind i komponentproduktion til harddiske og købte i 1984 virksomheden Electronic Data Systems af Ross Perot for 2,5 milliard dollar.[54][55] GM gik også ind på realkreditmarkedet gennem GMAC, der indtil da "kun" havde været finansieringsselskab for bilkøb, men nu også finansierede handel med fast ejendom. GM købte i 1985 Colonial Mortgage og dele af Norwest Mortgage in 1985, herunder en 11 mia. dollar låneportefølje.[56] Samme år købte GM også Hughes Aircraft Company.[57] I 1988 købte GM en 15% andel af AeroVironment, en amerikansk teknologivirksomhed, der i dag bl.a. fremstiller avanceret drone-teknologi.[58]

I Europa opkøbte GM 59,7% i 1986 af den britiske sportsvognsproducent Lotus Cars.[59] og i 1989 købte GM 50% af Saab Automobile for 600 millioner dollar.[60]

GM afviklede i 1980'erne sin lastbilsproduktion. Produktionen af mindre lastbiler blev overtaget af Isuzu og de tunge lastbiler blev gradvist solgt til Volvo gennem et joint venture.[61]

GM's økonomi blev gradvist bedret i takt med det internationale opsving i den globale økonomi i midten og slutningen af 1980'erne.

Eksempler på GM-modeller i 1980'erne
  • Buick Electra 1985
    Buick Electra 1985
  • Cadillac Seville fra 1988
    Cadillac Seville fra 1988
  • Chevy Cavalier Sedan fra omkring 1985.jpg
    Chevy Cavalier Sedan fra omkring 1985.jpg
  • Oldsmobile Delta 88 1987
    Oldsmobile Delta 88 1987
  • Pontiac Sunbird baseret på J-platformen
    Pontiac Sunbird baseret på J-platformen

1990'erne: Nær konkurs og genopretning

[redigér | rediger kildetekst]

1990'erne blev indledt med endnu en recession, der ramte autoindustrien og GM hårdt. GM fik enorme tab i 1991 til 1993, hvilket tvang GM's nye topchef Jack Smith til omfattende restruktureringer af selskabet samt frasalg af forretningsaktiviteter. I 1993 frasolgte GM Lotus Cars til Bugatti,[62] og i 1996 blev Electronic Data Systems solgt fra.[63][64] Året efter, i 1997, solgte GM sin militærdivision, Hughes Aircraft Company, til Raytheon Company for $9,5 milliard betalt med aktier og ved at overtage gælden i HUC.[65][66][67][68]

General Motors EV1, den elektriske bil, som GM introducerede i Californien i 1996

GM koncentrerede sig i 1990'erne om at genoprette bilforretningen. I 1990 præsenterede GM den første moderne amerikanske elbil, General Motors EV1, der blev sendt på markedet i 1996, hvor den kunne lejes/leases, men ikke købes. GM afviklede imidlertid i 1999 projektet og købte de leasede biler tilbage fra kunderne.[69]

GM's tiltag til genopretning af selskabet bar frugt, og i løbet af 1990'erne steg indtjeningen, og de tabte markedsandele blev gradvist vundet tilbage, særlig takket være de amerikanske forbrugeres interesse for GM's SUV'ere og pick-up trucks. I Europa havde spanieren José Ignacio López de Arriortúa, kaldet "Super Lopez", haft stor succes med at bringe Opel på fode igen, ligesom han også havde gennemført succesfuld omkostningsstyring af GM's underleverandører. Få timer inden han skulle offentliggøres som topchef for GM's nordamerikanske aktiviteter, blev det offentliggjort, at han i stedet tiltrådte i en topstilling i Volkswagen. Skiftet udløste en retssag, hvor GM hævdede, at López havde lækket forretningshemmeligheder til VW.[70] Sagen blev afsluttet med forlig, hvor VW betalte GM 100 millioner $ og forpligtede sig til at købe dele for 1 milliard $ fra GM.[71][72][73]

Ved udgangen af 1999 havde GM vundet markedsandele tilbage, og aktiekursen nåede i april 2000 op på rekordhøje 93,63$ pr. aktie[74] og værdien af selskabet rundede 50 milliarder $.[75]

Eksempler på GM-modeller i 1990'erne
  • Buick genoplivede Roadmaster-mærket i 1991 med Buick Roadmaster
    Buick genoplivede Roadmaster-mærket i 1991 med Buick Roadmaster
  • Cadillac Catera blev introduceret som en lille Cadillac i 1997. Den havde samme undervogn som Opel Omega
    Cadillac Catera blev introduceret som en lille Cadillac i 1997. Den havde samme undervogn som Opel Omega
  • Anden generation af Chevrolet Lumina introduceret i 1995
    Anden generation af Chevrolet Lumina introduceret i 1995
  • Oldsmobile Alero introduceret i 1998. Bilen blev i Europa solgt under Chevrolet-mærket
    Oldsmobile Alero introduceret i 1998. Bilen blev i Europa solgt under Chevrolet-mærket
  • Pontiac Sunfire i coupéudgave. Sunfire blev introduceret i 1995 baseret på en opdateret udgave af J-platformen
    Pontiac Sunfire i coupéudgave. Sunfire blev introduceret i 1995 baseret på en opdateret udgave af J-platformen

2000'erne: Finanskrise, konkurs og genopståen

[redigér | rediger kildetekst]

General Motors' topchef Jack Smith havde i sin tid gennemført en effektiv "turn around" af GM i 1990'erne og trådte i februar 2000 tilbage, hvorefter topposten i virksomheden blev overtaget af Rick Wagoner.[76][77] Måneden efter blev det offentliggjort, at GM overtog 20% af italienske Fiat mod betaling af 5,1% af GM's aktiekapital (baseret på en vurdering af, at GM var knap fire gange så værdifuld i forhold til Fiat).[78] Senere på året opkøbte GM de sidste 50% af Saab Automobile, der herefter blev helejet datterselskab i GM-koncernen. I slutningen af 2000 offentliggjorde GM, at de ville udfase det over 100 år gamle Oldsmobile-mærke.

Forretningsmæssigt blev GM hårdt ramt af sammenbruddet på aktiemarkedet, der fulgte IT-boblens bristen. De voldsomme fald på aktiemarkederne ramte ikke blot teknologivirksomhederne, men også almindelige virksomheder. Ydermere påhvilede der GM store forpligtelser til at betalte pension til sine tidligere og daværende medarbejdere, og med faldet i aktierne kunne GM ikke afdække sine pensionsforpligtelser. GM købte dog i 2002 det koreanske bilmærke Daewoo Motors, der var gået konkurs.

Samarbejdet med Fiat gik ikke som forventet, og GM måtte i 2005 betalte 2 milliarder $ for at komme ud af aftalen.[79]

Årtiet var præget af, at GM havde en anstrengt økonomi og ikke kunne foretage investeringer i udvikling af nye modeller, og GM mistede markedsandele. GM havde i 2004 endeligt indstillet produktionen af Oldsmobile, og koncentrerede sig herefter om sine resterende mærker. I Europa genintroducerede GM i 2005 Chevrolet-mærket i form af biler fra Daewoo Motors, der i Europa blev solgt under Chevrolet-mærket.[80][81]

GM's økonomiske problemer blev kraftigt forøget, da Finanskrisen ramte det amerikanske og det udenlandske marked med fuld styrke i 2007 og de følgende år. Det globale bilsalg faldt drastisk, og GM og den øvrige amerikanske autoindustri måtte søge økonomisk støtte fra den amerikanske regering. Efter GM havde modtaget 17,4 milliarder $ i støtte fra den amerikanske stat uden at være lykkedes med en reorganisering af virksomheden, forlangte den amerikanske regering i marts 2009, at Rick Wagoner fratrådte som koncernchef.[82] Den 8. juni 2009 søgte General Motors konkursbeskyttelse under chapter 11 i den amerikanske konkurslov..[83][84] Den 10. juli 2009 solgte General Motors sine aktiver og aktierne i de fleste datterselskaber til helt nyt selskab ejet af den føderale regering. Det nye selskab overtog også navnet og varemærket General Motors, og det "gamle" General Motors beholdt gælden og skiftede herefter navn til Motors Liquidation Company og gik herefter konkurs.[85] Det nye General Motors drev herefter virksomheden videre lettet for den tyngende gæld.[83][84]

I forbindelse med rekonstruktionen blev det overvejet at sælge de europæiske aktiviteter, Opel, Vauxhall og Saab Automobile.[86] Der blev i september 2009 indgået en aftale med det canadiske Magna International om overdragelse af Opel/Vauxhall,[87][88] men i sidste øjeblik afviste GM's bestyrelse handlen med den begrundelse, at Opel/Vauxhall var afgørende for GM's globale strategi.[89] Saab trådte i betalingsstandsning i februar 2009 med henblik på at finde en køber, hvilket dog ikke lykkedes, hvorfor Saab gik konkurs i 2011.

Den amerikanske stat investerede 49,5 mia. dollars i at bringe General Motors på fode igen, hvoraf staten fik de 39 milliarder retur, da staten i 2013 solgte selskabet til private investorer. Den amerikanske stat investerede yderligere 17,2 mia. $ i at redde GM's finansieringsselskab GMAC (i dag Ally Financial) og fik 19,6 mia., da selskabet senere blev privatiseret.[90][91] En analyse foretaget efterfølgende viste, at regeringens redning af GM sikrede 1,2 millioner jobs og et ellers tabt skatteprovenu på 34,9 milliarder $.[92]

Under de meget turbulente år i 2000'erne var investeringerne i nye modeller og innovation sat på et vågeblus.

2010'erne - i dag

[redigér | rediger kildetekst]

Efter konkursen og etableringen af det nye GM lykkedes det virksomheden i 2010 at blive profitabel.[93] GM havde i en periode forsøgt at finde købere til de to mærker Hummer og Saturn og lukkede mærkerne i 2010. Pontiac blev også lukket i 2010,[94] og Saabs konkursbo solgte i 2011 aktiviteterne til Spyker Cars.[95]

I november 2010 blev GM privatiseret og sat på børsen i den indtil da femtestørste børsnotering.[96]

GM introducerede hybrid- og elbiler fra 2010 og frem.[97] I 2011 genoptog GM produktionen af en mindre mellemklassebil ("subcompact car") for første gang siden 1986 med Chevrolet Sonic.[98] Produktionen ophørte dog allerede i 2020.[99]

I 2012 indgik Groupe PSA og General Motors en alliance, hvor GM erhvervede 7% af PSA Group.[100] GM solgte aktierne igen i december 2013.[101][102] Samme år i december meddelte GM, at salget af Chevrolet i Europa ville blive indstillet for i stedet at koncentrere sig om mærkerne Opel/Vauxhall. Den 6. marts 2017 solgte GM Opel og Vauxhall til Groupe PSA for 2,3 milliarder $.[103][104]

I november 2018 offentliggjorde GM, at de ville afskedige 14.000 medarbejdere i Nordamerika (ca. 15% af arbejdsstyrken og 25% af funktionærerne) og lukke tre fabrikker,[105][106] og i marts 2019 indstillede GM produktionen af elbilen Chevrolet Volt.[107]

I januar 2020 oplyste GM, at de genintroducerede Hummer-mærket som en elbil, der skulle sælges under GMC-mærket med navnet GMC Hummer EV.[108] Den første udgave var en pickup med over 1.000 hk og blev leveret i december 2021.[109][110]

GM offentliggjorde omkring årsskiftet 2020/2021, at mere end halvdelen af virksomhedens investeringer vil blive anvendt til udvikling af elbiler,[111] og at GM vil stoppe produktionen af køretøjer med forbrændingsmotorer i 2035 som led i planerne om at blive CO2-neutral i 2040.[112] I januar 2021 introducerede GM et nyt bilmærke, BrightDrop, for sine fuldt elektriske køretøjer.[113]

Eksempler på GM-modeller i 2010'erne
  • 2. generation Buick LaCrosse (2010–2016)
    2. generation Buick LaCrosse (2010–2016)
  • General Motors Sequel brevet af brændselscellemotor
    General Motors Sequel brevet af brændselscellemotor
  • Chevrolet Captiva Sport
    Chevrolet Captiva Sport
  • Chevrolet Bolt EV fra 2016.
    Chevrolet Bolt EV fra 2016.

Anden international historie

[redigér | rediger kildetekst]

Ud over de europæiske aktiviteter med bl.a. Opel og Vauxhall har GM haft aktiviteter i en række andre lande og regioner. Væsentlige aktiviteter omfatter, eller har omfattet, følgende markeder:

Kina

[redigér | rediger kildetekst]
En kinesisk Baojun 360

GM har i dag (pr. 2013) en forholdsvis stor markedsandel i Kina. De fleste GM biler på det kinesiske marked fremstilles i Kina af Shanghai GM, et joint venture med den kinesiske bilkoncern SAIC Motor. Samarbejdet blev påbegyndt i 1997 og den første fabrik åbnede i 1998, hvor den første kinesisk byggede Buick kørte af samlebåndet. GM er også en del af SAIC-GM-Wuling Automobile (34% ejerandel), der sælger varebiler.

Buick har en stærk markedsposition i Kina, og har traditioner på markedet, da den sidste kejser i Kina, Puyi var ejer af en Buick.[114] Cadillac-mærket blev introduceret i Kina i 2004, og GM introducerede kort efter Chevrolet i Kina.[115]

GM har tillige et joint venture, FAW-GM, etableret i 2009 med FAW Group, der produceret mindre lastbiler.[116] GM left the joint venture in 2019, and the Jiefang brand is now wholly owned by FAW.[117]

SAIC-GM-Wuling har introduceret lavpris-mærket Baojun for at kunne konkurrere med lokale konkurrenter som Chery , Geely and BYD Auto.[118]

Japan

[redigér | rediger kildetekst]

GM sælger i dag sine biler i Japan gennem forhandlernettet GM Chevrolet Shop.[119]

GM havde fra 1981 til 2008 et tæt samarbejde med Suzuki Motor Corporation.[120][121] GM indgik i 1981 en aftale med Isuzu og Suziki, hvor parterne modtog aktier i hinanden; GM modtog 5% af aktierne i Suziki[122] og forøgede senere andelen til 10%[123] og senere 20%.[124] Swift blev produceret i Japan og importeret til Nordamerika, hvor GM også fremstillede den næsten identiske Geo Metro. Swift blev på markederne i Sydamerika solgt under Chevrolet-mærket. Da GM fik problemer i midten af 2000'erne, blev ejerandelen i Suziki redueret til 3%, men samarbejet fortsatte.[125][126] Da GM trådte i betalingsstandsning i forbindelse med finanskrisen blev ejerandelen i Suzuki afhændet.[127][128][129]

Sydkorea

[redigér | rediger kildetekst]

I oktober 2011 åbnede Sydkorea for import af amerikanske biler med en frihandelsaftale.[130] GM ejer 77,0% af et joint venture, GM Korea, der designer og fremstiller biler solgt under Chevrolet-mærket og tidligere også Holden-mærket.[1] I 2011 nedlagde GM Daewoo-mærket og solgte i stedet bilerne under Chevrolet-mærket.[131]

I 2018 lukkede GM en af de sydkoreanske fabrikker som følge af, at GM trak sig ud af Europa.[132]

Australien

[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Holden.
En 1956 Holden FJ stationcar fra 1956

I 1926 etablerede GM et datterselskab i Australien, der importerede, samlede og solgte GM-biler i landet.[133] Karrosserierne blev i vidt omfang fremstillet af Holden's Motor Body Builders.[134] Under Depressionen kollapsede Holden's Motor Body Builders og GM købte i 1931 Holden, der blev til General Motors-Holden. I 1948 blev den første fuldt australsk producerede bil, Holden 48-215.[135]

I 2012 introducerede GM Opel som et nichemærke i Australien, men uden succes.[136][137] I 2020 afviklede GM Holden-mærket. GM eksporterer en mindre mængde Chevrolet til Australien og New Zealand.[138][139]

Nuværende markedsandele

[redigér | rediger kildetekst]

GM overtog i 1931 pladsen som verdens største bilproducent, da GM blev større end Ford. GM var de næste 77 år verdens største bilproducent og havde i perioder en markedsandel i USA på ovre 50%,[140] indtil Toyota i 2008 overgik GM.[141] GM har dog siden 1980'erne løbende tabt store markedsandele. I 2022 havde GM en markedsandel på 16% i USA. Andre betydelige markeder er i dag Sydamerika (13,2% markedsandel) og Kina (9,8% markedsandel medregnet salg gennem kinesiske joint ventures). GM havde tidligere store markedsandele i Europa med Opel og Vauxhall, men efter salget af disse mærker og GM's strategi med at forlade Europa i 2017, har GM helt ubetydelige markedsandele i Europa. [142] GM er dog fortsat blandt verdens ti største bilproducenter.[143]

GM omsatte i 2022 for 156,74 milliarder $[144] (svarende til 1.112 millarder danske kroner (det samlede danske offentlige forbrug udgjorde i 2022 til sammenligning 617 milliarder DKK))[145]

Mærker

[redigér | rediger kildetekst]

GM's nuværende mærker

[redigér | rediger kildetekst]
Oprindelse Mærke [146] Grundlagt Begyndt
bilprod. 		Del af GM Aktive markeder i dag
 USA Buick 1899 1903 1908 Kina, Nordamerika
 USA Cadillac 1902 1902 1909 Nordamerika, Mellemøsten, Kina, Japan, Sydkorea, Europa, Kasakhstan
 USA Chevrolet 1911 1911 1918 Amerika, Kina, Mellemøsten, CIS, Sydkorea, Philippinerne, Japan, Europa, Australasien
 USA GMC 1912 1912 1919 Nordamerika, Mellemøsten, Sydkorea
 Kina Baojun 2010 2010 2010 Kina
 Kina Wuling 2002 2002 2002 Kina, Indonesien

GM's tidligere mærker

[redigér | rediger kildetekst]
Oprindelse Brand [146] Grundlagt Begyndt
bilprod. 		Del af
GM 		Skæbne Ophørt /
Solgt 		Noter
 CAN Acadian 1962 1962 1962 Nedlagt 1971
 CAN Asüna 1992 1992 1992 Nedlagt 1994
 CAN Beaumont 1966 1966 1966 Nedlagt 1969
 UK Bedford 1931 1931 1931 Nedlagt 1991
 USA Cartercar 1905 1905 1909 Nedlagt 1915
 KOR Daewoo 1972 1972 1999 Nedlagt 2011 Videreført af GM Korea
 USA Elmore 1893 1900 1912 Nedlagt 1916
 USA Geo 1989 1989 1989 Nedlagt 1997
 AUS Holden 1856 1908 1926 Nedlagt 2020
 USA Hummer 1992 1992 1998 Nedlagt 2010 Mærket genoplivet i 2021 som GMC Hummer EV
 USA LaSalle 1927 1927 1927 Nedlagt 1940
 UK Lotus 1948 1948 1986 Solgt til Romano Artioli 1993 I dag ejet af Geely
 USA Marquette 1909 1909 1909 Nedlagt 1931
 CAN McLaughlin 1907 1907 1918 Nedlagt 1942
 USA Oakland 1907 1907 1909 Nedlagt 1931
 USA Oldsmobile 1897 1897 1908 Nedlagt 2004
 GER Opel 1899 1899 1931 Solgt til Groupe PSA 2017 I dag ejet af Stellantis
 CAN Passport 1987 1987 1987 Nedlagt 1991
 USA Pontiac 1926 1926 1926 Nedlagt 2010
 USA Rainier 1905 1905 1909 Nedlagt 1911
 USA Reliance 1903 1903 1911 Nedlagt 1912
 RSA Ranger 1968 1968 1968 Nedlagt 1978
 USA Rapid 1902 1902 1909 Nedlagt 1912
 SWE Saab 1945 1949 1990 Overtaget af Spyker N.V. 2010 Spyker gik konkurs med mærket i 2016
 USA Saturn 1985 1990 1985 Nedlagt 2010
 USA Scripps-Booth 1913 1913 1916 Nedlagt 1923
 USA Sheridan 1920 1920 1920 Nedlagt 1921
 UK Vauxhall 1903 1903 1925 Solgt til Groupe PSA 2017 I dag ejet af Stellantis
 USA Viking 1929 1929 1929 Nedlagt 1930
 USA Welch 1901 1901 1910 Nedlagt 1911

GM's logo gennem årene

[redigér | rediger kildetekst]

Udvikling af General Motors logo gennem årene:[147]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c "General Motors Company 2022 Form 10-K Annual Report". U.S. Securities and Exchange Commission. 31. januar 2023.
  2. ^ Liste over verdens største bilfabrikanter
  3. ^ Bunkley, Nick (21. januar 2009). "Toyota Ahead of G.M. in 2008 Sales". The New York Times.
  4. ^ "U.S. light vehicle market share by automotive manufacturers". Statista.
  5. ^ "Plants & Facilities". General Motors. Arkiveret fra originalen 16. februar 2020.
  6. ^ Wayland, Michael (9. oktober 2017). "General Motors establishing new military defense division". Automotive News. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2020.
  7. ^ Boudette, Neal E.; Davenport, Coral (28. januar 2021). "G.M. Will Sell Only Zero-Emission Vehicles by 2035". The New York Times.
  8. ^ "William Durant creates General Motors". HISTORY (engelsk). Hentet 2022-05-02.
  9. ^ Bigman, Dan. "How General Motors Was Really Saved: The Untold True Story Of The Most Important Bankruptcy In U.S. History". Forbes (engelsk). Hentet 2022-05-02.
  10. ^ "William C. Durant / Durant-Dort Carriage Company Historical Marker". hmdb.org (engelsk). Hentet 13. maj 2023.
  11. ^ a b c d e f g h "Story of General Motors" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 8. januar 2022.
  12. ^ a b "General Motors historie". the Guardian. 30. april 2009. Hentet 13. maj 2023.
  13. ^ "The end of the road for Oldsmobile". HISTORY (engelsk). Hentet 13. maj 2023.
  14. ^ "Durant almost landed Ford, but couldn't come up with $2 million". Automotive News. 14. september 2008.
  15. ^ "Cadillac's Electric Self Starter Turns 100". media.gm.com (engelsk). 15. februar 2012. Hentet 13. maj 2023.
  16. ^ "Louis Chevrolet | Biography & Facts". britannica.com (engelsk). Hentet 13. maj 2023.
  17. ^ Lassa, Todd (15. september 2008). "Happy 100th Birthday, General Motors". Motor Trend.
  18. ^ "GM buys Chevrolet". History.
  19. ^ "General Motors Finances; Plan for Absorbing Chevrolet Company Indicated". The New York Times. 24. februar 1918.
  20. ^ Warren, Elizabeth (2011). "Unique Treatment of General Motors Acceptance Corp. (GMAC) Under the TARP". DIANE Publishing. ISBN 978-1-4379-3080-1.
  21. ^ "Alfred P. Sloan, Jr". automotivehalloffame.org. Hentet 13. maj 2023.
  22. ^ "Annual model change was the result of affluence, technology, advertising". Automotive News (engelsk). 25. august 2008. Hentet 13. maj 2023.
  23. ^ "Made to Break". Harvard University Press. 2006. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  24. ^ "Thomas Midgley, Jr. | American chemical engineer". britannica.com (engelsk). Hentet 13. maj 2023.
  25. ^ Kitman, Jamie (2. marts 2000). "The Secret History of Lead". The Nation. Arkiveret fra originalen 10. maj 2014.
  26. ^ Eschner, Kat (9. december 2016). "Leaded Gas Was a Known Poison the Day It Was Invented". Smithsonian.
  27. ^ a b Snavely, Brent (6. marts 2017). "A look at the history of Opel and Vauxhall, the European brands GM is selling". Detroit Free Press.
  28. ^ "Motors Acquires Allison Company; Sloan's Announcement Says the Work on Aviation Engines Will Be "Intensified." Diesel Development Seen Race to Perfect Type Said to Be Indicated--$1,000,000 Expansion Plan Recently Made Public. To Expand Operations. $1,000,000 Airplane Contract". The New York Times. 25. maj 1929.
  29. ^ Senefsky, Bill (1. marts 2006). "General Motors' Diesel History - Baselines". Motor Trend.
  30. ^ Gold, Aaron (7. februar 2017). "General Motors Once Built Locomotives — Really Good Ones". Autotrader.com.
  31. ^ Owings, Lauren (16. juni 2021). "Leading the way for over 83 years". DTE Energy.
  32. ^ "Planes, trains were also part of GM's grand plan". Automotive News. 14. september 2008.
  33. ^ MARTIN, MURILEE (6. april 2021). "Selling the First Successful Automatic Transmission: GM's Hydra-Matic". AutoWeek. Arkiveret fra originalen 22. maj 2023. Hentet 13. maj 2023.
  34. ^ Strohl, Daniel (16. maj 2014). "Oldsmobile's Hydra-Matic, first mass-produced fully automatic transmission, turns 75". Hemmings Motor News.
  35. ^ Alfred P. Sloan: My Years with General Motors, 1964 (ISBN 978-0385042352), pp. 330-334
  36. ^ Peck, Merton J. & Scherer, Frederic M. (1962). The Weapons Acquisition Process: An Economic Analysis. Boston: Harvard Business School. s. 619.
  37. ^ Black, Edwin (6. december 2006). "Hitler's carmaker". The Jerusalem Post.
  38. ^ Black, Edwin. "The Nazi Party: General Motors & the Third Reich". Jewish Virtual Library. (Webside ikke længere tilgængelig)
  39. ^ Black, Edwin (30. november 2006). "Hitler's carmaker: How General Motors helped jump-start the Third Reich's military machine". The Jewish Journal of Greater Los Angeles.
  40. ^ Dobbs, Michael (30. november 1998). "Ford and GM Scrutinized for Alleged Nazi Collaboration". The Washington Post.
  41. ^ American Car Brands in the 1950s: An Orgy of Excess, motortrend.com
  42. ^ Furchgott, Roy (26. august 2021). "How G.M.'s First Turbo Engines Crashed and Burned". The New York Times.
  43. ^ Rechtin, Mark (14. september 2008). "GM's most widely traveled 1971 model was built for the moon". Automotive News. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2020.
  44. ^ Valdes-Dapena, Peter (17. juni 2021). "The 1970s moon buggies are still up there. GM and Lockheed Martin want to make new ones". CNN.
  45. ^ Petrany, Mate (24. august 2018). "Anti-Lock Brakes, The First Technology to Help You Avoid a Crash, Turn 40". Road & Track.
  46. ^ Bellis, Mary (9. august 2019). "Automotive Airbag History and Invention". Dotdash. Arkiveret fra originalen 14. juli 2017.
  47. ^ "G. M. to Offer Air Bags as Option on Some '74 Cars". The New York Times. 2. august 1973.
  48. ^ "GM fought safety, emissions rules, but then invented ways to comply". Automotive News. 14. september 2008.
  49. ^ Sass, Rob (18. maj 2008). "G.M.'s Dreadful Engines Gave Diesels a Bad Name". The New York Times.
  50. ^ Mateja, James (1977-03-13). "GM engine lawsuit: When does Olds become a Chevrolet?". Chicago Tribune. Arkiveret fra originalen 1. maj 2013. Hentet 2009-10-12 – via Pqasb.pqarchiver.com.
  51. ^ Stuart, Reginald (3. april 1978). "G.M.'s Image Under Fire In New Type of Lawsuit". The New York Times. Hentet 2009-10-12.
  52. ^ Pumping On The Brakes, Forbes, 2. januar 2007
  53. ^ Stuart, Reginald (1. februar 1979). "G.M. to Sell Frigidaire To White Consolidated". The New York Times.
  54. ^ Brown, Warren; Schrage, Michael (29. juni 1984). "GM, Perot Computer Firm Agree on $2.5 Billion Merger". The Washington Post.
  55. ^ LaReau, Jamie L. (9. juli 2019). "How Ross Perot became GM's biggest shareholder — and a bitter battle took off". Detroit Free Press.
  56. ^ Gruber, William (14. marts 1985). "GMAC Buying Mortgage Portfolio". Chicago Tribune.
  57. ^ Cole, Robert J. (6. juni 1985). "G.M. to Acquire Hughes Aaircraft in $5 Billion Bid". The New York Times.
  58. ^ "G.M. Acquires 15% Stake". The New York Times. 15. august 1988.
  59. ^ "G.M. Acquires 59.7% of Lotus". The New York Times. 23. januar 1986.
  60. ^ Brown, Warren (16. december 1989). "GM Agrees to Buy Half of Saab's Car Operations". The Washington Post.
  61. ^ Kerr, John (december 1986). Barden, Paul (red.). "View: USA". Truck. London: FF Publishing Ltd: 30.
  62. ^ "Company News; G.M. Sells its Lotus Group to Bugatti". The New York Times. Bloomberg News. 28. august 1993.
  63. ^ Malkin, Lawrence (8. august 1995). "GM Will Sell EDS to Return To Auto Basics". The New York Times.
  64. ^ Nauss, Donald W. (2. april 1996). "GM Board OKs Divestiture of Electronic Data Systems Unit". Los Angeles Times.
  65. ^ Sterngold, James (17. januar 1997). "G.M. to Sell A Hughes Unit To Raytheon". The New York Times.
  66. ^ Mintz, John (17. januar 1997). "Raytheon to Buy Hughes from GM for $9.5 Billion". The Washington Post.
  67. ^ Lipin, Steven; Stern, Gabriella (17. januar 1997). "GM's Board Approves Sale Of Hughes Unit to Raytheon". The Wall Street Journal.
  68. ^ "Raytheon wins Hughes bid". CNN. 16. januar 1997.
  69. ^ "Could the electric car save us?". CBS News. 6. september 2007. Arkiveret fra originalen 29. august 2013.
  70. ^ "Inaki Lopez's Last Stand". Newsweek Business. 1993-08-02. Hentet 2009-10-12.
  71. ^ Daly, Emma (2001-06-20). "Spain Court Refuses to Extradite Man G.M. Says Took Its Secrets". The New York Times. Hentet 2009-10-12.
  72. ^ Hirsh, Michael (1996-12-08). "GM vs. VW". The Daily Beast. Arkiveret fra originalen 19. august 2012. Hentet 2013-07-29.
  73. ^ Andrews, Edmund L. (1997-01-11). "G.M. Never Wavered in Its 4-Year Fight Over Executive Who Defected to VW". The New York Times. Hentet 2013-07-29.
  74. ^ Smith, Aaron (29. maj 2009). "GM stock falls below $1". CNN Money.
  75. ^ Quinn, James (26. februar 2009). "As GM Goes, So Goes the Nation". SeekingAlpha.com.
  76. ^ "General Motors names Wagoner CEO". United Press International. 2. februar 2000.
  77. ^ Swoboda, Frank; Brown, Warren (3. februar 2000). "GM Appoints Wagoner As CEO". The Washington Post.
  78. ^ Brown, Warren (14. marts 2000). "GM to Acquire 20% Stake in Fiat". The Washington Post.
  79. ^ Hakim, Danny (14. februar 2005). "G.M. Will Pay $2 Billion to Sever Ties to Fiat". The New York Times.
  80. ^ "GM to drop Chevy brand in Europe to focus on Opel". Reuters. 5. december 2013. Arkiveret fra originalen 24. december 2013.
  81. ^ (5. december 2013). "GM Strengthens its European Brand Strategy". Pressemeddelelse.
  82. ^ "GM chief Wagoner ousted by Obama". BBC News. 30. marts 2009.
  83. ^ a b Vlasic, Bill (10. juli 2009). "G.M. Vow to Slim Includes Top Ranks". The New York Times. Arkiveret fra originalen 20. januar 2012.
  84. ^ a b Maynard, Micheline (10. juli 2009). "A Primer on the New General Motors". The New York Times. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2011.
  85. ^ "A 'New' GM Emerges From Bankruptcy". National Public Radio. 10. juli 2009.
  86. ^ Sandler, Linda; Chris Scinta; Bob Van Voris; Jeff Green (1. juni 2009). "GM Files Bankruptcy to Spin Off More Competitive Firm (Update4)". Bloomberg LP. Arkiveret fra originalen 5. december 2011. Hentet 1. juni 2009.
  87. ^ "Opel and Vauxhall to go to Magna". BBC News. 10. september 2009. Hentet 10. september 2009.
  88. ^ "Jobs concerns remain at Vauxhall". BBC News. 10. september 2009. Hentet 10. september 2009.
  89. ^ General Motors Scraps Vauxhall and Opel Sale, Ending Magna Deal Sky News, 3 November 2009
  90. ^ Webel, Baird; Canis, Bill (26. januar 2015). "Government Assistance for GMAC/Ally Financial: Unwinding the Government Stake" (PDF). Congressional Research Service. Arkiveret (PDF) fra originalen 2021-09-07.
  91. ^ Gardner, Greg (19. december 2014). "U.S. exits Ally, auto bailout closed". USA Today. Arkiveret fra originalen 3. september 2015.
  92. ^ Healey, James R. (10. december 2013). "Government Sells Last of Its GM Shares". USA Today. Arkiveret fra originalen 25. december 2013.
  93. ^ Brady, Diane (16. februar 2012). "Record profits, but still mixed success at GM". Bloomberg News.
  94. ^ Elliott, Hannah (27. april 2009). "America's Fastest-Dying Car Brands". Forbes. Arkiveret fra originalen 14. maj 2012.
  95. ^ Ahlander, Johan (26. januar 2010). "Tiny Spyker snaps up GM's Saab for $400 million". Reuters. Arkiveret fra originalen 24. september 2015.
  96. ^ Isidore, Chris (18. november 2010). "GM IPO biggest ever". CNN.
  97. ^ Eberle, Ulrich; von Helmolt, Rittmar (14. maj 2010). "Sustainable transportation based on electric vehicle concepts: a brief overview". Energy & Environmental Science. 3 (6): 689. doi:10.1039/C001674H. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2013.
  98. ^ Motavalli, Jim (14. juli 2011). "GM's Big Bet on the Made-in-the-USA Sonic Subcompact". CBS News. Arkiveret fra originalen 8. marts 2017.
  99. ^ Lopez, Jonathan (21. oktober 2020). "This Is The Very Last Chevy Sonic Produced". GM Authority.
  100. ^ Bunkley, Nick (29. februar 2012). "Through Alliance, G.M. to Take a Stake in Peugeot". The New York Times. Arkiveret fra originalen 8. marts 2017.
  101. ^ (13. december 2013). "GM Completes Sale of PSA Equity Stake". Pressemeddelelse.
  102. ^ "General Motors sells stake in PSA Peugeot Citroen". 13. december 2013. Arkiveret fra originalen 13. december 2013.
  103. ^ "General Motors Sells Opel, Vauxhall to Groupe PSA". NBC News. 6. marts 2017.
  104. ^ Moreano, Giovanny (7. marts 2017). "JPMorgan likes GM's exit from Europe, predicts rally on Opel sale". CNBC. Arkiveret fra originalen 7. marts 2017.
  105. ^ Korosec, Kirsten. "GM plans to cut more than 14,000 jobs, close factories as downturn looms". TechCrunch. Arkiveret fra originalen 27. november 2018.
  106. ^ Ferris, Robert (26. november 2018). "GM to halt production at several plants, cut more than 14,000 jobs". CNBC.
  107. ^ Evarts, Eric C. (26. november 2018). "GM to kill Chevy Volt production in 2019 (Updated)". Green Car Reports. Arkiveret fra originalen 27. november 2018.
  108. ^ Paukert, Chris. "Hummer's electrifying return teased in GMC Super Bowl trailer". CNET. Arkiveret fra originalen 30. januar 2020.
  109. ^ Wayland, Michael (17. december 2021). "GM to start shipping $113,000 electric Hummer pickups to customers". CNBC.
  110. ^ Serrano, Jody (19. december 2021). "GM Starts Delivering Hummer EV Even Though the Planet Doesn't Need Luxury Electric Trucks". Gizmodo.
  111. ^ Best, Paul (19. november 2020). "GM doubles down on commitment to electric vehicles, increases spending to $27B". FOX Business.
  112. ^ Boudette, Neal E.; Davenport, Coral (28. januar 2021). "G.M. Will Sell Only Zero-Emission Vehicles by 2035". The New York Times.
  113. ^ Abuelsamid, Sam (12. januar 2021). "GM Launches 'BrightDrop' Brand For Electric Commercial Vehicles". Forbes.
  114. ^ "In China, Buick Bucks the Trend". NBC News. Nightly News with Brian Williams. 15. juni 2006. Arkiveret fra originalen 28. august 2016.
  115. ^ Bradsher, Keith (11. januar 2007). "G.M. Sees China, and the Chinese, in a Chevrolet". The New York Times. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2019.
  116. ^ General Motors (16. maj 2011). "FAW-GM Begins Regular Production of Light Duty Commercial Vehicles at New Harbin Plant". Pressemeddelelse.
  117. ^ Breevoort, Leo (28. november 2021). "The Big Read: FAW (part 2)". Car News China.
  118. ^ Klayman, Ben (20. april 2011). "GM's Baojun lineup in China could expand quickly". Reuters. Arkiveret fra originalen 15. oktober 2015.
  119. ^ "General Motors Japan Limited：ゼネラルモーターズ・ジャパン株式会社". Arkiveret fra originalen 17. januar 2016.
  120. ^ "G.M., SUZUKI AND ISUZU AGREE TO 'MINI-CAR' DEAL". The New York Times. 13. august 1981. Hentet 2. september 2013. The companies hope to gain an edge in the increasingly competive [sic] market for small, fuel-efficient cars with an engine displacement of 1,000 cubic centimeters and under. The agreement provides for each of the three companies to acquire shares in the other companies and to offer mutual technological and marketing assistance.
  121. ^ Neff, John (17. november 2008). "GM selling remaining Suzuki stake for $230M". Autoblog. AOL Inc. Hentet 2. september 2013. GM has held an equity stake in Suzuki since 1981, when it purchased approximately 5.3 percent of the Suzuki shares outstanding. GM's stake was diluted to 3.5 percent in subsequent years, but in 1998 GM increased its holding in Suzuki to 10 percent, and to slightly over 20 percent in 2001. In 2006, GM sold a 17.4 percent stake in Suzuki.
  122. ^ "GM ties with two Japanese car makers". Nihon Keizai Shimbun. Tokyo: 1. 1981-08-18.
  123. ^ "COMPANY NEWS; AUTO MAKER TO TRIPLE ITS STAKE IN SUZUKI MOTOR". The New York Times. 17. september 1998. Hentet 11. september 2013. G.M. is strong in North America, Latin America and Europe, but it does not have a big presence in Asia. It hopes to use Suzuki as a springboard to increase its presence there.
  124. ^ "TIMELINE: Key dates in General Motors' history". Reuters. 29. maj 2009. Hentet 30. september 2013.
  125. ^ "History 2006". Global Suzuki. Suzuki Motor Corporation. Arkiveret fra originalen 28. marts 2019. Hentet 18. august 2013.
  126. ^ "GM Sells 7.9% Stake in Isuzu". Los Angeles Times. 12. april 2006. Hentet 30. september 2013. This month, GM sold 17% of Suzuki Motor Corp. for about $2 billion, leaving it with a 3% stake. That came after last year's sale of GM's 20% stake in Fuji Heavy Industries Ltd., the maker of Subaru cars.
  127. ^ "GM、スズキの株式を売却へ…資本提携を完全解消". Response.
  128. ^ "History 2008". Global Suzuki. Suzuki Motor Corporation. Arkiveret fra originalen 28. marts 2019. Hentet 18. august 2013.
  129. ^ "GM will sell stake in Suzuki to raise capital". Los Angeles Times. Associated Press. 18. november 2008. Hentet 1. oktober 2013. The Asian automaker will repurchase the shares for $230 million.
  130. ^ Wayland, Michael (21. januar 2019). "General Motors, Ford and UAW: Korea-U.S. Free Trade Agreement to benefit U.S. workers". Booth Newspapers.
  131. ^ Courtenay, Vince (20. januar 2011). "Daewoo Bowing Out as Brand, Company Name in Korea". Wards Auto. Arkiveret fra originalen 21. september 2016.
  132. ^ Choi, Haejin; Jin, Hyunjoo (2. april 2018). "GM Korea's March sales dive; seeks to halt one shift at Bupyeong plant". Reuters. Arkiveret fra originalen 3. april 2018.
  133. ^ "General Motors Supplement General Motors (Australia) Ltd". Advocate. Tasmania, Australia. 1926-12-22. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2020 – via Trove.
  134. ^ Fahey, Jack (10. november 2019). "The Cultivation of an Australian Identity: New Insights into Public Relations at General Motors-Holden in the Interwar Era". Australian Historical Studies. Taylor & Francis. 50 (4): 483-502. doi:10.1080/1031461X.2019.1651354. S2CID 211666849.
  135. ^ Ketchell, Misha. "Vale Holden: how America's General Motors sold us the Australian dream". The Conversation. Arkiveret fra originalen 19. februar 2020.
  136. ^ "Opel Pulls Out Of Australia". Gizmodo. 5. august 2013. Arkiveret fra originalen 3. december 2013.
  137. ^ Pettendy, Marton (17. november 2017). "Where to for Holden and Commodore?". Motoring. Arkiveret fra originalen 20. marts 2018.
  138. ^ Dowling, Joshua (17. februar 2020). "Holden axed in Australia as General Motors gets out of right-hand-drive globally". CarAdvice.com (australsk engelsk). Arkiveret fra originalen 17. februar 2020.
  139. ^ Newton, Bruce (2. februar 2020). "Holden's demise: The slow, painful death of Australia's most iconic car". The New Daily.
  140. ^ General Motors, fortune.com
  141. ^ Bunkley, Nick (21. januar 2009). "Toyota Ahead of G.M. in 2008 Sales". The New York Times.
  142. ^ Statistik for GM salg og markedsandele i 2020-2022
  143. ^ Biggest car companies in the world, fortune.com
  144. ^ https://www.statista.com/statistics/225349/revenue-of-general-motors/ Oversigt over GM's omsætning 2013-22, statista.com]
  145. ^ Danmarks Statistik om det offentlige forbrug i Danmark
  146. ^ a b GM (2021-01-10). "Here Are All 43 GM Brands, Listed In One Place". Pressemeddelelse.
  147. ^ a b c d e f GM redesigns iconic corporate logo as part new 'Everybody In' EV push by Kalea Hall on The Detroit News – 8 Jan 2021
  148. ^ GM Joins Flat Logo Redesign Movement, Hiding Electric Vehicle Cue in the Design By Rain Noe - January 11, 2021
  149. ^ GM Brochure, 1 Feb 2022

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=General_Motors&oldid=11868725"